Rørdam-udvalgets første anbefalinger beror på embedsværkets egne tiltag

OPDATERET 21. APRIL: Artiklen er tilføjet enkelte passager blandt andet om Nikolaj Linneballes LinkedIn-opslag.

Ser man nærmere på det kommissorium, der ligger til grund for Rørdam-udvalget, så lyder det:

”Udvalgsarbejdet skal bidrage til at kvalificere den politiske drøftelse, som vil foregå parallelt med og i forlængelse af udvalgets arbejde.”

Dernæst følger det af kommissoriet:

”Følgende ikke-udtømmende liste over mulige temaer og eksempler på underpunkter hertil vil indgå i arbejdet: 
- En mere fleksibel og smidig straffeproces 
- Rammerne for nævninge- og domsmandssager. 
- Anvendelse af udeblivelsesdomme. 
- Behandlingen af tilståelsessager. 
- Behandlingen af ankesager, herunder anke- og kærebegrænsning. 
- Behandling af sager vedrørende personer med psykiske lidelser.”

Spørgsmålet er bare, om listen nu også er så ikke-udtømmende. Og om temaerne og eksemplerne blot er ’mulige’ temaer. 

Hvad der er blevet offentliggjort i dag er en delkonklusion, der er afleveret til Retsudvalget – det er altså ikke færdige anbefalinger, og udvalget har da også en lille måned, til de skal være færdige med det endelige arbejde. 

Den første delkonklusion fra Rørdam-udvalget følger stort set slavisk ovenstående liste. Og hvad der skulle være åbne drøftelser om effektiviseringer af vores domstole med henblik på at sikre den bedst mulige flerårsaftale, er i stedet blevet en forholden sig til allerede definerede tiltag fra embedsværket, som er blevet udsendt fra sekretariatet to døgn før hvert møde. Det er oplevelsen hos Nina Palesa Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen og medlem af Rørdam-udvalget.  

”Da vi startede, var der en stor liste af forslag, som vi ikke ved hvor kommer fra. Der har været en politisk sortering tidligt i processen, i forhold til hvad vi skal se på, og hvad vi ikke skal se på. Øvelsen er jo at komme retssikkerhed og penge op i en vægt, og så skal de to jo balancere.”

Hun hæfter sig ved, at der i hendes øjne ikke har været en åben og transparent proces bag diskussionerne i udvalget, men at tiltagene, de har skullet diskutere, har været skåret til fra start.

Forventningen om åbne drøftelser kan spores tilbage til blandt andet denne formulering i udvalgets kommisorium:

"Det bemærkes, at udvalget har et bredt mandat til – undervejs i udvalgsarbejdet – at justere de angivne overordnede temaer og tilføje nye, herunder i lyset af de politiske drøftelser, der finder sted parallelt med udvalgsarbejdet."

Vi har været et svar-udvalg – de har lagt noget frem, og vi har svaret.

”Jeg oplever, at udsnittet af forslag, der har ligget i udvalget, har været politisk præget, inden de er blevet sendt til os. Det har jeg ikke noget imod, men jeg savner gennemsigtigheden i, hvor de her forslag kommer fra.”

Ifølge Nina Palesa Bonde har der slet og ret manglet den helt frie og åbne debat om, hvad der egentlig skal til for at effektivisere domstolene. 

”Det er rigtig meget krudt, man har brugt på et udvalg, der har sindssygt mange gode forslag og ideer. Den her fuldstændig åbne modus og proces, hvor man hører, hvad vi egentlig synes om domstolenes fremtid, den har ikke været til stede. Vi har været et svar-udvalg – de har lagt noget frem, og vi har svaret.”

I det første udkast til anbefalingerne ses en tabel med prædefinerede tiltag, underinitiativer, forventet besparelse per tiltag og slutteligt udvalgets egentlige anbefalinger. Anbefalingerne følger som før nævnt den ’ikke-udtømmende’ liste, som Folketingets Retsudvalget selv beskriver i kommissoriet.

Nina Palesa Bondes oplevelse er, at listen netop har været udtømmende, da rammerne har været rimelig stramme for, hvad der egentlig skulle diskuteres i udvalget. 

”Det er jo godt at få mulighed for at diskutere de her tiltag. Men når jeg ser de her forslag, der f.eks. handler om, at ingen bøder som udgangspunkt skulle kunne ankes uden særlig tilladelse, eller når jeg ser et forslag om, at en domfældt skal tvinges til syv dages betænkningstid, før dommen kan ankes, så spørger jeg mig selv, hvor de forslag kommer fra. Det er jo forslag, vi har afvist, for de kan umuligt være født i vores have, altså i domstolenes regi.”

”Og jo, der har været plads til at komme med nye forslag – men første møde bliver vi præsenteret for et stort katalog af forslag og en stram tidsplan og tilhørende omfangsrigt materiale.”

K-NEWS har også spurgt Nikolaj Linneballe, formand for Advokatrådets procesudvalg, der ligesom Nina Palesa Bonde sidder med i udvalget.

Nikolaj Linneballe meddeler onsdag, at han ikke ønsker at udtale sig, da processen i udvalget ikke er færdiggjort.

Han skriver dog torsdag i et opslag på LinkedIn, at han er "helt enig med Nina Palesa Bonde i udtalelerne på K-NEWS".

Den endelige rapport forventes offentliggjort i maj.