Billedet: Professor Astrid Kjeldgaard-Petersen da hun gæstede Magtens Tredeling-podcaststudiet.
Professor Astrid Kjeldgaard-Petersen fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet med speciale i international ret blev sat i spidsen for InterMil-projektet i 2018. Et projekt, der fik en dedikeret bevilling i forbindelse med det daværende forsvarsforlig til at beskæftige sig med international lov og militære operationer - deraf navnet InterMil.
Forskningsprojektet er et tæt samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet samt Forsvarsakademiet og -ministeriet, og opgaven for InterMil er, som det står beskrevet, at gennemføre ”praksisnær juridisk forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for militære studier”.
Hvad er det, man har af forpligtelse som partner til en, hvis vi nu kalder det, gerningsstat, altså en stat som overtræder krigens love?
Indledningsvis i seneste episode af Magtens Tredeling-podcasten uddyber Astrid Kjeldgaard-Petersen, hvordan praksisnær skal forstås:
”Vi har nogle aftaler hvert år om nogle nærmere definerede projekter, som vi arbejder med. Det flytter sig fra år til år.”
Hun sætter to streger under det, når hun i interviewet taler om forskningsfriheden, mens hun kobler det sammen med myndighedsbetjeningen.
”Vores fokus er primært på forsvarets folkeretlige udfordringer. Det er vigtigt for os, at det, vi laver, er relevant for beslutningstagere, men det er forskningsbaseret.”
Hvad de nærmere definerede projekter er kan alle læse om på InterMils hjemmeside. Men derudover har hun og kollegerne undervejs også indført at informere via deres nyhedsbrev. Det begyndte de på, da de oplevede en stor interesse fra ikke mindst journalister med folkeretlige spørgsmål i forlængelse af de konflikter, der er blusset op de seneste to år.
Ny folkeretlig problemstilling
”Verden har udviklet sig og det har de folkeretlige udfordringer også”.
Blandt andet sådan siger Astrid Kjeldgaard-Petersen i Magtens Tredeling med afsæt i det åbenlyse, at både Ruslands krig mod Ukraine og terrorangrebet i Israel og den efterfølgende krig som Israel fører i Gaza har skubbet konflikter i verden langt frem i synsfeltet.
I K-NEWS' faste juridiske podcast spørger vi, om der reelt er mere at beskæftige sig med, eller om det blot er blevet mere synligt, samt hvad der eventuelt er kommet af nye folkeretlige spørgsmål og dilemmaer. Et af hendes svar i den halve time lange podcast lyder:
”Når du siger nye spørgsmål, er det så nye folkeretlige spørgsmål, eller er det gamle folkeretlige spørgsmål på nye situationer? Og der kan man sige både og. For eksempel i relation til situationen i Ukraine er der spørgsmål, om der skal være et særligt tribunal, der kan forholde sig til den overtrædelse, altså aggressionen, som Rusland tydeligvis har begået mod Ukraine, hvor man kan stille Putin til ansvar. Og hvilke spørgsmål om immunitet for et siddende statsoverhoved, ville det eventuelt rejse at støtte det? Det kan man både kategorisere som et gammelt og et nyt spørgsmål, vil jeg sige”.
Hun afrunder sit svar med konklusionen om at vi de synlige store konflikter har ”aktualiseret nogle folkeretlige problemstillinger”.
Og så peger hun faktisk på en folkeretlig detalje, som hun omtaler som ny. Det er en aktuel sag ved den internationale domstol, der ikke har været særlig synlig for de fleste af os. Med afsæt i krigen, som Israel fører i Gaza, er der nemlig landet en anklage mod Tyskland.
”Denne sag, som Nicaragua har anlagt mod Tyskland, er sindssygt interessant - ikke bare fordi den ikke kun handler om folkedrabskonventionen, men også fordi den er særlig relevant for en stat som Danmark.”
