/Mattias%20tesfaye.jpg)
Billede: Mattias Tesfaye under EU-besøg i Bruxelles i februar, da han stadig var integrationsminister (Alexandros Michailidis, Shutterstock)
"Den her havde grundlovens fædre ikke set komme".
Sådan lød det i dag fra Mattias Tesfaye på det åbne samråd i sagen om Claus Hjort Frederiksen og læk af hemmelige statshemmeligheder.
Her pegede han også på, at sagen ikke måtte udvikle sig til en alt for principiel diskussion.
Men principiel blev diskussionen, der hurtigt handlede om mere grundlæggende spørgsmål.
Skal Folketingets partier stole på statsministeren, når hun, vel vidende om sagens detaljer, opfordrer til at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet i sagen om læk af statshemmeligheder i hans tid som forsvarsminister? Stoler justitsministeren blindt på sin partileder? Og hvorfor stoler han ikke nok på sine 178 kollegaer til at lægge oplysningerne frem til dem? Bør vi stole på Rigsadvokaten og Anklagemyndigheden, når de finder grundlag for at rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen? Og er det tilstrækkeligt at stemme for at ophæve et folketingsmedlems immunitet uden at kende en eneste af sagens detaljer?
Forud for samrådet stod det klart, at Folketingets medlemmer ikke kunne mønstre et flertal for at ophæve den tidligere forsvarsministers immunitet. Og det beror på det centrale princip, at det for flertallet i Folketinget ikke var tilstrækkeligt at stemme for en ophævelse af immunitet, når de ikke har fået fremlagt nogle detaljer i sagen. En sag, der som bekendt drejer sig om hvorvidt Claus Hjort Frederiksen har spillet en aktiv rolle i sagen om et større læk af statshemmeligheder og med en formel indstilling fra Rigsadvokaten om retsforfølgelse for overtrædelse af straffelovens §109.
Justitsminister Mattias Tesfaye blev direkte spurgt ind til, hvorvidt han ikke bare lettede en lille smule på låget for sagens indhold. Og altså ikke en fuld offentliggørelse af alle sagens detaljer. Men ministeren afviste den anmodning og henviste til, at han stolede blindt på sin formand og altså også Rigsadvokaten, der altså er kommet med den formelle indstilling om retsforfølgelse.
Karina Adsbøl, tidligere DF og i dag er løsgænger, spurgte ministeren direkte, om den manglende lyst til at videregive oplysninger om sagens detaljer beror på manglende tillid til Folketingets medlemmer.
Til det svarede ministeren, at han havde respekt for alle partier og alle medlemmer af Folketinget, men at han fulgte de anbefalinger, som han har fået fra de myndigheder, der har kompetencerne i denne sag.
Jan E. Jørgensen fra Venstre, der selv er advokat, bragte sin juridiske baggrund i spil og hæftede sig ved paragraffens ordlyd:
"Det bringer minder om ens ungdom, tilbage til den kolde krig. Det er første gang det er sket i 42 år. Det er altså meget alvorligt. Når jeg læser §109, så kan man jo kun røbe en hemmelighed én gang. Man kan heller ikke videregive en hemmelighed, som er blevet videregivet før. Derfor, er der tale om oplysninger, som allerede er ude i det offentlige rum? For så kan man jo ikke tiltale for §109. Derfor spørger vi: når det er §109 er det alene oplysninger som allerede var offentlig kendt, som Claus Hjort Frederiksen er tiltalt for?"
Til det svarede ministeren:
"Lad mig starte med at sige at det er på plads at bringe sin egen juridiske baggrund i spil her. Jeg kan ikke fortælle mere om hvad der er indholdet i tilatalen. Den anklagefaglige vurdering af om der er nok til at rejse tiltale, den er jo til stede. Og den stoler jer på."
Mattias Tesfaye sagde desuden, at han tog beslutningen om ikke at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet til efterretning, og at han, i hvertfald ikke 'på nuværende tidspunkt', ville gå videre med at rejse tiltale mod Claus Hjort.