Sveriges mange uopklarede skuddrab har sat retssystemet under pres

Svensk politi (Foto: Shutterstock)

Sverige sætter vesteuropæisk rekord i antal skuddrab i disse år. Det kom frem i en rapport fra landets kriminalitetsforebyggende råd i 2021. I begyndelsen af samme år stod Stockholm med 52 uopklarede bandedrab over en fem-årig periode ifølge en analyse i Dagens Nyheter. I takt med antallet af skyderier i kriminelle miljøer har været stigende i en årrække, har mængden af opklarede sager også været faldende på landsplan i Sverige. I 2020 var opklaringsprocenten i skuddrabssager 26 ifølge tal fra politiet.

Paulina Brandberg er senioranklager i Stockholm og en del af den nationale enhed mod organiseret kriminalitet. Hun fortæller, at anklagemyndigheden har et stort problem med at fremskaffe beviser.

“Der er blevet skabt en kultur, hvor meget få mennesker i forstæderne, hvor de fleste drab begås, har lyst til at tale med politiet. De kriminelle har næsten frit spil til at begå drab. Samtidig har vi længe haft ringe værktøjer i svensk lovgivning til at indsamle kommunikation mellem de kriminelle,” siger anklageren, der stiller op til Sveriges riksdagsvalg i september i år som kandidat for Liberalerna.

I 2020 fik svensk politi mulighed for at indsamle datakommunikation mellem kriminelle – mange år senere end en tilsvarende lovgivning blev indført i Danmark - hvilket har medført domme til gerningsmænd og kriminelle bagmænd. Det er blandt andet sket ved, at svensk politi har fået adgang til krypterede teletjenester såsom Encrochat, hvor de kriminelle har talt om planlægning af drab. Dataaflæsning har været vigtig for anklagemyndigheden, men det betyder langt fra, at opklaringsprocenten i bandedrab bare stiger, siger Paulina Brandberg.

“Nu er de kriminelle blevet mere forsigtige i deres kommunikation samtidig med, at rekrutteringen fortsætter. Nye bandemedlemmer opnår status ved at begå drab, og derfor ser vi ikke en ende problemerne, når vi konstant skal opklare så mange nye drab.”

Kriminelle venter med forklaring

I 2021 var der lidt færre tiltalte og dømte i sager om organiseret kriminalitet i Sverige end i året før. Til gengæld var der sammenlagt flere dømte fængselsår, som det fremgik af en rapport udgivet i 2022. Chefen for Anklagemyndigheden, Petra Lundh, har kaldt udviklingen for tilfredsstillende og bemærker i en kommentar til rapporten, at svenske anklagere har brugt dobbelt så mange timer på retsforfølgning sammenlignet med 2020.

Efterforskningen beror i høj grad på adgangen til teletjenester. Det er positivt, at flere bandemedlemmer har fået lange fængselsstraffe, men samtidig ikke godt, at færre er blevet dømt, siger Paulina Brandberg.

“Efterforskningen har formentlig betydet, at politiet ikke har haft ressourcer til i tilstrækkelig grad at arbejde med de drabssager, som ikke er knyttet til teletjenesterne,” siger hun.

Anklagerne er også stødt på forhindringerne med adgangen til de kriminelles kommunikation, fortæller hun. Paulina Brandberg mener også, at den lovmæssige adgang bør udvides.

“Tekniske problemer har betydet, at politiet ofte ikke har kunnet give anklagemyndigheden den tilgang, som vi har ønsket. Mange af drabene er drevet af hævn, og derfor har vi brug for adgang til de kriminelles kommunikation, før drabene begås. Jeg anerkender, at dette synspunkt for nogle vækker minder om et ’overvågningssamfund’, men jeg mener, at det er nødvendigt.”

Hvis de mistænkte pågribes, forhindrer svensk lovgivning dem ikke i at spekulere i, hvordan de skal strikke deres forklaring sammen i retten, siger Paulina Brandberg og drager en parallel til dansk lovgivning og en sag, hvor fem personer fra Stockholm-banden Dødspatruljen fik rekordlange fængselsstraffe ved en dansk domstol for drab på to personer i Herlev. I svensk retssystem eksisterer et princip, som indebærer, at det kun betyder noget, hvad du som mistænkt siger i retten og ikke under politiets afhøringer.

“De mistænkte siger ‘ingen kommentarer’ under politiets afhøringer, fordi de ved, at det er smartere at vente med at åbne munden. I Herlev-sagen opførte de svenske bandemedlemmer sig som de plejede at gøre i det svenske retssystem, men som den danske domstol beskrev, havde de fem mænd mulighed for at give deres forklaring i grundlovsforhør, men når de ventede, indtil de havde set den samlede bevisbyrde i retten, svækkede det deres forklaring. Det er indlysende, at hvis man giver sin historie, før man ved, hvilke beviser der er i spil, styrker det troværdigheden,” siger anklageren.

