Retssikkerhedsdebatten er rykket ind på middagsbordet

Det har været et begivenhedsrigt år, 2022. Og 2023 fortsætter i samme tempo, fortæller Martin Lavesen. 

Som formand for Advokatrådet er det ham, der er med til at sætte dagsordenen, når Advokatsamfundet fredag inviterer til generalforsamling. Her vil han præsentere rådets budget for de kommende år, gennemgå regnskabet for det forgangne år, men også sætte flag i de høje, der i Advokatrådets øjne bør og skal fange standens opmærksomhed ude i horisonten.

Den største pukkel, eller den høj, der skal det største flag i, om man vil, handler dog om statens budgetter og regnskaber, når det kommer til domstolene. For det altoverskyggende emne er ventetiderne og presset på domstolene, fortæller Martin Lavesen. 

”Lige nu er de her ventetider bare den største retssikkerhedsmæssige udfordring. Dog glæder det os, at vores nye justitsminister tager det her meget alvorligt,” fortæller han.

Så selvom generalforsamlingen også er en gennemgang og evaluering af året, der er gået for Advokatrådet på de interne linjer, så er det ikke muligt at komme uden om ventetiderne. Martin Lavesen hæfter sig ved, at situationen omkring de danske domstole har gjort retssikkerhed mere present i den offentlige debat. Og med en heftig periode med corona og dertilhørende demonstrationer, dukkeafbrændinger og forsamlingsforbud, så er retssikkerheden rykket ind i danskernes samtaler over middagsbordet. Det er lidt ligesom en radiator, fortæller Martin Lavesen.

”Der ligger vel det i retssikkerhed, at det er blevet en del af den pakke, som du og jeg tager for givet i et demokrati. Det er ikke noget, den almene dansker diskuterer over middagsbordet under aftensmaden. Det er lidt ligesom varmen i din radiator – du lægger ikke mærke til den, før den ikke er der længere”, siger han og uddyber:

”Udover det, er retssikkerhed også et komplekst og ikke særlig konkret område, og det er jo sjældent, at borgere er i kontakt med retssystemet. Men så alligevel, så synes jeg, man har set under coronaen, at der fik vi sat gang i debatten over middagsbordet, og det, tror jeg, handler om de her meget konkrete billeder på, hvordan vores retsstat og vores rettigheder også kan være under pres. Balancen mellem stat og borger blev pludselig det, der gjorde, at varmen i radiatoren var væk, så at sige.”

Øget tilsyn med hvidvask

Kigger man ned i årsrapporten fra Advokatsamfundet, finder man blandt andet øgede udgifter i millionklassen til det, som betegnes som ’Gager og pension’. Ifølge Martin Lavesen beror de øgede udgifter, som alene i 2022 løb op i 36 millioner kroner, udover sekretariatsbistand, også på et skærpet tilsyn med hvidvask. Og det ud af et samlet udgiftsniveau på 58 millioner kroner. I budgetterne for 2024 og 2025 forventer man at bruge henholdsvis 39,5 og 40,5 millioner kroner. Den øgede udgift ønsker man at finansiere ved at hæve kontingentet pr. medlem med cirka 800 kroner.

”I høj grad handler det om rettidig omhu. Enhver sag om hvidvask er en sag for meget. Så det handler om forebyggelse og øget tilsyn. Snakker man om hvidvask generelt, så er det jo samfundsskadeligt, så vi som advokatråd har en forpligtelse til at sikre, at advokater ikke uforvarende bidrager til hvidvask. Der har vi nul tolerance.” 

Ifølge Martin Lavesen handler de øgede udgifter blandt andet om flere indberetninger som konsekvens af rådets opdaterede vejledning om hvidvask. Og så er der kommet flere skærpede retningslinjer fra lovgivers side. For eksempel med internationale standarder fra Financial Action Task Force (FATF).

