Senioranklager uden ledelsesmæssig støtte i gigantisk hash-sag

Fængsel i 4 måneder, heraf 1 måned ubetinget.

Sådan lød straffen ved Retten på Frederiksberg til en tidligere senioranklager for at have givet forkerte oplysninger til retten om kommunikationen med tre politiagenter og efterfølgende forsøgt at dække over det.

Det var en forholdsvis mild dom, og når den var mild, skyldtes det ifølge dommen ikke mindst, at tiltalte i den højt profilerede og omfattende Pusherstreet-sag var efterladt med et stort arbejdsmæssigt pres og uden ledelsesmæssig støtte fra sin arbejdsgiver, anklagemyndigheden, hvilket af retten blev tillagt "væsentlig betydning" ved strafudmålingen.

Det er en ganske usædvanlig kritik af anklagemyndigheden fra en domstol, og som angik både manglende ledelse i forhold til processen og håndteringen af et meget stort sagskompleks generelt, samt mere konkret i relation til, at senioranklageren blev afvist af sin ledelse, da hun bad om aflastning eller hjælp.

Retssagerne, som senioranklageren førte, var resultatet af politiets storstilede Operation Nordlys, én af de allerstørste hash-sager i Danmark, og som i marts 2014 førte til masseanholdelser. Der var tale om en så omfattende sag, at den må antages at have haft ledelsesmæssig fuld opmærksomhed.

Det kan ikke hjælpe noget, at man som anklager bruger et hav af ressourcer på noget, der ikke virker. Det giver selvfølgelig et stort pres på anklager. Det er ingen undskyldning, men en forklaring

"Det er jo en helt speciel sag. Nogle sager medfører let et større engagement end andre, og der var brugt enorme ressourcer i denne sag med en meget stor politiindsats. Det kan ikke hjælpe noget, at man som anklager bruger et hav af ressourcer på noget, der ikke virker. Det giver selvfølgelig et stort pres på anklager. Det er ingen undskyldning, men en forklaring", siger professor emeritus Gorm Toftegaard Nielsen, der selv har en fortid som anklager.

At der går en lige linje mellem omfanget af forbrugte ressourcer og så omfanget af engagementet hos anklagemyndigheden, kan nok forekomme ganske logisk og naturligt. Men det er også en faldgrube.

"Jo større en sag er og jo mere kamp, der er mellem anklager og forsvarere, desto større er risikoen for et overengagement. Alle forsvarsadvokater har jo frit slag, men det gælder ikke anklageren, der i modsætning til forsvarerne skal være ganske objektiv. Anklagerens engagement i denne sag har nok været for stort i forhold til, hvordan man bør gribe tingene an", siger Gorm Toftegaard Nielsen.

"De perfekte vidner"

Sagen om senioranklageren vakte fra start opsigt i medierne. For eksempel bragte DR en dokumentar med titlen "De perfekte vidner" med henvisning til, at senioranklageren og politividnerne i et vist omfang skulle have aftalt vidneforklaringerne på forhånd. Dette afvises dog i dommens præmisser:

”Endelig må retten efter bevisførelsen lægge til grund, at der hverken for Københavns Byrets eller ved Østre Landsrets behandling af Pusherstreet-sagskomplekset på tiltaltes foranledning er afgivet urigtige vidneforklaringer.”

Flere medier betegnede det som en retsskandale, og den slags har det med at fremkalde politiske krav om opstramninger og ændringer af systemer.

Det var ikke nogen normal sag. Nu skal man ikke, for at sige det i gåseøjne, blive "hysterisk", for det er ikke hverdag, og der er heller ingen grund til at frygte, at det bliver hverdag. Man skal ikke ændre et system, der har fungeret i 100 år, bare fordi vi får én sag

"Det var ikke nogen normal sag. Nu skal man ikke, for at sige det i gåseøjne, blive "hysterisk", for det er ikke hverdag, og der er heller ingen grund til at frygte, at det bliver hverdag. Man skal ikke ændre et system, der har fungeret i 100 år, bare fordi vi får én sag. Risikoen vil være, at man ødelægger mere, end man gavner. Men selvfølgelig har det sat en skræk i livet hos folk i systemet. Det er en sag, der går ind i enhver anklager. Så der vil være en noget større forsigtighed", siger Gorm Toftegaard.

Reglerne skærpes

Rigsadvokaten har således besluttet at skærpe reglerne for, hvornår en politiagent også kan optræde som efterforsker i samme sag.

"Vi kan konstatere, at det generelt i en straffesag kan være problematisk, at agenter også er i en dobbeltrolle som efterforskere", udtalte statsadvokat Jens Røn allerede i januar i en pressemeddelelse fra Anklagemyndigheden, som i samme forbindelse i et brev til landets politikredse indskærpede over for ledelserne i politi og anklagemyndighed om at være meget opmærksomme.

Ifølge Toftegaard Nielsen er det en balance, hvor tæt politi/efterforskere er på anklagerne. I visse tilfælde er det fuldstændig nødvendigt, og det bør man ikke ændre på.

"Det gælder for eksempel, når SØIK har meget komplicerede sager med økonomisk svindel på temmelig højt niveau, for eksempel hvidvask", siger han.

Det har ikke været muligt at få Anklagemyndighedens kommentar til kritikken i dommen vedr. den manglende ledelsesmæssige støtte til den nu dømte senioranklager.