Therèse Kemp, 46, advokat og partner i NJORD Law Firm, har nået en milepæl i karrieren. I december 2018 fik hun møderet for Højesteret. Det har altid været målet at få ”H’et” på visitkortet, og det skulle være inden, at hun fyldte 50.
”Det var den mest fantastiske julegave. Når jeg første gang træder op ad den store trappe til Højesteret, vil jeg helt sikkert tænke, at nu har jeg endelig nået mit mål. Og så vil jeg nok være meget træt, fordi jeg ikke har sovet så meget i dagene op til”, siger hun.
Den nyudnævnte højesteretsadvokat er en af landets førende advokater, når det drejer sig om retssager om arv, generationsskifte, ægtepagter og bodeling i skilsmisser foruden samværssager og bopæls- og forældremyndighedssager. Hun er autoriseret bobehandler ved retten i Lyngby, ligesom hun underviser i bl.a. udarbejdelse af testamenter og ægtepagter. Hun har mange processager, og hun kan nu følge en sag hele vejen.
”Flere arvesager kan være principielle, hvor der kan være behov for at søge procestilladelse til Højesteret. Det vil være ærgerligt at skulle efterlade en sag i landsretten. At skulle lade sin klient i stikken midt i processen kan jeg simpelthen ikke. Det er vigtigt for mig som advokat at kunne gå hele vejen. Det viser, at man har noget erfaring. Og det giver en noget mere pondus”, siger Therèse Kemp, der tiltrådte sin nuværende stilling hos NJORD Law Firm i april 2017.
Udfordrer sig selv
Engagement og ildhu kendetegner Therèse Kemp. Hun lever sig ind i en sag, som var det hendes egen. Hun kan godt lide at gå i retten og udfordrer sig selv fagligt inden for alle juraens områder, som hun fx gjorde i Dyrhavegaard-sagen. Klienten havde tabt sagen i Byretten, men valgte at anke og få hende til at føre sagen i 2. instans. Therèse Kemp lagde en anden strategi og vendte sagen på hovedet for at få en ny tilgang til problemstillingen. Det var helt rigtig set, for hun fik medhold i landsretten.
”Det er hårdt og et kæmpe arbejde at gå i retten, for hver en sten skal vendes. Men når man har procederet sagen og kan ringe til kunden med beskeden ”Du har vundet” - bliver man helt høj. Det er det bedste i arbejdet”, siger hun.
Jeg er ikke kommet sovende til det, men det gør ikke noget, når det lykkes. Man kan, hvad man vil - der skal bare en indsats til, så bare klø på
Therèse Kemp har mange års erfaring med procedure. Allerede ugen efter, at hun var startet i jobbet som fuldmægtig hos Advokatfirmaet Bjørst i 2005, hvor hun havde speciale i erstatningssager, var hun i retten første gang mod en meget garvet advokat. Hun blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 2000 og blev advokat i 2008 og fik møderet for landsretten samme dag som sin bestalling. Det har krævet flid, en arbejdsindsats på 70-80 timer om ugen og lidt søvn i årevis at nå målet.
”Jeg er ikke kommet sovende til det, men det gør ikke noget, når det lykkes. Man kan, hvad man vil - der skal bare en indsats til, så bare klø på. At gå i retten skal man øve sig på, for det kræver træning at blive en god procedureadvokat. Man skal gøre sit arbejde ordentligt og udvise rettidig omhu over for sine kunder og over for retten. Det er det, man kommer bedst fremad med”, siger Therèse Kemp, der privat er gift og mor til tre børn på henholdsvis 20, 16 og 8 år, hvoraf en er elitesportsudøver.
Styr på nervøsiteten
Lige nu arbejder hun på en stor arvesag, som er principiel, da den handler om rækkevidden af en paragraf og derfor vil kunne ende i Højesteret.
”At få en sag i Højesteret bliver uden tvivl det største, jeg har prøvet. Det vil kræve en meget grundig forberedelse, så når jeg begynder at vandre hvileløst rundt, ved kollegerne, at jeg skal i Højesteret”, tilføjer hun med et smil.
Therèse Kemp er god til at håndtere nervøsitet, men hun forventer, at der uden tvivl vil være flere nerver på, når hun står i Højesteret. Og at det er mere formelt her end i landsretten, men samtidig mere behageligt og rolig, fordi alt er afstemt på forhånd, og der ikke lige kommer noget nyt og uventet ind fra højre fra modparten.
Therèse Kemp kan nu kalde sig fru højesteretssagfører, selvom den slags titler ikke bruges mere. Men til forskel fra i gamle dage er det hende selv, der er det, og ikke hendes mand. Anno 2019 er der stadig for få kvinder i bestyrelseslokalerne i de danske virksomheder, og det kan ikke passe, at halvdelen af de danske virksomheder ikke har en kvinde i bestyrelsen, mener Therèse Kemp, der sidder i bestyrelsen hos bl.a. Procedureadvokaterne. Hun vil gerne ind i flere bestyrelser i fremtiden, og nu står hun positionsmæssigt bedre til det, føler hun, så det næste mål er allerede sat.