Studerende har startet gratis online retshjælp 

De to gamle gymansievenner, i dag HA(jur.)-studerende, Anas og Haris foran CBS på Frederiksberg.

Når man kommer op ad trapperne fra Fasanvej Metro, træder man næsten lige hen til indgangen til den store, grå bygning med det sølvgrå skilt med bogstaverne CBS (Copenhagen Business School). De grønne omgivelser står i kontrast til bygningen, som blender ind med himlen, der denne grå aprildag lover regn.

Ude foran bygningen møder jeg, K-NEWS’ udsendte, CBS-studerende Victor André Enselmann, som jeg har en aftale med. Vi skal tale om en nyopstartet frivillig organisation, der hedder Retshjælperen, som han, sammen med en række andre CBS-studerende har været med til at starte op.

Vi træder ind i bygningen, og en velkendt duft af kaffe og skolebøger møder os med det samme. En rolig eftermiddagsatmosfære præger hele stueetagen, hvor de studerende sidder i små klynger og taler med lavmeldte stemmer. Nogle sidder med paraplyer, andre med madpakker, vanddunke og kaffekopper.

Victor tager mig med ind i et lille mødelokale, hvor tre unge mænd sidder om et rødt bord. De rejser sig alle hurtigt, selvom det kun er to af dem, jeg skal tale med, og giver mig hånden. De virker glade for, at jeg er kommet.

Første gratis online retshjælp

De to unge mænd, som jeg skal tale med, er 23-årige Haris Rafique og 22-årige Anas Rashid. De har sammen med deres ven og studiekammerat Shamdin Abdulla startet den frivillige organisation Retshjælperen.

Retshjælperen er en online retshjælp, hvor man kan få gratis virtuel juridisk rådgivning fra en række frivillige, som alle har det til fælles, at de er jurastuderende fra KU eller erhvervsøkonomi- og erhvervsjurastuderende – HA (jur.) - fra CBS.

”Det hele startede i slutningen af 2020 under corona, hvor vi så de forskellige fysiske retshjælpe lukke ned eller være på begrænset kapacitet. Der oplevede vi, at rigtig mange af vores venner og familie tog fat i os for at få noget juridisk bistand, og så tænkte vi, hvorfor ikke prøve at gøre det til en lidt mere formel platform. Derfor startede vi Retshjælperen,” fortæller Haris, og Anas og tilføjer, at Retshjælperen, hvad de ved af, er den første gratis online retshjælp, som tilbyder juridisk rådgivning inden for mange forskellige juridiske fagområder.

Bare at se dem få ro i sindet, når de får afklaret en sag.

Anas Rashid

Den hjemmeside, som de to unge mænd har oprettet til formålet, har et professionelt hvidt look med blå og guld nuancer og er prydet med symboler og billeder, der repræsenterer juraens verden. At det er studerende med minimal erfaring med startup-virksomheder- og foreninger og webdesign, der står bag, er umiddelbart svært at se.

På deres hjemmeside kan man både læse om foreningen og de enkelte retshjælpere, og nederst på forsiden finder man en formular, hvor man kan kontakte retshjælperne ved at give en – gerne grundig - beskrivelse af, hvilket problem man ønsker rådgivning til.

”Det er meget varierende, hvad de her henvendelser går ud på. Vi kan egentlig ikke styre, hvad vi modtager, når nogen kontakter os. Det kan være alt inden for den juridiske verden. Vi modtager sagen som mail i første omgang, og derfra ser vi så, hvad vi kan hjælpe med, og ud fra hvilke retshjælpere vi har, og hvilke områder de kan sidde med, uddelegerer vi sagerne videre derfra,” forklarer Anas.

Idet de frivillige retshjælpere alle er studerende, er der dog nogle begrænsninger for, hvad de kan og må hjælpe med. De må for eksempel naturligvis ikke repræsentere nogle i retten. Men de kan informere og rådgive dem, som henvender sig til dem, om, hvad deres næste træk skal være, og hvad de har krav på.

”Vi prøver altid at hjælpe med, hvad folk egentlig kan gøre, frem for at sige ’hands off, vi ved intet’. Det kan både være formativ respons i, hvad folks rettigheder er, men det kan også være en videre vejledning i, hvad de skal gøre med en problemstilling,” siger Haris og tilføjer:

”Nu havde vi en, som skulle have noget opholdstilladelse, og han var ikke så god til dansk, og så var vi så med til at lave formularen i forhold til at forlænge hans opholdstilladelse. Hvis vi kan mærke, at det er en person, der godt selv kan finde ud af det, så er det en vejledning, vi laver til dem. Hvis det derimod er en, hvor vi kan mærke, at de har svært ved det, så tager vi den gerne helt til dørs. Det er også noget med at prioritere vores ressourcer, for der er også mange andre sager, der måske har brug for hjælp lige nu og her.”

