23/09/2019 -

Tidligere FN-chef på IBA: I må stoppe skredet i retssikkerheden


Den tidligere generalsekretær for FN, Ban Ki-Moon åbnede den årlige samling af verdens advokater ved IBA i Seoul med en bøn og en kraftig opfordring til at værne om retssikkerheden.

Rasmus Lehmann Hylleberg


Frem mod fredag er alverdens advokater samlet i den sydkoreanske hovedstad Seoul til det traditionsrige IBA.

I år er der ifølge Advokatwatch' udsending på konferencen særligt fokus kunstig intelligens, konkurrence og brexit, men det var et lidt andet sigte, som FN's tidligere generalsekretær Ban Ki-Moon åbnede med i sin tale ved den årlige samling.

Ban Ki-Moon havde i sin tale særligt fokus på skredet i retssikkerhed og advokaternes rolle i at sikre, at det skred bliver stoppet.

"Forestil jer en verden, hvor der ingen rule of law er: Ingen uafhængige medier. Ingen frihed til at samles og
protesterer fredeligt. Ingen frihed til at udforme individuelle ideer og formulere en mening. Intet uafhængigt retsvæsen og intet uafhængigt juridisk erhverv. Denne forskydning sker gradvist. I værner om retsstatsprincipperne, og i denne forbindelse skal I øge jeres samlede indsats for at stå fast i at stoppe dens forskydning. Vi ved alle, at retsstatsprincippet fremmer inkluderende økonomisk vækst og opbygger ansvarlige institutioner, der understøtter global bæredygtig udvikling. Det beskytter både enkeltpersoner og virksomheder," sagde han i sin tale.

Derudover slog Ban Ki-Moon fast, at advokater i hele verden spiller en afgørende rolle i opfyldelse af FN's 17 verdensmål. 

Under dagens debatter mandag var der bl.a. fokus på den store undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø, som IBA udgav tidligere på året, og som i hårde vendinger viste en skræmmende udvikling i antallet af medarbejder i advokatbranchen, som har oplevet mobning og/eller sexchikane.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak