Skattelovgivningen forstærker uligheden mellem mænd og kvinder

Billedet: Christina Trenta og Shutterstock. Trenta er lektor i Tax law ved Örebro University, hvor hun blandt andet underviser i skatteret, bæredygtighed, VAT, digital teknologi og AI. Foto: Cecilie Uhre

Måden, vi inddriver skat, er ulighedsskabende.

Det mener i hvert fald lektor i skatteret på Örebro Universitet i Sverige Christina Trenta, som lige nu arbejder på en bog, der skal sættes fokus på, hvor vigtig repræsentation af forskellige grupper i de lovgivende instanser i Europa er.

For kvinder er underrepræsenteret i mange af de lovgivende instanser i Europa, og det er en af grundene til, at skat er ulighedsskabende. Og det er et stort problem, mener hun.

Når der kun er få kvinder med i de lovgivende processer, er der nemlig ingen til at argumentere fra et kvindeligt perspektiv, og på den måde bliver det svært at komme de ulighedsskabende mekanismer til livs.

”Når det kommer til lovgivning omkring skat, så skaber underrepræsentation en effekt på lovgivning. For i sidste ende bliver det så kun mænd, der diskuterer skat og laver love,” siger hun.

Også mange sårbare grupper står uden repræsentation i de lovgivende instanser helt generelt, mener Christina Trenta.

”Heller ikke fremtidige generationer er repræsenteret overhovedet og hvad med børnene? Hvem lytter til børnene og de unge?”, siger lektoren.

Skævhed i både skatte- og momslovgivningen

Det er ikke kun mere repræsentation, som Christina Trenta efterlyser. Hun efterlyser også et mere substantielt blik på de skatteregler, vi har i Europa.

En af de ting, der er med til at sprede uligheden mellem mænd og kvinder, er ifølge lektoren det manglende hensyn til skattelovgivningen i forhold til mænd og kvinders behov for ressourcer fra staten.

Kvinder har nemlig brug for flere ressourcer end mænd, blandt andet fordi de har større risiko for at blive arbejdsløse og generelt tjener mindre end mænd, fortæller hun.

Derudover er der også flere kvinder, der modtager støtte fra staten både i forhold til barsel og i forhold til at være enlig forsørger.

Men det er ikke kun måden, hvorpå skat inddrives, der påvirker kvinder og mænd forskelligt. Der er også en skævhed i, hvor meget moms hvert køn betaler.

Christina Trenta peger for eksempel på, at kvinder i højere grad står for at handle ind til familien og set fra et europæisk perspektiv bruger flere penge på sundhedsprodukter og kosttilskud.

”Skattelovgivningen ses generelt som et retsområde, der er neutralt med hensyn til køn eller alder, og derfor får de socialpolitiske konsekvenser af skattepolitikken traditionelt ikke tilstrækkelig opmærksomhed fra et skatteretligt perspektiv. Men EU-Parlamentet har identificeret skævhed i skattelovgivningen og også i momslovgivningen,” siger Christina Trenta, der foreslår, at en løsning kunne være at lave en reduktion af moms for specifikke produkter, som er mere brugt og købt af kvinder.

Individuel beskatning

En af Christina Trentas hovedpointer er, at fokusset, når vi taler om beskatning, skal flyttes fra lighed i teorien til lighed i praksis.

”Det er vigtigt at kigge på den substantielle dimension og anerkende, at skattebetalere er forskellige. Vi skal ikke bare sikre den formelle lighed, men kigge ind i den substantielle dimension af skattebetalere,” siger hun.

Løsningen på uligheden er ikke bare at se det fra forskellige perspektiver og lave nye love, der skal være ens for alle, mener Christina Trenta. Det handler også om at indse, at skattereglerne ikke nødvendigvis skal være de samme for alle.

”Der er brug for løsninger, der er mere individuelle i forhold til beskatning, fordi blandt andet forskellige køn og forskellige aldersgrupper forbruger forskelligt og ikke neutralt,” siger Christina Trenta.

Hun var for nylig i Danmark til en skattefaglig konference, hvor K-NEWS i den forbindelse interviewede hende om hendes syn på ulighed i skattelovgivningen. Interviewet bringes på print i det skattefaglige magasin Taxo, som Karnov udgiver i samarbejde med FSR.

FØLG LINKET HER 

Gennem linket ovenfor får du adgang til en pdf-version af artiklen, der giver den bedste visuelle læseoplevelse.

Udsnittet nedenfor viser artiklen, som den ser ud i det aktuelle Taxo – sidste 2022-udgave af magasinet, der for abonnenter udkommer otte gange årligt.

Artiklen, som linket fører til, er ikke bag en betalingsvæg, men for at få adgang til den beder vi dig indtaste din mailadresse.