”Der har selvfølgelig også været FATF’s retningslinjer. I bund og grund har det bare været mere ressourcekrævende at være compliant på det her område, og så driver vi det her hvidvaskspecifikke tilsyn og sekretariat. Og det kommer vi til at fokusere på og gå mere dybere til værks med fremadrettet. Det her er et svært område, og vi kan se, at vores vejledning har medført øget fokus fra advokaterne og flere spørgsmål og henvendelser omkring vejledning til vores sekretariat. Vi synes, der er et vigtigt signal i, at vi holder fast i vores fokus på at bekæmpe hvidvask.”

Skæv fordeling af advokater 

Årsrapporten viser også, at rådet har en opgave i at arbejde for mere tilgængelighed og diversitet. Af de 7233 beskikkede advokater i Danmark er blot 2876 af disse kvinder. Og det illustrerer en fortsat ubalance i branchen, mener Martin Lavesen.

I de tyndere befolkede områder er der blevet længere mellem advokaterne.

”Det er jo vigtigt, at vi tiltrækker de dygtigste advokater til advokatstanden uanset køn, men det er da bemærkelsesværdigt, at der er et langt større optag af kvinder end mænd på uddannelsen, mens andelen er vendt om, når vi snakker uddannede advokater. Jeg tror, balancen er på vej. Som far til tre døtre, hvoraf den ene snart bliver bachelor i jura, så ligger det her mig meget på sinde. Jeg har ikke en fingerknipsløsning, men jeg synes, det er rigtig positivt, at det er så meget på dagsordenen alle steder. Jeg håber også, at vi bliver den ledelsesgeneration, der forhåbentlig er med til at ændre rammerne for fremtiden.”

Han tilføjer:

”Hvis du ser på mængden af uddannede jurister i dag, så vil der nok være flest mænd stadig. Men over de seneste år er der jo ændret på den her fordeling, hvor kvinder har overtaget. Der er helt klart et tidsaspekt i det her. Og så har vi måske også nogle rammer nogle steder, som ikke har tiltalt kvinder, hvorfor nogle nok har valgt det fra. Det er jo det oprør, vi ser lige nu.”

Det er dog ikke kun, når det kommer til kønssammensætningen, at balancen er skæv. Kigger man på tilgængelige advokater på tværs af landets regioner, ser man også en skæv fordeling i, hvor let det er at få adgang til en advokat. På landsplan ser fordelingen således ud:
o    Region Midt: 1 advokat pr. 1095 personer
o    Region Nord: 1 advokat pr. 2228 personer
o    Region Syd: 1 advokat pr. 1976 personer
o    Region Sjælland: 1 advokat pr. 3251 personer
o    Region Hovedstaden: 1 advokat pr. 388 personer

Og det er en udfordring, man hos Advokatrådet er opmærksom på, fortæller Martin Lavesen.

”Det er en strukturudvikling, som vi har set i en række år. I de tyndere befolkede områder er der blevet længere mellem advokaterne. Borgernes adgang til en advokat skal jo være lige. Det er dog lettere sagt end gjort i forhold til at få ændret det her, for vi kan jo ikke tvinge advokater til at bosætte sig specifikke steder.”

Han hæfter sig ved, at udviklingen er gået mod, at flere advokater samler sig i store byer på større kontorer.

”Mit eget bud er nok, at advokater jo har haft tradition for at samle sig i de større byer. Jeg vil antage, at der er en del af Region Sjælland, der bruger advokater fra København. Jeg tror helt sikkert, at man historisk set har placeret sig tæt på retterne. Og det var også i den tid, hvor procesret var en del af deres kontorer. Men det er klart, at samlingen i de store advokatfirmaer og ikke mindst retsreformen har haft en betydning for, hvordan man har organiseret sig geografisk. Vi er meget interesserede i at understøtte også de advokater, der arbejder i udkanterne.” 

Advokatrådet har i den forbindelse nedsat et strukturudvalg, der skal kigge på, hvordan sammensætningen af rådets kredse stemmer overens med den geografiske virkelighed for landets advokater og sikre den bedst mulige repræsentation i de kollegiale forsamlinger.