Kan næsten ikke følge med

I den spæde opstart med foreningen i begyndelsen af 2021 nagede en tvivl hos de to studiekammerater om, hvorvidt den succes, de oplevede med Retshjælperen, blot var et resultat af coronanedlukningen, og om de overhovedet ville være relevante, når restriktionerne blev fjernet.

Anas fortæller, at opstartsperioden generelt var præget af usikkerhed omkring, hvordan det hele ville gå, og om de ville lykkes med deres projekt.

”Der var mange søvnløse nætter lige i starten, hvor vi skulle starte det op og få det hele til at fungere,” siger han.

Denne tvivl blev dog manet til jorden, da samfundet for alvor åbnede op igen i sommeren 2021, og næsten alle restriktionerne blev fjernet. Haris og Anas fortæller nemlig, som du kan læse i artiklen, der fortsætter efter billedet, at de aldrig har modtaget så mange henvendelser, som de gør lige nu.

Henvendelserne omhandler mange forskellige juridiske fagområder, og ifølge venneparret har de endnu ikke oplevet at modtage nogle henvendelser, som de ikke på den ene eller den anden måde kan hjælpe med.

”Det viser jo bare, at der har været en reel mangel på en ren digital juridisk retshjælp. Fordi på trods af, at der ikke er restriktioner, så tænker jeg, at det er let for alle, at de kan tilgå rådgivning digitalt. Det tager jo tid ud af ens dag, hvis man skal møde op, vente i en kø, sidde face to face, og jeg tænker heller ikke, at det er alle, der vil sidde face to face og diskutere nogle bestemte områder,” fortæller Anas.

Ifølge Anas og Haris, så modtager de flere henvendelser, end de kan nå at behandle. For som de begge pointerer, så består retshjælperteamet udelukkende af i alt 30 studerende, hvoraf de fleste også har et krævende studiejob ved siden af.

De to studiekammerater lægger dog vægt på, at det er en klar fordel for de frivillige retshjælpere, at det hele foregår virtuelt, fordi de dermed kan udføre arbejdet, når de vil, og hvor de vil.

”Arbejdet er meget fleksibelt, og de fleste frivillige retshjælpere bruger nok omkring tre timer om ugen på det. Men vi har været nødt til at bremse lidt op, fordi vi stadigvæk mangler ressourcer. Vi har mange frivillige efterhånden, men det er lidt begrænset, hvor meget de kan hjælpe, da det jo er frivilligt arbejde, og de har alle sammen studiejob og fuldtidsstudie ved siden af. Så på den måde kan det være lidt svært, hvis vi bare optimerer videre mod at tage endnu flere sager, når der ikke altid er ressourcer nok til at få kigget på dem,” siger Anas og fortæller, at de forsøger at svare inden for en uge, når de modtager en henvendelse.

Ikke bare en hobby

Haris og Anas taler passioneret om Retshjælperen, og jeg kan tydeligt mærke, at det er et projekt, de brænder for. De fortæller, at det næste step for foreningen er at få skaffet flere ressourcer og fundings.

Pengene skal dog ikke bruges på aflønning, men på at tiltrække endnu flere retshjælpere og på at dække nogle af de omkostninger, som de to unge mænd lige nu selv betaler.

”Det skal holdes frivilligt. Lige nu betaler vi jo af vores egen lomme i forhold til etableringsomkostningerne – logo, vores hjemmeside, videomateriale og sådan. Det gad vi godt have dækket. Vi kunne også godt tænke os at lave sociale arrangementer for vores retshjælpere, hvor der er mulighed for at networke og vidensdele,” siger Haris og Anas tilføjer:

”Grunden til, at vi gider at betale ud af egen lomme er, at det er noget, vi virkelig brænder for. Ligesom alle andre organisationer vil der altid være nogle etableringsomkostninger, men det føler vi, vi får tilbage, når vi kan se, at vi kan løse folks problemer.”

For at tiltrække de frivillige studerende forsøger venneparret at fremme budskabet om, at det at yde retshjælp giver rigtig meget for den generelle juridiske forståelse, fordi man får lov til at beskæftige sig med mange forskellige juridiske fagområder.

”Som studerende er vi jo stadig i den her læringsproces om, hvor vi gerne vil hen i sidste ende. Så at prøve forskellige ting er med til at bekræfte eller afkræfte, ’det var ikke den vej, jeg alligevel skulle’,” pointerer Haris og tilføjer, at han betragter det som en fordel, at de gennem det frivillige arbejde har mulighed for at koble det, de lærer på studiet, på virkeligheden.