Advokater hjælper kriminelle

Johan Eriksson er advokat i Stockholm og jævnligt forsvarer i sager om organiseret kriminalitet. Han er skeptisk over for ideen om ekstra beføjelser i retssystemet og nævner brugen af anonyme vidner, der ikke er tilladt i Sverige i dag, men som er blevet et emne i den politiske debat på grund af tavshedskulturen i de udsatte boligområder.

De fleste svenske advokater er ordentlige, mens de kriminelle advokater har haft en slags ‘markedsfordel’, når bandemedlemmerne har vidst, hvem de skulle henvende sig til for at få hjælp

”Anklagemyndigheden er ængstelige og har flere gange understreget vigtigheden af anonyme vidner. Jeg mener, det er en farlig vej at gå, og hvis jeg er forsvarer i en sag, vil jeg vide, hvem jeg udsætter for forhør. Sveriges problemer med skuddrab handler om dårlig integration og kan ikke løses med flere beføjelser til politi og anklagemyndighed. Det er en skrue uden ende, og vi ender med at gå for meget på kompromis med vores retsprincipper,” siger han.

I slutningen af 2021 udgav svensk politi en rapport, hvori det hævdes, at bandemedlemmer i Stockholm i flere tilfælde har fået assistance fra advokater. Nogle måneder forinden blev to advokater udelukket fra det svenske advokatsamfund mistænkt for blandt andet at hjælpe kriminelle fra det såkaldte Vårbynetværk i Stockholm med oplysninger via Encrochat. I øjeblikket kører retssagen mod de to ex-advokater, og den ene mistænkes også for at med-organisere et drab. Begge nægter sig skyldig.

“Man kan frygte i hvor høj grad de har været med til at forhindre opklaringen af en hel række drabssager. De fleste svenske advokater er ordentlige, mens de kriminelle advokater har haft en slags ‘markedsfordel’, når bandemedlemmerne har vidst, hvem de skulle henvende sig til for at få hjælp,” siger Paulina Brandberg.

Det er en frygtelig situation, siger Johan Eriksson og peger på elementer, der kan have præget den problematiske udvikling:

“Da jeg begyndte som advokat i 90’erne, var vi omkring 2500 i Sverige. I dag er vi cirka 6500, og der er mange flere advokater - og sikkert også yngre og mere uerfarne - der arbejder med drabssager forbundet til organiseret kriminalitet, og som har lettere ved at lade sig påvirke. For 20 år siden var de kriminelle ældre end i dag. Det var typisk rockere fra Hells Angels og Bandidos, og de benyttede sig også af ældre advokater.”

For stærke beviskrav?

De mange uopklarede drabssager har skabt et enormt pres på det svenske retssystem, hvilket ifølge Johan Eriksson har medført, at anklagerne ofte har ønsket, at domstolene skruede ned for kravene til bevisførelse. En udvikling som forsvarsadvokaten finder problematisk. Særligt før politiet fik adgang til de kriminelles datakommunikation, var der mange drabssager, som blev tabt af Anklagemyndigheden, bemærker han.

“Når befolkningen og politikerne skriger efter at få de kriminelle i fængsel, er det belejligt for anklageren at hævde, at det var lykkedes, hvis ikke domstolen havde stillet så voldsomme krav. Jeg mener ikke, det er holdbart, hvis domstolene begynder at slække på beviskravene, selvom vi står med et stort samfundsproblem.”

Paulina Brandberg er enig i, at barren ikke skal sættes lavere, fordi problemet er stort. Anklageren mener dog, at der er forskel på, hvor strenge beviskrav der stilles i retten rundt omkring i Sverige, og at domstolene ofte er for forsigtige, før de fælder dom i sager om skuddrab.

Som eksempel henviser hun til en drabssag, der snart skal prøves for højesteret. I byretten blev en person idømt fængsel på livstid, fordi hans DNA blev fundet på mordvåbnet, på den dræbte og på vedkommendes jakke. Den mistænkte blev pure frifundet ved ankeretten.

“ I sammenligning med eksempelvis voldtægtssager mener jeg, at barren for beviskrav i øjeblikket er sat højere. De små brikker af tekniske beviser er selvfølgelig sjældent nok i sig selv til at fælde dom, men når vi ser på den samlede mængde, er der flere sager, hvor jeg mener, at det burde være nok. Højesterets konklusion vil danne præcedens for, hvordan vi skal vurdere den type beviser i disse drabssager, så det ser jeg frem til,” siger hun.

Udsnit fra paulinabrandberg.se samt shutterstockfoto af politiafspærring i Stockholm.