"Tænk, at tre hvide mænd i jakkesæt skaber diversitet" 

Billedet: Emil Kiørboe (tv.), Marc Malmbak Stounberg (midten) og Nikolaj Nielsen (th.) sprang den 1. januar 2023 ud som selvstændige advokater i Kontra Advokater.  

På Rentemestervej, lige før Tomsgårdsvej krydser, finder man Demokrati Garage. Placeret midt i Københavns Nordvestkvarter blandt rå asfalt og bebyggelse ligger det gamle smedje- og autoværksted, som i dag har skiftet biler ud med blandt andet bageri, demokratirådgivere, en politisk ungdomsorganisation og fra 1. januar 2023 også et advokatkontor.

Kontra Advokater har nemlig slået rødder i et af de små kontorer, der er en del af Demokrati Garage. Og det er her jeg møder dem en solklar februarformiddag, hvor virksomheden fylder præcis en måned.

Emil Kiørboe, der indtil for nyligt var ansat hos Ehmer Pramming Advokater, Marc Malmbak Stounberg, der arbejdede hos SIRIUS Advokater, og Nikolaj Nielsen, der havde en stilling hos Institut for Menneskerettigheder, er mændene bag. Og de viser mig ind på deres lille kontor i lyst træ, der ikke måler meget mere end 22 kvadratmeter, men med indbygget hems, eller “kommandobro”, som Marc Malmbak Stounberg kalder den, hvor tre skriveborde står pakket side om side.

Jura, der vil noget andet

Vi henter kaffe hos en af naboerne i garagen - Flere Fugle - et populært skud på stammen af Københavnske bagerier. Her, midt i ribstrikkede beanies og pastelfarvede hårklemmer, står de tre advokater i deres blå skjorter og blazere ud. Også selvom ingen af dem er klædt i det stiveste advokat-puds.  

“Vi var rundt og kigge på en masse forskellige advokatkontorer, og så foreslog Nikolaj det her sted,” siger Marc Malmbak Stounberg.

“Først tænkte vi, kan man det? Kan man have et advokatkontor her? Jeg var lidt i tvivl. Men selvfølgelig kan man det. Og det passer rigtigt godt til det advokatkontor, vi gerne vil være. Så det gjorde vi. Og jeg vil sige, baseret på en måneds erfaring, går det rigtigt godt,” tilføjer han.

De tre nyklækkede selvstændige kender hinanden på kryds og tværs fra tidligere arbejdspladser.

Marc Malmbak Stounberg og Emil Kiørboe startede for nogle år siden en brancheorganisation for retshjælpsområdet, fordi de sad i henholdsvis RUSK og hos Gadejuristen og var trætte af, at det kun var de store retshjælpsorganisationer, der blev hørt.

Både Nikolaj Nielsen og Emil Kiørboe har arbejdet på Institut for Menneskerettigheder. Og Marc Malmbak Stounberg og Nikolaj Nielsen har arbejdet sammen hos Elmer Advokater og hos Knud Foldschack.

Hos dem alle tre er det et stærkt samfundsengagement, der driver dem i forhold til juraen.

“Der er mange, der tænker jura som noget konservativt, der er med til at bevare det bestående, men jeg synes, det er sjovt at bruge det til at udfordre det bestående og være med til at lave nogle ting om i stedet for bare at bevare eksisterende uretfærdigheder,” siger Nikolaj Nielsen og uddyber, at man i Danmark har en lang, stærk tradition for at anskue tingene fra myndighedernes perspektiv.

“Det er først i løbet af de sidste par år, at man er begyndt at kræve erstatning for nogle af de fejl, kommuner har begået mod borgere,” siger han og fortsætter:

“Der var bare et indgroet mønster, der var baseret på, at myndighederne gør, som de gør. Og hvis de ikke gør det rigtigt, så kan de beklage, men der er ikke noget at gøre ved det.”

“Og det er sjovt at være med til at rykke på.”

