/Mathias%20Krarup%20web-1.jpg)
De sidste ugers debat og vidnesbyrd fra en række arbejdspladser har for mange været en kærkommen øjenåbner om, at sexisme og seksuel chikane langt fra er så sjældent et fænomen, som vi hidtil har troet.
Tværtimod vidner eksplosionen i beretninger fra forskellige dele af arbejdsmarkedet om, at Sofie Linde med sin fortælling har givet et hårdt og kærkomment rygstød til, at vi for alvor kan tale åbent om, at sexisme og seksuel chikane finder sted på alle dele af arbejdsmarkedet. Og advokatbranchen er ingen undtagelse.
Kernen i sexisme og seksuel chikane handler jo om magt. Eller snarere misbrug af magt. Dermed ikke være sagt, at kun ledere kan have krænkende adfærd. Vi møder også situationer, hvor medarbejdere kan misbruge deres position i forhold til yngre og måske mere udsatte medarbejdere.
Vi ved fra undersøgelser, at det ofte er unge kvinder under 35 år, som udsættes for seksuel chikane. Det er selvsagt en voldsom og skelsættende oplevelse for et ungt menneske, der måske har begrænsede erfaringer med arbejdslivet. Konsekvenserne af seksuel chikane er da også ganske alvorlige og fører ofte til lange sygemeldinger.
I en ny undersøgelse fra Gallup angiver 38 pct., at de har oplevet hændelser af seksuel karakter på arbejdspladsen. 19 pct. angiver, at de har oplevet seksuelle krænkelser i løbet af deres arbejdsliv. Det er voldsomme tal, som ingen branche kan ignorere. Heller ikke advokatbranchen.
Advokatbranchen må derfor også lægge sig i selen for at sikre en inkluderende kultur, ligesom de enkelte advokatkontorer bør have en klar politik om nultolerance over for sexisme, seksuel chikane og anden krænkende adfærd, uanset om man er partner, (senior)advokat, advokatfuldmægtig, eller hvad ens titel end lyder. Hvor man som medarbejder udsat for krænkende adfærd kan gå til HR eller sin nærmeste leder uden at skulle frygte for repressalier eller negligering. Og hvor HR og ledelsen har en klar handlingsplan, så det ikke strander ved en eventuel uopmærksom leder.
Det er en afgørende forudsætning for både rekruttering og fastholdelse af talenter i advokatbranchen, at både kvinder og mænd oplever reelt lige muligheder for at gøre karriere – og at hverken sexisme, seksuel chikane eller anden krænkende adfærd skal være et vilkår, som hverken nye eller yngre medarbejdere skal leve med på vejen op ad karrierestigen.
Fraværet af kvindelige partnere på advokatkontorerne vidner måske også om, at arbejdet med at sikre en arbejdskultur, som både mænd og kvinder trives i, har været forsømt for længe.
Hvis advokatkontorerne skal opretholde status som en moderne og attraktiv arbejdsplads, er det derfor strengt nødvendigt og på høje tid, at branchen ser skriften på væggen og anerkender alvoren – og handler på den, naturligvis.