'The Lazy Lawyer', stenaldermentalitet og tværfagligt samarbejde

'Disruption - i en stenalderbranche'. Sådan ød overskriften på den årlige jura- og teknologifestival, der fredag blev afholdt på Københavns Universitet. Og hvis du sidder og bliver lidt småprovokeret over denne overskrift – 'Disruption i en stenalderbranche' - så er det lige præcis det, som arrangøren Foreningen Argument har haft til hensigt.

”Navnet er formuleret, som det er formuleret, både fordi vi virkeligt synes, at det går for langsomt fremad i branchen. Og så håber vi jo også på, at det kan få flere på banen, for at komme og deltage i diskussionen,” fortæller arrangør af eventet, og næstformand i Foreningen Argument Andjalis Dalhoff Behbahani.

”Vi har snakket om legaltech især siden 2014. Og i de her år sker der rigtigt meget,” siger han. ”Det er tredje gang, vi holder det her event – for to år siden med samme tema, og det er lidt sjovt at se, hvor meget større og mere mainstream legaltech er blevet siden den gang.”

Innovation og robotter på dagsordenen

Et gennemgående tema på konferencen var behovet for innovation i advokatbranchen, og en af pointerne ved dagens oplæg var bl.a., at den ikke nødvendigvis handler om selve ideen, men om ideens værdi.

Og her kom også diskussionen om robotter i advokatbranchen, hvor parner hos Plesner og forfatter til bogen 'Robots entering the legal profession' Niels Christian Ellegaard plæderede for vigtigheden af at huske 'the human touch.

”Har I hørt om Projekt 206?” spurgte han ud i lokalet. Da ingen rakte hånden op, begyndte han at forklare:

”Projekt 206 er et firma der blev etableret med den kinesiske stat. Og de kan altså gå ind og hjælpe dommeren med at vurdere hvad straffen i en given straffesag skal lyde på, samt aflæse, om der er inkonsistens i vidneforklaringerne – om vidnet ultimativt er troværdigt. Det er i og for sig et meget, meget interessant projekt. Men der er også nogle ting, man som advokat skal være opmærksom på”, fortæller han.

”The lazy lawyer” eller ”den dovne advokat” er en af de faldgruber som Niels Christian Ellegaard nævner i sammenhæng med robotternes indtræden i branchen. Alle sager er forskellige, så derfor skal man også være opmærksom på ikke bare at tage robotternes output for givet.

”Der er to helt centrale pointer, der er vigtige at tage med,” siger Niels Chr. Ellegaard til K-News efter oplægget, ”og det er, at vi holder fast i vores ’common sense’ og vores sanser forbliver skærpet.”

Vi skal hjælpes af teknologien, - det er ikke teknologien, der skal hjælpes af os

Robotterne er nemlig kun så gode, som den information, man fodrer dem med. Skal man derfor bruge dem, som i Projekt 206, kan der være en risiko for, at man får inkorporeret noget forskelsbehandling, og at maskinerne derfor dømmer til fordel for enten visse racer, køn, højere socioøkonomiske grupper osv. Udover det, er alle sager forskellige – og skal dømmes derefter.

”Common sense er forstået som at vi skal fastholde den menneskelige egenskab til at se sagerne som unikke og stole på vores sunde fornuft, og det er robotterne, der hvor vi er nu, ikke i stand til. Det, der ligger i at holde sanserne skærpet, det er, at vi ikke bare tager robotternes output for givet, at vi ikke bliver dovne, og siger ’ja, det var så det rigtige resultat, lad os bare affinde os med det’. Så bliver det jo robotterne der dikterer hvad det er for nogle resultater, der skal komme frem. Så vi skal hjælpes af teknologien - det er ikke teknologien, der skal hjælpes af os.”

Denne black box-problematik, hvor man sætter en maskine til at komme med en dom, og så ikke være i stand til at gennemskue, hvad der har ledt til den dom, bliver en af de ting, man ifølge Niels Christian Ellegaard skal være meget opmærksom på i de kommende år, hvor han tænker, at teknologien vil være der til det om 5-10 år.

Mere tværgående samarbejde

Martin Kleist, Customer Success Manager hos startuppen LegalHero er ikke helt enig i, at advokatbranchen skulle være en stenalderbranche. Der er dog nogle tiltag, man kunne tage, for at gøre plads til mere innovation og mere udvikling.

”Jeg synes ikke, det er en helt retvisende præmis, for advokatbranchen gør ekstremt meget for at innovere sig selv indefra. Den cadeau skal de virkelig have. Men jeg tror, at i stedet for at innovere i bunden af branchen, så skal man innovere i toppen af branchen, og det gør man fx ved at lave om på regler med salærdeling og henvisningshonorar osv.” fortæller han til K-News.

Disse regler er, efter Martin Kleist opfattelse, til ulempe for hele branchen, og kan være med til at spænde ben for yderligere innovation.

Og til de andre aktører – advokathuse, softwarevirksomheder og studerende – har han et klart budskab:

”Lad os samarbejde, for retssikkerhedens skyld”, siger han og uddyber:

”Jura handler jo i virkelighed i bund og grund om at sammensætte et samfund på en ordentlig måde, og de forskellige aktører som er definerende for, hvordan det samfund skal være, bør tale sammen og ikke modarbejde hinanden. Vi bliver nødt til at have en konstruktiv debat om de ting som er udslagsgivende for udviklingen i branchen – gig economy – de store overordnede ting. Ikke så meget små digitale løsninger. Kig på de innovative løsninger, der kommer udefra, og som er med til at bane vejen for nogle andre forretningsmodeller.”