Da en virtuel valuta i 2008 så dagens lys, blev der i samme åndedrag sat skub i en udvikling på de finansielle markeder, som de færreste af os havde spået.
Bitcoin åbnede ballet. Siden har banker, finansielle institutter og myndigheder forsøgt at følge med.
Handlen med kryptovaluta har længe eksisteret i et lovløst eldorado, fordi den foregår uafhængigt af banker og ikke reguleres af den gældende finansielle lovgivning.
I kontorerne uden for cyberspace har Skattestyrelsen også haft travlt for at følge med. Styrelsen har siden 2017 haft øjnene rettet mod området, hvor de har forsøgt at finde frem til transaktioner med kryptovaluta.
Det fortæller Jan Møller Mikkelsen, der er underdirektør i styrelsen.
”Vi har i flere år arbejdet med området for at finde ud af, hvilken problemstilling vi som myndighed står med, og hvordan vi overhovedet kan lave kontrol med virtuel valuta,” siger han.
Udfordringen for styrelsen har bl.a. bestået i at få folk til at indberette korrekt skat i forbindelse med gevinster forbundet med kryptovaluta. Men et nyt it-redskab skal nu hjælpe styrelsen med at opsnappe transaktioner, der relaterer sig til kryptovaluta.
”Der er tale om en helt ny slags valuta, så vi har brugt tid på at designe et kontrol set-up, der kan håndtere udfordringerne ved det,” siger Jan Møller Mikkelsen.
Nyt it-system følger pengestrømme
Kontrollen med kryptovaluta er blevet gjort nemmere med det nye system fra virksomheden Chainalysis, der leverer software til blockchain-analyser til både pengeinstitutter, myndigheder og kryptovaluta-virksomheder.
Kryptovaluta bliver i dag opbevaret i såkaldte wallet, og hver wallet har en adresse. I det nye system fra Chainalysis kan medarbejdere i Skattestyrelsen indtaste adresserne, hvorefter systemet kan spore bevægelser ind og ud fra adresserne, og hvor pengene efterfølgende bevæger sig hen.
Adresserne på wallets stammer fra tre danske kryptobørser, som Skatterådet i 2019 gav Skattestyrelsen tilladelse til at indhente oplysninger fra.
Tilladelsen gav for første gang skattemyndighederne indblik i, hvor mange der har købt og solgt kryptovaluta i Danmark med oplysninger fra 20.000 borgeres handel med kryptovaluta. Datagrundlaget stammer derudover fra borgere, der selv oplyser om de valutaer, de har, og hvor de har dem.
Oprustning af skattekontrollen
Det nye it-system sker som et led i den generelle oprustning af skattekontrollen, som længe har været et ønske for regeringen. Det er de ekstra midler, som styrelsen har fået tildelt, et bevis på.
”Det her digitale redskab hjælper os med at spore de rigtige pengestrømme i forbindelse med transaktioner med kryptovaluta. Med den nye løsning kan vi alt andet lige forvente at lave flere kontroller i forhold til den samme mængde ressourcer. Men det væsentligste er, at det letter vores arbejdsopgave, fordi vi nu har et systematisk og effektivt system,” siger Jan Møller Mikkelsen.
Han forklarer, at den samme øvelse førhen foregik manuelt ved at se på de mange forskellige valuters opslagsværker og søge på de enkelte wallets. Det resulterede i en lang liste over transaktioner, som medarbejderne brugte til manuelt at søge på transaktioner ind og ud af en wallet.
Med det nye system bliver oplysningerne samlet og præsenteret for medarbejderne, der nu hurtigere kan danne sig et overblik over bevægelser i en wallet.
Foruden de ekstra midler til it-systemet, blev der også tidligere på foråret oprettet en ny straffesagsenhed, der bl.a. får en landsdækkende koordinerende rolle i forhold til straffesager, der vedrører kryptovaluta.
