Sag om demokratisk deltagelse og stemmeret får nu europæisk opbakning

Der var stor jubel hos udviklingshæmmede Martin Rosenlind, da en ny ændring af værgemålsloven 1. januar gjorde det muligt for umyndiggjorte borgere at ansøge om at få stemmeretten tilbage. Lige inde Folketingsvalget Grundlovsdag i år fik Martin dog afslag på sin ansøgning. Uden begrundelse. Derfor valgte han og en anden med støtte fra Institut for Menneskerettigheder at lægge sag an mod den danske stat, og den får nu støtte af det europæiske menneskerettighedsnetværk European Network of National Human Rights Institutions (ENNHRI).

Det skriver instituttet på deres hjemmeside. 

Sagen blev i første omgang anket hele vejen til Højesteret, som tilbage i januar 2018 gav Justitsministeriet og Landsretten ret i, at staten med rette kan fratage umyndiggjorte personer deres stemmeret med henvisning til værgemålslovens §6. Ifølge paragraffen kan den retlige handleevne fratages i forbindelse med økonomiske forhold, og med det følger umyndiggørelse i relation til at forpligte sig til retshandler, herunder altså at stemme. 

Europæisk opbakning og ændret lovgivning

Sagen har principiel karakter, da afgørelsen ved Den Europæiske Mennerettighedsdomstol vil få betydning for de omkring 2000 danskere, der lige nu er frataget stemmeretten. Og ifølge Institut for Menneskerettigheder er det derfor glædeligt, at ENNHRI nu giver deres opbakning i form af et notat til Menneskerettighedsdomstolen, der bl.a. slår fast, at der i Europa har været en udvikling hen mod en højere anerkendelse af stemmeret for personer med handicap, også selvom disse måtte være underlagt værgemål, men at den anerkendelse halter i Danmark. 

Og det glæder instituttets ligebehandlingschef Maria Ventegodt, der har arbejdet aktivt for at få ENNHRI til at engagere sig i sagen.

”Vi er glade for, at sagsøgerne har fået denne opbakning fra ENNHRI. Mennesker under værgemål har krav på ligebehandling og anerkendelse af grundlæggende rettigheder som fx retten til at deltage i demokratiet. Det er ikke tidssvarende, som loven er nu,” siger Maria Ventegodt i en nyhed på instituttets hjemmeside.