Helt uden fortilfælde har den tyske forfatningsdomstol tilsidesat en kendelse fra EU-Domstolen og dermed underkendt EU-rettens forrang. Det er første gang, det er sket i tysk retshistorie, og eksemplet kan bedst sammenlignes med den meget omtalte Ajos-sag herhjemme fra 2016.
Sagen fra Tyskland drejer sig om en klage rettet mod Den Europæiske Centralbanks (ECB) Public Sector Purchase Programme, der blev oprettet i 2015, og som har til formål at opkøbe aktiver som gældspapirer og obligationer på de europæiske finansielle markeder, herunder det tyske. Anklagen lød på en bekymring fra den tyske forbundsdomstol, hvori ECB's PSPP-opkøb potentielt kan skabe et mismatch mellem medlemsstaternes suverænitet og finansielle kompetencer i budgetsager.
Det fik den tyske forbundsdomstol til at forelægge sagen for EU-Domstolen, der altså afviser anklagen med henvisning til, at det ligger inden for de EU-retlige regler, og det har nu fået den tyske forfatningsdomstol til at kalde afgørelsen for 'ultra vires', altså uden for EU-Domstolens magtområde, og dermed underkender den EU-rettens forrang.
Sagen er principiel, fordi det er uhyre sjældent, at nationalstater underkender afgørelser fra EU-Domstolen, særlig med henblik på, at EU-retten som udgangspunkt har forrang over nationalstaternes regelsæt. Endnu mere opsigtsvækkende er det, at den tyske forfatningsdomstol selv valgte at prøve sagen ved EU-Domstolen og altså efterfølgende ikke vælger at følge anvisningerne.
Det skete nemlig også i Danmark, som nævnt med Ajos-sagen tilbage i 2016, hvilket Frederik Waage i et opslag på LinkedIn refererer til. Ajos-sagen, der dengang handlede om brud eller ikke-brud på den danske funktionærlov.
Dengang udtalte Rass Holdgaard, advokat, Daniella Elkan, advokat og Gustav Krohn Schaldemose, advokatfuldmægtig, alle fra Kammeradvokaten til fagbladet Advokaten:
"Ajos-dommen er utvivlsomt en af de mest skelsættende domme fra Højesteret i nyere tid. Dommen rejser flere interessante spørgsmål om samarbejdet mellem EU-Domstolen og Højesteret og for den sags skyld om samarbejdet mellem den danske (tiltrædelses)lovgiver og Højesteret. Men for det praktiske retsliv får dommen næppe store konsekvenser."
Afgørelsen er ikke definitivt trådt i kraft dags dato, men den tyske regering har nu tre måneder til, sammen med nationalbanken, at starte nye forhandlinger med ECB.