Det er det samme samfundsengagement, der fylder en hel del i deres vision for det nye kontor. For det overordnede mål er, at de gerne vil være med til at drive en forandring.

“Vi vil være tæt på civilsamfundsorganisationerne, både fordi de ved, hvor skoen trykker. Altså hvad er det for nogle sager, der skal føres, for at vi kan ændre noget. Men også for at hjælpe med at løse de juridiske udfordringer, de har, og bidrage til, at de kan lave det fantastiske arbejde, de gør,” siger Emil Kiørboe.

Advokatkontoret vil komme til at dække flere forskellige specialer, men de understreger, at de ikke vil komme til at kaste sig over alt. For det faglige niveau er vigtigt for dem.

“Så vi kommer til at afvise sager, der ligger udenfor det, vi har forstand på,” siger Marc Malmbak Stounberg og fortæller, at han selv har en baggrund i ansættelsesret.

“Hvis vi snakker retssager, er det meget på borgerens side. Så alt med menneskerettigheder, diskrimination og så videre,” tilføjer Nikolaj Nielsen.

“Vi har også en tro på, at klimaretssager kommer til at fylde mere, og den kamp vil vi rigtigt gerne være med til at tage,” siger Marc Malmbak Stounberg.

“Det er de områder, vi tror på, vi kan være med til at skabe forandring inden for. Det er en bred palet, men grundlæggende borgernes rettigheder i forhold til myndigheder, klimarettigheder og socialretslige sager. Det er lidt et nicheområde, som der ikke er så mange advokater, der arbejder med, og så har vi alle sammen en baggrund inden for menneskerettigheder,” siger Emil Kiørboe.  

Er der nogen I ikke vil føre sager for?

“JA!”

“Vi har sagt nej til nogen. Der er nogle industrier, der harmonerer dårligt med vores profil. Det gælder klima og grundrettighedsprincipper. Så siger vi nej tak til det,” siger Marc Malmbak Stounberg.

En demokratisk retshjælp

Ud over at Kontra Advokater tager aktive valg om, hvilke sager de vil føre, og hvem de ikke vil føre sager for, så har de endnu et mål, som skal få kontoret til at leve op til deres erklærede samfundsengagement.

De fortæller nemlig, at de vil oprette en demokratisk retshjælp.

“Der er to ben i vores vision for kontoret. Det her med retssagerne, og så det her med at hjælpe civilsamfundet med alle de juridiske udfordringer, de har,” siger Marc Malmbak Stounberg og forklarer, at noget af det, de rigtig gerne vil, er at hjælpe kooperative - eller demokratiske virksomheder med juridisk vejledning.

“Når man organiserer sig sådan i Danmark, så møder man en helt masse juridiske udfordringer. Og det på trods af, at vi har en lang tradition for netop andelsforeninger, medarbejderejede virksomheder og lignende,” siger Marc Malmbak Stounberg og tilføjer, at han tror på, at disse virksomhedsstrukturer er med til at styrke samfundsøkonomien, og at det giver en mere fair fordeling af de værdier, der bliver skabt, når der er opsving i samfundet.

“Det er noget, der interesserer os, og som vi gerne vil arbejde med. Så vi vil gerne bruge noget tid på at rådgive gratis på de her kooperative projekter,” tilføjer han og uddyber, at bare fordi man synes, det kunne være spændende at lave et økologisk supermarked ud fra en andelsmodel, er det ikke sikkert, man synes, det er spændende eller kan finde ud af at forstå selskabsloven.

“Men det er nødvendig viden,” siger han.

Retshjælpen er dog stadig under udvikling, og formen er ikke helt klar endnu. Men de tre advokater er enige om, at det kommer til at ske.

“I første omgang con amore (med kærlighed læs.), men så må vi se, om det med tiden kan blive noget af det, der kan betale husleje,” siger Marc.

“Tanken er, som den er i de fleste andre retshjælpsorganisationer, at vi vil stille gode, gratis råd til rådighed for folk, der typisk vil være i den indledende fase af at etablere den type af virksomhed. Det er klart, at hvis man har en kæmpestor butik, så har man nok ikke brug for et gratis godt råd, men muligvis noget mere fast advokatbistand,” tilføjer Emil Kiørboe.

