/Lars%20skriver%20web.jpg)
Der er store ændringer på vej til landets cirka 4,4 millioner lønmodtagere, pensionister, folk på overførselsindkomst og studerende, ja alle danskere, der har en indtægt, der modtager en automatisk årsopgørelse fra Skattestyrelsen.
Fra årsskiftet genindføres oplysningspligten, så det bliver borgerne selv, der har ansvar for, at deres fortrykte skatteoplysninger på årsopgørelsen er korrekte. Dermed rulles tiden tilbage til før 2013, hvor det var danskernes eget ansvar at indsende de korrekte udfyldte selvangivelser til skattevæsnet. Og det er bekymrende for den enkeltes retssikkerhed, da man ikke har en chance for at efterleve reglerne i et stadig mere komplekst skattelandsskab, mener Lars Skriver, ph.d. i forvaltningsret og cand.jur. Han har skrevet afhandling om masseafgørelser i et forvaltningsretligt perspektiv, og han er frustreret over den nye lovændring.
"Vi startede i de gode gamle dage med, at man som borger skulle oplyse via sin selvangivelse for hvert eneste indkomstår. Men da man hen over årene begyndte at få flere indberetningspligter om indsendelse af borgernes indkomster og fradrag fra de indberetningspligtige, valgte man i 2013 at afskaffe borgernes selvangivelsespligt for de indberetningspligtige oplysninger mod i stedet at vedtage en selvangivelsesfritagelse for de beløb, som indberettes til skattemyndighederne,” fortæller Lars Skriver.
Helt konkret betyder det, at ansvaret for, at den årsopgørelse, vi alle kan tilgå via skat.dk, nu også er retvisende, pålægges den enkelte borger.
Hvis Skattestyrelsen senere finder ud af, at der faktisk var indberettet noget forkert fra en bank eller fra en arbejdsgiver, (...) så kan man risikere en restskat med tilbagevirkende kraft for 10 år
Citat: Lars Skriver
“Nu skal vi igen sætte os ind i den komplicerede skattelovgivning. Vi skal igen sidde og se, hvad står der på min lønseddel? Hvad har jeg af renter fra pengeinstitutterne? Hvad har jeg af kontingent fra fagforeningerne? Det er et farvel til, at vi som borgere bare kan sidde som passive aktører”, påpeger Lars Skriver.
Den nye lov
Den nye lovgivning drejer sig konkret om ophævelse af paragraf 2, stk. 2 i skattekontrolloven om oplysningsfritagelse for borgerne. Forslaget blev fremsat af daværende skatteminister Jeppe Bruus den 29. marts 2023, og sammen med ophævelse af stk. 2 i paragraf 2 vil man indsætte en ekstra paragraf 83A, der indfører en ny definition af strafansvarsfrihed.
Modsat den tidligere ordlyd i paragraf 2, stk. 2, så er man med den nye paragraf 83A kun fritaget for strafansvar, hvis det drejer sig om oplysninger, som er eller burde have været indberettet af tredjemand, og hvis den skattepligtige ved modtagelse af årsopgørelsen ikke af Skatteforvaltningen gøres særskilt opmærksom på sin oplysningspligt jævnfør paragraf 2 stk. 1 i skattekontrolloven. Altså:
Med den nye ændring, er der ikke længere en generel strafansvarsfrihed hos den enkelte borger i forbindelse med indberetning af de korrekte oplysninger til skattemyndighederne. Du er kun ansvarsfri, hvis det er en tredjepart, for eksempel din arbejdsgiver, der har opgivet urigtige oplysninger, og hvis skattemyndighederne ved udsendelsen af årsopgørelsen ikke fortæller dig særskilt, at det er dig, der har ansvaret for de omhandlende beløb.
Det er den enkelte dansker og den enkelte skatteborger, der går fra at være ansvarfritaget til med den nye lovændring at være ansvarlig for, at de oplysninger, der trykkes på årsopgørelsen, nu også er korrekte.
Og så er vi igen tilbage til ansvaret for den korrekte skatteindberetning. Hvor skatteborgerne på den ene side med den nye lov har ansvaret for at indsende de korrekte endelige oplysninger - og den gennemsnitlige borger kan nok nikke genkendende til, at det kan være svært at gennemskue, hvad der er op og ned i årsopgørelsen - og på den anden side de indberetningspligtige, altså virksomheder med flere, der har ansvaret for at indberette de rette oplysninger om borgernes indkomster og fradrag.
Så i opgaven med at sikre de to siders korrekte skatteindberetning stilles der krav til Skattestyrelsens forvaltnings- og databeskyttelsesretlige maskinrum. Det er det, som Lars Skriver betegner som, at Skattestyrelsen masseforvalter årsopgørelser til danskerne.
Han frygter, at den nye lovgivning reelt placerer alle danske skatteborgere i en gevaldig gråzone, hvor det er uklart, hvem der har ansvaret for, at korrekte økonomiske oplysninger tilgår skattemyndighederne. En gråzone med tre mulige syndere: tredjepart, som for eksempel din arbejdsgiver, skattemyndighederne og så dig - skatteborgeren. Og du kan selv lige tænke over, hvem af de tre, der nemmest kan komme i en kattepine.