Anas og Haris læser begge HA (jur.), og når jeg spørger, hvordan de konkret kan bruge det, de lærer på studiet, i deres frivillige arbejde, nævner de især det at kunne forstå og formidle paragraffer, som afgørende for den retshjælp, de kan tilbyde. Men det fungerer også den anden vej rundt.

”Det vi laver i vores forening, kan vi også anvende i vores studie. Vi kan godt sidde med sager inden for et bestemt retsområde, som vi slet ikke har haft om endnu. Og det gør jo, at man får en bedre forståelse for faget allerede inden, man begynder på det på studiet. Og det giver bedre forudsætninger for, hvor godt man klarer sig, føler jeg helt klart,” siger Anas og fortsætter:

”Nogle gange kan ens uddannelse godt blive sådan lidt noget, man ikke kan se i hverdagen. Men jeg føler virkelig, at erhvervsjura og erhvervsøkonomi er noget, man kan bruge i sit eget liv.”

Måske noget, der har taget dig ti minutter at løse, men har været en hovedpine for en person i tre dage. Det er en helt anden form for belønning, man får. Det er den form for motivation, der giver dig blod på tanden.

Haris Rafique

’Det er ligesom ens egen baby’

Haris og Anas fortæller, at de i starten kunne bruge op til 25 timer om ugen på Retshjælperen. Og selvom arbejdsbyrden er faldet, så har de begge to stadig meget travlt i hverdagen, hvor de både skal balancere et fuldtidsstudie, et studiearbejde, et frivilligt arbejde og et socialt liv. Og det kan da også være hårdt til tider, fortæller de.

”Nogle gange bliver man nødt til at tage et skridt tilbage og lige få kølet ned og få prioriteret sine dagsordener. Men jeg føler helt klart, at det er det hele værd, for man lærer en masse og i sidste ende, er det jo noget, vi brænder for. Og så er det også sjovt,” fortæller Anas og tilføjer:

”Jeg er selvfølgelig meget glad for mit arbejde og mit studie, men jeg vil sige, at Retshjælperen er noget, jeg prioriterer mere, for det er jo noget, man selv har skabt fra bunden. Det er ligesom ens egen baby, den elsker man jo. Så jeg prøver så vidt muligt at prioritere Retshjælperen, men det kan være svært. Jeg brænder jo for det hele – både studiet og studiejobbet,” svarer Anas.

Selvom de begge til tider kan føle sig pressede af alle de ting, de skal nå i hverdagen, så fortæller Haris, at arbejdet med Retshjælperen er meget givende, og når jeg spørger, hvad der motiverer de to unge mænd, falder svaret prompte.

”Det at kunne lære folk om deres rettigheder og at skabe mere gennemsigtighed i, hvad de egentlig kan gøre, frem for at de får en faktura fra advokaten allerede i starten, inden de har nået at åbne munden. Måske noget, der har taget dig ti minutter at løse, men har været en hovedpine for en person i tre dage. Det er en helt anden form for belønning, man får. Det er den form for motivation, der giver dig blod på tanden. Og så er det også mega fedt, at to dage aldrig er ens. Man ved aldrig, hvilke sager man ender med at sidde med,” fortæller Haris, og Anas tilføjer:

”Jeg er meget enig med Haris. Jeg føler, at det giver rigtig meget at hjælpe folk. Bare at se dem få ro i sindet, når de får afklaret en sag.”

Et godt samarbejde

Når jeg taler med venneparret, kan jeg ikke undgå at bemærke den særlige dynamik, der er mellem dem. Man kan tydeligt høre, at de kender hinanden godt, og de fortæller da også, at de har gået i gymnasie sammen, hvor de også var gode venner.

De to unge mænd har også valgt at afslutte deres bachelor ved at skrive deres afsluttende bachelorprojekt sammen.

Og for dem er det kun et plus både at være tætte venner og iværksætterpartnere.

”Det er ret fedt. Vi kender hinandens styrker og svagheder, og vi er ret gode til at uddele de forskellige ting mellem os,” svarer Haris og kigger på Anas, som tilføjer:

”Helt enig. Jeg synes kun, at det er en fordel, at vi kender hinanden så godt. Vi kan bruge hinanden meget bedre. Hvis der er nogle problemer eller noget, så kan vi meget lettere snakke om det.”

Når jeg spørger dem, om de har oplevet nogle uenigheder i processen, er der stilhed i noget tid. Efter lidt lyder svaret:

”Altså det mest seriøse, jeg kan komme i tanke om, er, hvilken farve der skal være på hjemmesiden”, afslutter Anas grinende.