Det fortæller hun i forlængelse af den status, hun netop har givet på den meget omtalte sydafrikanske folkedrabsanklage mod Israel. Den anklage er ikke yderligere bevist, men at der er krigsforbrydelser i spil i Gaza og Israel – begået af begge parter – er der ret meget, der tyder på, siger hun.
Nicaragua mod Tyskland-sagen er ”sindssygt interessant, ikke bare fordi den ikke kun handler om folkedrabskonventionen, men også fordi den altså er særlig relevant for en stat som Danmark, der jo også har en vis alliance med Israel”.
Det juridiske fundament er, at de involverede lande, med Astrid Kjeldgaard-Petersens ord, har givet en såkaldt artikel 36 stykke 2-erklæring. ICJ’s juristriktion og dermed ret til at vurdere om sagen skal videre i det juridiske system i Haag er altså accepteret af de to lande. Og om sagens kerne forklarer InterMil-professoren:
”Denne her sag handler om, hvilke forpligtelser man har efter folkeretten som partnerstat eller allieret med en stat, der er i gang med for eksempel at begå folkedrab eller krigsforbrydelser - som altså også er er en del af denne her sag. Altså det vil sige, den vedrører også krigens love."
Og her rammer sagens kerne, når den en gang er afsluttet, Danmark og vores ageren.
Partner til en gerningsstat
”Fordi Danmark også indgår i militære partnerskaber med andre stater. Og spørgsmålet er: Hvor tæt skal man være på denne her anden stat? Og hvis man er relativ tæt på, hvad består forpligtelsen så i? Hvornår har man opfyldt den?”
Astrid Kjeldgaard-Petersen bliver i Magtens Tredeling spurgt, om der på nuværende tidspunkt er et svar på, hvor tæt på et andet land og dets ageren, man som tredjepart skal være for, at der følger forpligtelser og ansvar med? ”Det er der ikke et svar på”, lyder det prompte.
Og heri gemmer sig også det interessante.
”Der er stor uenighed om, hvad der faktisk gælder. Både om der overhovedet er den her eksterne forpligtelse til at sikre andres overholdelse, og - måske endnu mindre afklaret - hvad består den forpligtelse så i. Og det vil være rigtig spændende hvis ICJ vælger at gå videre med den her sag, og høre hvad ICJ’s tilgang så er.”
Spørgsmålene, som den internationale domstol kan afklare, hvis de altså vælger at gå videre med Nicaraguas anklage, handler om fortolkningen af den såkaldte fællesartikel ét i Geneve konventionerne fra 1949, som Astrid Kjeldgaard-Petersen citerer fra og referer til i Magtens Tredeling-studiet med disse ord:
”The high contracting parties undertake to respect and to ensure respect for the present convention in all circumstancnes. Og det er altså de her ord ensure respect, sikre respekt eller sikre overholdelse af konventionerne, som er meget interessant også med danske øjne. Fordi hvad er det, man har af forpligtelse som partner til en, hvis vi nu kalder det, gerningsstat, altså en stat som overtræder krigens love? Betyder ensure respect, at man kun skal sikre, at ens egne militære styrker og andre underlagt ens territoriale jurisdiktion overholder disse regler i krigens lov, eller betyder det også, at man har en forpligtelse til at sikre sin militære partner, at de overholder a krigens love.”
Det er i episode 176 af Magtens Tredeling, at Astrid Kjeldgaard-Petersen giver den seneste opdatering om nyheden inden for folkeretten og en status på folkedrabsanklagen mod Israel. En anklage vi på K-NEWS også tidligere har dækket i en tidligere episode af Magtens Tredeling, da vi i januar talte med tidligere tribunaldommer Frederik Harhoff.
Nyeste episode kan lyttes i playeren øverst i denne artikel, men du kan også finde den – sammen med alle tidligere episoder af Magtens Tredeling – i din foretrukne podcastapp på telefonen.
Og InterMils egen skriftlige opdatering nummer 21 fra 29. marts, der blandt andet omhandler anklagen mod Tyskland kan du finde HER.