Stigende interesse
At kryptovaluta ikke er en døgnflue, blev der sat en tyk streg under, da den amerikanske handelsplatform Coinbase i april bragede ind på børsen med en markedsværdi på over 500 milliarder kroner. Aktieværdien er dog faldet igen siden.
Herhjemme er kryptovaluta heller ikke blevet overset. Udveksling med krytpvaluta har de seneste år været stigende. Det samme gælder interessen blandt danskerne.
Det har også været med til at få Skattestyrelsen til at rette fokus på området.
”Som skattemyndighed skal vi følge med der, hvor borgerne er. Vi kan se, der er en stigende handel med kryptovaluta, og det er i højere grad blevet en del af nogle borgeres hverdag. Men området er stadig meget nyt, så vores udfordring har bestået i at lave et kontrolmiljø med et tilstrækkeligt antal kontroller i takt med den stigende handel,” siger Jan Møller Mikkelsen.
48 sager
Den stigende interesse kan tydeligt aflæses af tallene.
Fra 2015 til 2019 har Skattestyrelsen lavet 541 kontroller af handler med kryptovaluta, som har resulteret i, at Skattestyrelsen har opkrævet 30 millioner kroner på baggrund af kontrollerne.
Derudover har styrelsen foreløbig sendt 48 sager videre til straffesagsenheden – sager der har så alvorlig karakter, at de skal undersøges nærmere.
”Hvis en kontrol er så væsentlig, at der kan være tale om en overtrædelse, som kan være ansvarspådragende i en skattelovgivningsforståelse, sender vi sagen videre til vores straffesagsenhed,” lyder det fra Jan Møller Mikkelsen.
Om en kontrol er væsentlig, afgøres bl.a. ud fra beløbets størrelse og sagens karakter eller niveau, forklarer Jan Møller Mikkelsen.
Hvis kontrolmedarbejderen har en formodning om, at skatteyderen har overtrådt en straffebestemmelse i skattelovgivningen, sendes sagen videre til Skattestyrelsens straffesagsenheder, som skal vurdere, om det kan bevises, at der er begået noget strafbart.
Størstedelen af de 48 sager, som er fra mellem 2019 og 2020, vedrører ikke oplyst spekulationsgevinst på kryptovaluta fra indkomståret 2017 og frem.
Flere forhold kan være strafbart efter skattekontrolloven; Har man handlet med kryptovaluta og haft en skattepligtig fortjeneste uden at oplyse om det, har man afgivet urigtige oplysninger, eller har man forholdt sig passivt til en mangelfuld årsopgørelse, kan det være strafbart.
Af de 48 sager er to indtil videre sendt til politiet. En sag bliver overdraget til politiet, hvis skatteyderen ikke vil acceptere en bøde fra straffesagsenheden, eller hvis sagen drejer sig om bevidst unddragelse af skat op til 250.000 kroner.
Tre af sagerne er sluttet ved Skattestyrelsens straffesagsenheder med bøder på mellem 18.000 kr. og 100.000 kr. De resterende sager er enten ikke påbegyndt, er igangværende, sat i bero eller henlagt.
Vejledning af borgere
Udover at lave kontroller, har Skattestyrelsen også brugt ressourcer på at vejlede borgere i, hvad de skal være opmærksomme på, når de handler med kryptovaluta.
”Vi vil gerne have, at borgere forstår, at investeringer i kryptovaluta har skattemæssige konsekvenser, og vi skal samtidigt sikre, at den enkelte borger betaler de skatter og afgifter, de skal,” forklarer Jan Møller Mikkelsen.
”Praksis for behandling af kryptovaluta i forhold til skattelovgivningen er, at investeringer i kryptovaluta gøres med et formål om at spekulere i, om man kan tjene penge på det. Når man handler med kryptovaluta, er det for mange borgere i udgangspunktet en valuta, der ikke er regulering på. Nu kommer vi som myndighed og laver skatteregulering. Vi vil gerne vejlede borgerne i, hvordan man skal forstå lovgivningen, og hvad man i særlig grad skal være opmærksom på,” afslutter han.