Tænk hvis man vægtede grundloven lige så højt som kommunale budgetter

Indrømmet – overskriften er måske lidt en journalistisk stramning. Hvad der stod på et slide fra den nye retssikkerhedschef i Skatteforvaltningen Kresten Gaub, da han holdte oplæg til Advokatsamfundets retssikkerhedskonference var derimod ordret:

”Hvad ville der mon ske, hvis de kommunale udvalg havde lige så stor fokus på, om loven blev overholdt, som budgetterne?”

Afsættet var de tal, der blev præsenteret på konferencen fra den årlige retssikkerhedsrapport, som Advokatsamfundet har udarbejdet som optakt til konferencen. Rapporten viser blandt andet en stigende mistillid til forvaltningen, hvor både det kommunale og statens område er udfordret.

Kresten Gaub fra scenen

Helt konkret viser rapporten, at hver tredje af de adspurgte borgere har lav tillid til kommunerne. Og det er problematisk, mener advokat Jonas Christoffersen, der var første oplægsholder på konferencen. Her kom han ind på det bekymrende i andelen af advokater, der mener, at forvaltningen træffer ulovlige beslutninger under indflydelse af politisk pres, som det konkluderes i rapporten.

”Hvis det er rigtigt, at 43% af advokater mener, at det skyldes politisk pres og indflydelse, at kommunerne ikke overholder loven, så er det altså ikke godt. Fejl og manglende ressourcer kan vi måske leve med, men når det bliver fejl forårsaget af politisk pres og indflydelse, så er det bekymrende,” sagde han fra talerstolen.

Jonas Christoffersen fra scenen

Dernæst var det Kresten Gaub, som vi startede med i denne artikel, der tog scenen, og her gav han sin diagnose på årsagen til den mistillid, der præger mødet med forvaltningen.

”Hovedproblemet er en helt utilstrækkelig efterlevelse af legalitetsprincipper,” konkluderede han med henvisning til myndighedernes forpligtelse til at træffe afgørelser, der ikke er i strid med den formelle lovs princip og altid skal have hjemmel i lovgivningen.

Han uddybede, at der i hans optik eksisterer det, han kalder et forventningsgab mellem den egentlige sagsbehandling i kommunerne og så den enkelte borger.

”Tillidskrisen forstærkes af et forventningsgab mellem, hvad borgerne ønsker, og hvad der reelt er muligt i kommunerne. For det er meget nemt at være utilfreds med det processuelle i en afgørelse, og så kan man altid gå på Heste-nettet eller andre internetfora og få sympati,” noterede han med et smil fra scenen.

Mistilliden til det offentlige skyldes også et omgørelsesprocenten, der ifølge de seneste tal fra Ankestyrelsen ligger på 31% i de sociale sager. Men det tal kunne være endnu større, påpegede John Klausen, professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet:

”I praksis ville flere sager bliver omgjort, hvis de kom til Ankestyrelsen, end det er tilfældet. Der er altså langt flere fejl i afgørelserne fra kommunerne, men der er fortsat mange sager, der aldrig kommer videre til Ankestyrelsen. Og det rejser jo spørgsmålet om, om alle borgere har lige adgang og ressourcer til at påklage sin afgørelse.”

John Klausen fra scenen

Hæder til tv-journalist

På konferencen var der også plads til debatter om erhvervslivets retssikkerhed og ikke mindst politisk debat om TV2-dokumentaren Den Sorte Svane. Og så var der traditionen tro hæder til en journalist, der har formået at sætte retssikkerhed på dagsordenen gennem en journalistisk produktion.

Prisen gik i år til den erfarne tv-journalist Michael Klint, der står bag dokumentarserien De Mistænkte. Klint får prisen for sit arbejde med at italesætte problemerne for varetægtsfængslede i de danske arresthuse.

Stemningsbilleder fra salen

”Med hjælp fra to meget stærke cases om personer, der begge har siddet uberettiget i varetægt i månedsvis og med kritiske interviews rundt I retssystemet, fortæller journalist og tilrettelægger Michael Klint om den omfattende brug af varetægtsfængsling i Danmark. Han gør det på meget velresearchet og afbalanceret vis, så det gør indtryk og på en måde, som har skabt opmærksomhed om et retssikkerhedsmæssigt problem, der i mange år har eksisteret, uden at politikere eller andre aktører i systemet har gjort noget,” udtaler formand for Advokatrådet Martin Lavesen i forbindelse med prisen.

Og Michael Klint selv var da også beæret over at modtage prisen.

”For mig er det en særlig ære at modtage en pris som Advokatrådets Journalistpris, fordi den udspringer af en faglig indsigt i problemerne med Danmarks overforbrug af varetægtsfængsling. I disse tider skal man som journalist bare være glad for, at klassisk dokumentarjournalistik stadig ses, debatteres, og stadig kan vinde priser. Jeg takker,” siger han.