Danmark er et af de mest digitaliserede lande i EU. Det er blevet slået fast flere gange.
Men hvis EU som helhed ikke tager sig sammen, så risikerer unionen at blive sat helt af i forhold til investeringer i bl.a. digitale teknologier og kunstig intelligens.
Det viser et nyt notat fra Tænketanken Europa, der har samlet indsigter og rapporter fra internationale konsulenthuse og organisationer.
Notatet viser bl.a. at EU sammenlagt har investeret 2,6 mia. euro i globale venture fonde, private equity og M&A-investeringer i kunstig intelligens og Big Data-virksomheder i 2018. Til sammenligning investerede USA 41,2 mia. euro i samme periode, mens Kina stod for 10,8 mia. euro.
Udfordringerne ved det regulative miljø
En af årsagerne skal bl.a. findes i det regulative miljø og det centraliserede lovarbejde i unionen, der ifølge tænketanken spænder ben for langt hurtigere og mere effektive investeringer i digitalisering og kunstig intelligens.
Ifølge seniorrådgiver Jan Høst Schmidt hos Tænketanken Europa skal der fart på arbejdet med at bygge det digitale indre marked i EU.
"EU-landene kan høste store fordele på den digitale udvikling, som accelererer i disse år og vil ændre alle industrier og vore forbrugsmønstre. Men det haster med at færdiggøre det digitale indre marked, så der skabes et langt større og stærkere hjemmemarked for Europas næste generation af digitale vækstvirksomheder. Den største udfordring er fortsat EU-landenes meget brogede digitale infrastruktur, hvor der er store nationale forskelle mellem medlemslandene, hvilket gør det svært at udbrede ny teknologi, e-handel m.m. på tværs af grænserne", skriver Jan Høst Schmidt i en kommentar på tænketankens hjemmeside.
Notatet peger bl.a. på, at arbejdet med det digitale indre marked er langsommeligt, og pt. er der blot 22 ud af 37 tiltag, der er stemt igennem. Derudover skal EU hurtigt igang med at erstatte de detaljerede sektorlovgivninger landene imellem og satse langt mere på harmonisering mellem de regulative miljøer. For der er fortsat udfordringer ved den juridiske compliance på tværs af landegrænser på nogle områder - udfordringer, som hverken USA eller Kina skal slås med.
Som eksempel peger notatet på investeringer i telekom-sektoren, der f.eks. i EU har mødt modstand med afsøgningen af alternativer til Huawei som udbyder af 5G-netværket, der både har betydet en større bureaukratisk og økonomisk tungere proces. For mens EU har investeret 83,2 euro pr. indbygger i telekom-infrastruktur i 2017, har USA til sammenligning i samme periode investeret 207 euro.