/Folketinget.jpg)
Det er muligvis en nærliggende underdog, når Dansk Sprognævn næste år skal optage nye ord i den danske retstavningsordbog.
Solnedgangsklausuler.
Et begreb, der generelt set sjældent bliver brugt i politisk lovarbejde, men som for alvor har fået opmærksomhed under den igangværende coronaepidemi.
For når politikerne foretager indgreb i borgernes frihedsrettigheder i lyset af en usædvanlig hændelse, som den vi står i nu, så skal disse indgreb rulles tilbage på et tidspunkt, og her er solnedgangsklausulerne afgørende for at opretholde retssikkerheden.
Og flere eksperter peger faktisk på, at der kan være gode muligheder for at kigge på solnedgangsklausuler lidt mere bredt set. Det viser den nye undersøgelse fra Djøf-jurapanelet – her siger 44 % af de adspurgte juridiske eksperter, at "det generelt set kan være en fordel at udstyre flere politiske indgreb med en solnedgangsklausul, end man gør i dag."
Ifølge Jens Elo Rytter, professor ved KU og formand for panelet, er der flere ting, der taler for disse klausuler, da der er en tilbøjelighed til, at indgreb sjældent rulles tilbage igen, heller ikke selvom omstændigheder ændrer sig.
"Det er jo meget godt at lave lovgivning, som virker permanent, men der har måske været en tilbøjelighed til, at man reagerer kraftigt på nogle trusselbilleder som f.eks. corona og terrorisme, og der kan det være en fordel, at man diskuterer om disse foranstaltninger fortsat skal virke, når truslen ikke er der længere. Men der er en tilbøjelighed til, at når en myndighed først har fået beføjelser, så vil man gerne beholde dem", siger han.
For det er helt afgørende, at vi i en retsstat har disse klausuler, mener han.
"Det er en klar udfordring ved manglende solnedgangsklausuler, at man risikerer at indskrænke borgernes frihedsrettigheder. Men det skal jo hele tiden ses i kontekst."
Solnedgangsklausuler er ikke en retsikkerhedsmæssig trylleformular
Mange af de adskillige politiske terrorpakker, der blev indført i kølvandet på terrorangrebet på World Trade Center op gennem 00'erne, havde ikke solnedgangsklausuler, og det fik flere eksperter tilbage i 2010 til at opfordre til, at man fik skrevet disse klausuler ind i lovene.
Men man skal ikke lade sig forblænde af den reelle effekt ved disse klausuler. Det mener professor Frederik Waage fra SDU, der også sidder i Djøfs jurapanel.
"Et halvt år er en evighed i politik, og så glemmer man, hvad det var, man skulle revidere", siger han og henviser til offentlighedsloven, der var underlagt en mellem partierne aftalt klausul, der krævede en evaluering af loven efter tre år. Og det har de fleste nok glemt, ligesom mange også vil glemme, at disse solnedgangsklausuler skal udløbe.
"Det er fint nok, man har en solnedgangsklausul, men hvor meget betyder denne klausul i praksis? I min optik er det lidt symbolpolitik, for det er jo ikke nogen trylleformular for at løse retspolitiske spørgsmål. Har du et flertal, så er det jo ikke særlig svært at forlænge disse love på trods af en ibygget klausul."
Han er enig i, at solnedgangsklausulerne er en god ting. Men effekterne stiller han spørgsmålstegn ved.
"Det er da et retssikkehedsmæsssigt plus at tvinge lovgiver til at genoverveje sin lovgivning. Jeg advarer dog mod den reelle effekt af disse. Vores erfaring er bare, at der ikke er stor gennemslagskraft i revisionsklausuler, og derfor er det vigtig for mig at fremhæve alvoren i, hvis det politiske flertal forlænger de love med de her solnedgangsklausuler. For det er jo nemt, hvis man har det politiske flertal".