Det følger nemlig af de forvaltnings- og databeskyttelsesretlige regler, at skattemyndighederne har ansvaret for, at indberettede oplysninger om borgernes indkomster og fradrag er rigtige. Det kan virke forvirrende – men det er den enkelte skatteborger, der med den nye lov har ansvar for, at oplysninger i den endelige årsopgørelse er korrekte. Det er de indberetningspligtige, der har ansvar for at indberette de rette oplysninger om borgerne for nuværende og fremadrettet. Og det er skattemyndighederne, der har det forvaltningsretlige ansvar for at eftertjekke, at disse oplysninger nu er korrekte
“Man kan sige sådan i et forståeligt sprog, at der er nogle processuelle regler. Det består dels af nogle forvaltningsretlige regler og også nogle databeskyttelsesregler”, siger han og uddyber:
“De forvaltningsretlige regler er blandt andet det her med, at Skattestyrelsen som den skatteansættende forvaltningsmyndighed ifølge undersøgelsesprincippet har pligt til at undersøge de modtagne tredjepartsdata om borgernes indkomster og fradrag, som de indberetningspligtige indsender for hvert indkomstår. Det vil sige, at når forvaltningsmyndigheden, i det her tilfælde Skattestyrelsen træffer en afgørelse (årsopgørelse, red.), så er der en pligt til at undersøge det faktiske afgørelsesgrundlag (tredjepartsdata, red.). Og det faktiske grundlag er jo de her indberetningspligtige oplysninger om fradrag og indkomster for borgerne. Og ifølge databeskyttelsesreglerne skal Skattestyrelsen indestå for, at Skattestyrelsens fortrykte indkomster og fradrag i årsopgørelsen er rigtige personoplysninger, jævnfør det grundlæggende princip om datakvalitet”
Det uklare danske skattegab
Ifølge Lars Skriver falder det hele tilbage på diskussionen, der handler om, hvorvidt den danske statskasse får det rette skatteprovenu. Det fremgår af forarbejder til flere lovændringer af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven, at kvaliteten af tredjepartsdata ifølge skattemyndighedernes compliance-undersøgelser er høj. Omvendt fremgår det også af Skatteministeriets skattegabsopgørelse, at der er et ikke-opgjort skattegab for tredjepartsdata. Og i den henseende er den nye danske lovændring kontraproduktiv i forhold til det, der er regeringens mål, når det kommer til skattegabet.
Ifølge en rapport fra skatteministeriet fra 2018 defineres det ønskede skattegabsmål på to procent af skattepotentialet ud fra 21 segmenter som blandt andet tredjepartsdata, sort økonomi, transfer pricing med flere. Altså hvor stor en del af den samlede skattekage må det danske samfund gå glip af i forhold til det maksimale potentiale. Målet er sat efter en årrække, hvor skattegabet har ligget over to procent og tangerede 2,9% i 2016.
Det aktuelle skattegab i kroner og øre anno 2024 har imidlertid været svært at få indblik i. Da Lars Skriver I forbindelse med sin ph.d. i 2023 ansøgte om aktindsigt i det aktuelle skattegab opgjort i kroner og øre eller procent i relation til tredjepartsdata fik han afslag fra Skatteministeriets departement. K-NEWS har ligesom Lars Skriver forsøgt at få aktindsigt i det egentlige skattegab fordelt på de 21 segmenter. Vi ville gerne vide, dels hvorfor departementet gav afslag på Lars Skrivers anmodning tilbage I 2023, dels hvad det reelle skattegab er opgjort i kroner og øre i dag.
Skatteministeriets presseafdeling er ikke vendt tilbage på vores spørgsmål om Lars Skrivers anmodning om aktindsigt trods løfter herom. Skattestyrelsen behandler desuden aktindsigt fra K-NEWS om det aktuelle skattegabsmål fordelt på de 21 segmenter på niende uge.
Det eneste bud på skattegabets størrelse, vi i mangel af klare svar fra ministeriet kan opridse, må så tage udgangspunkt i de to procent, regeringen har konstateret, og skatteprovenuet i 2022 var på små 1200 milliarder kroner, så går den danske statskasse glip af 24 milliarder kroner hvert år. Kigger man udelukkende på personskat var provenuet i 2022 på 680 milliarder, og dermed altså et tab på 13,6 milliarder kroner.
Udfordringen for Skattestyrelsen ligger ifølge Lars Skriver i de forvaltningsretlige regler, der er alt for gamle, og som oprindeligt kun forholder sig til, at der er to aktører i det danske skattesystem – skattemyndigheder og borgerne. Reglerne tilgodeser ikke de indberetningspligtige som den tredje part, mener Lars Skriver.
“Det er præcis dét, der er problemet. Man forholder sig ikke til, hvordan man skal overholde de forvaltningsretlige regler, altså undersøgelsesprincippet, og hvordan man skal forholde sig til databeskyttelsesforordningens grundlæggende princip om rigtighed (datakvalitet).”
Udfordringen med ophævelsen af oplysningsfritagelsen betyder ifølge Lars Skriver, at borgerne ikke bare skal forholde sig til, om de fortrykte felter i årsopgørelsen nu er rigtige. Der følger også en risiko for indkomstforhøjelser med, hvis de indsendte oplysninger er ukorrekte.
"Hvis Skattestyrelsen senere finder ud af, at der faktisk var indberettet noget forkert fra en bank eller fra en arbejdsgiver, så kan Skattestyrelsen sige, prøv at hør her kære borger, du har selv haft pligt til at oplyse de korrekte oplysninger om dine indkomster og fradrag dengang, at du modtog dem. Du burde have reageret, og det har du ikke gjort. Derfor kan Skattestyrelsen med rette sige, at du har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og så kan man risikere en restskat med tilbagevirkende kraft for 10 år,” siger han.
Lars Skriver har fremsat et borgerforslag, der søger at afskaffe indberetningspligten via den nye ændringslov.