Rettigheder i skyggen af corona

Da den amerikanske præsident i sidste uge deklarerede, at han ville stoppe al immigration i forsøget på at begrænse smitten af coronavirus, kom det måske ikke som den store overraskelse – Donald Trump har siden sin indtræden som amerikansk præsident arbejdet på den famøse grænsemur mod Mexico. 

Hvad der dog springer særligt i øjnene er præsidentens brug af coronavirus som argumentatorisk løftestang i forhold til at realisere en politisk motiveret ideologi. For det taler ind i en tendens, som man flere steder i verden ser tegn på – altså at statsoverhoveder og regeringer med coronavirus som argument indfører lovindgreb og begrænsninger i befolkningens frihedsrettigheder. Og mens der kan være alt mulig grund til at gøre det ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, så kan der ligeledes opstå store demokratiske udfordringer, hvis disse tiltag ikke rulles tilbage igen.

Sådan siger FN's generalsekretær Antonio Guterres, der torsdag udtalte, at verdens lande skal holde fokus på at sikre, at de lovmæssige indgreb ikke bliver permanente og undertrykkende for befolkningen. Udtalelsen kommer på baggrund af en ny FN-rapport, der bl.a. peger på, at flygtninge, migranter og andre udsatte grupper er særligt sårbare over for de indgreb, som politikere i hele verden har ført igennem for at inddæmme smittespredningen af corona.

Fra Kina til Ungarn

For der er desværre adskillige eksempler på, hvordan nationalstaterne rundt omkring i verden fører lovindgreb ud i livet, som har potentiale til at ændre borgernes demokratisk sikrede rettigheder for bestandigt.

I Kina har regeringen i samarbejde med tech-giganten Alibaba lanceret en app, der via en QR-kode på din smartphone og dertilhørende et såkaldt 'trafiklys'-system kan bestemme, om du som borger har været i kontakt med andre smittede og i så fald, hvor stor en smitterisiko, du udgør, altsammen ved at kombinere data fra GPS, bluetooth mm. App'en giver i dag begrænsninger for den almene kineser flere steder i landet – hvis din farvekode ved en scanning er rød, så er du forment adgang flere steder, mens den grønne farve giver dig fri passage. 

Tiltaget er skabt for at stoppe smitten af corona. Men adgangen til den bagvedliggende data er ikke tilgængelig for andre end det kinesiske styre og udviklerne bag, og det har fået flere eksperter til at spekulere i, hvorvidt app'en reelt er en mulighed for at skabe øget social kontrol over kineserne, da der er flere eksempler på helt symptomfrie borgere, der har fået en rød farvekode. For måske betyder din farvekode, at du f.eks. har udtalt dig kritisk over for regeringen eller ikke betalt husleje? Der er foreløbig ikke meldinger fra den kinesiske regering om eventuelle solnedgangsklausuler i denne tracking.

Længere mod vest har Victor Orban fået stemt en resolution igennem det ungarske parlament, der i overskriften har givet ham mulighed for at oprette en national nødretstilstand i en ubegrænset periode – igen for at beskytte landets borgere mod corona. Men resolutionen giver samtidig den ungarsk præsident mulighed for at regere per dekret og er af flere eksperter og politikere i EU blevet kaldt en de facto-afvikling af demokratiet. 

Senest har den britiske interesseorganisationen Article19 stillet spørgsmålstegn ved et nyt britisk forslag, der i ly af coronaepidemien skal give flere offentlige institutioner adgang til teledata i en netop vedtaget overvågningslov for at kunne samkøre data om borgernes adfærd for at inddæmme coronavirussen.

"Den britiske regering må ikke udnytte coronapandemien som mulighed for at udvide sin snagende kontrol over borgerne",  siger Head of Europe and Central Asia, Sarah Clarke.

Den demokratiske debat er udfordret, ikke juraen

At det lige netop er ovennævnte lande, hvor der er skåret store lunser af retssikkerheden under dække af coronakrisen er dog ikke så overraskende. Det mener advokat Jonas Christoffersen, der er hovedforfatter på en kommende rapport om coronavirussens påvirkning på den danske retsstat.

"Det bekræfter verden, som den er – i Danmark og i de nordeuropæiske lande gør vi tingene på en mere afdæmpet og kontrolleret måde. Det er ikke overraskende, at det går op i hat og briller i USA med deres præsident og den magtfordeling, de har mellem stater og nation, ligesom det ikke er overraskende, at det er Ungarn og Polen, der gør, som de gør, og heller ikke Kina. Og så er det desværre en meget god temperaturmåling på verdens enorme ulighed", siger han.

Han mener dog ikke, at vi i Danmark har fået indskrænket vores juridisk sikrede rettigheder. For mens flere bekendtgørelser om opholdsforbud, forsamlingsforbud og en slækkelse på lovsikrede behandlingsgarantier i en periode er blevet indskrænket, så har de alle en udløbsdato. Og så hæfter Jonas Christoffersen sig ved, at der også i Danmark er forslag, som ikke er blevet til noget. 

"Der er jo også forslag, som ikke er blevet til noget, f.eks et reelt udgangsforbud. Der er ikke hjemmel i dansk lov til det, og det har regeringen heller ikke bedt om. Folketinget sagde jo også nej i første runde til at give adgang til private hjem uden dommerkendelse."

Han mener derimod, at coronaepidemien har udstillet nogle demokratiske udfordringer, som har været værd at hæfte sig ved. 

"Jeg synes, at det der har været den største udfordring, det har været, at regeringen herhjemme har spillet med meget lukkede kort på en måde, som har været i dårlig overensstemmelse med vores demokratiske principper om offentlig debat. Bedste eksempel er erhvervsminister Simon Kollerup i Deadline, der blev spurgt om beregninger bag den gradvise genåbning af Danmarik ikke skulle frem i dagens lys – svaret var nej, da ministeren mente, at præmissen for spørgsmålet var, at det regeringen har gjort er forkert. Og dermed forudsætter det jo, at man som regering ikke vil kunne kritiseres, og det skal man jo kunne. Så det har for mig at se ikke været det juridisk tekniske, der er udfordringen herhjemme, men derimod, hvor meget magt et folketing skal give fra sig, og hvor meget skal regeringen dele med Folketinget og befolkningen. Selvfølgelig er det politik at bekæmpe corona, og derfor skal diskussionerne være forankret i Folketinget og ikke kun i regeringen."