Et anderledes kontor

Hos det nye advokatfirma er der hverken tilknyttet receptionist eller sekretær. Frokostordningen deler de med naboerne ved et langbord i midten af det store lokale, der engang var et værksted, og hvor de små kontorer ligger side om side som indbyggede værelser i den ene side af rummet.

“Vi er blevet taget vanvittigt godt imod her. Vi har helt fantastiske naboer, der sidder med spændende ting. Det er en kæmpe fornøjelse at spise frokost med dem og få indsigt i, hvad de går og laver,” siger Emil Kiørboe om livet i Demokrati Garage.

Spørgsmålet, om hvorvidt de måske føler sig lidt stive og advokat-agtige i forhold til de deres naboer, får dem til at trække på smilebåndet.

“Der har været joket ved frokostbordet om, at tænk, at tre hvide mænd i jakkesæt skaber diversitet herude. Vi kommer selvfølgelig fra en anden verden, men vi synes ikke selv, vi er særligt stive,” siger Emil Kiørboe.

“Vi bringer mangfoldighed til de andre,” tilføjer Nikolaj Nielsen.

“Ja, andelen af blå skjorter er nok højere herinde end i nogle af de andre kontorer, tror jeg,” siger Marc Malmbak Stounberg.  

Selvom de tre advokater er inspirerede af deres tidligere arbejdsgivere i udformningen af Kontra Advokaters vision, så mener de stadig, at de adskiller sig som kontor fra størstedelen af branchen. Både i deres erklærede ambition om at ville gøre en samfundsmæssig forskel, men også i måden de er organiserede på.

“Vi downsizer ved at sidde her og ikke på mange flere kvadratmeter. Vi har lavet et kontor, hvor vi selv står for at skrive fakturaen og hente kaffen. Vi står selv for det meste. Så der er ikke tre mennesker, der nødvendigvis skal kigge på et stykke papir, inden den, der skal køre sagen, får det.”

“På den måde tror vi på, at vi kan frigive ressourcer til, at vi kan føre mange af de her sager, som ikke er nogen stor guldrandet forretning. Det vil være sager, der skal køres på fri proces, hvor man får markant mindre, end hvad den normale markedspris er for en advokat. Jeg tror også godt, vi kan sige, at vi kommer til at køre flere pro-bono-sager, end mange andre virksomheder gør,” siger Marc Malmbak Stounberg.

“Som jeg sagde før, der er også det der med, at vi skal ud og finde sagerne sammen med organisationerne. Det tager tid, hvor ingen betaler regningen. Vi skal jo finde de sager, der kan gøre en forskel. Organisationerne ved, hvor problemerne er. De ved, hvad det er for nogle sager, der kommer igen og igen, og hvor de løses forkert. De kan hjælpe os med at finde en enkelt sag eller to, som man kan bruge til at løfte en hel problemstilling,” tilføjer Emil Kiørboe.

I nævner mange gratis ting. Hvordan sørger I for at have tid at lave det, I skal tjene pengene på?

“Det er fordi, vi har et helt andet krav til indtjening. Vi ligger i en helt anden liga end et traditionelt advokatkontor, og det er det, der frigiver den tid. Typisk vil det jo være, at en advokat skal betale en anden medarbejders løn. Det kan være en sekretær, receptionist og så oven i det højere omkostninger til kontorer og så videre, end det vi har her,” siger Marc Malmbak Stounberg.

“Så har vi jo også altid lavet en masse frivilligt arbejde ved siden af. Nu er der jo bare ikke den store skelnen mellem, om vi tager på arbejde eller laver frivilligt arbejde. Nu flyder det mere sammen. Men jeg tror, at vi allesammen har brugt nogle eftermiddage om ugen på frivilligt arbejde, mens vi arbejdede andre steder, nu bliver det hele bare integreret i et,” siger Emil Kiørboe.