Retssikkerheden halter og uddannede advokater er stadig en sjælden gæst i Grønland

Hvis du som tiltalt i en straffesag får beskikket en forsvarer i Grønland, så er det mere reglen end undtagelsen, at det er en autoriseret forsvarer, der arbejder som forsvarer som bijob. Altså en en jæger, en bager eller en sygeplejerske, der har taget kurserne, der berettiger til at kunne foretage hvervet som autoriseret forsvarer. Og altså ikke en uddannet advokat med fem års uddannelse, tre års fuldmægtigtid og advokatgerningen som fuldtidsbeskæftigelse.

Og netop denne ordning er en af de helt store huller i den grønlandske retssikkerhed, der skal lappes, hvis man vil forbedre forholdene for de mennesker, der har brug for juridisk bistand ved de grønlandske domstole.

Sådan lyder det i en ny rapport fra Advokatrådet, der det sidste år har arbejdet på at belyse retssikkerheden i Grønland og komme med forslag til, hvordan man højner den.

I en pressemeddelelse lyder det blandt andet:

“Hvis retssikkerheden i Grønland skal måles efter internationale standarder, skal der sættes ind på en række fronter: Der skal være flere jurister og en bedre adgang for borgere til juridisk bistand. Der skal skabes en bistandsadvokatordning og bedre retshjælpstilbud - særligt i mindre befolkede områder, hvor borgernes adgang til bistand fra autoriserede forsvarere og advokater er udfordret. Og endelig bør de juridiske kompetencer i retsvæsnet højnes.”

Flere jurister til retsvæsnet

Der er sket forbedringer, siden Advokatrådet i 2016 udgav sin første rapport om retssikkerhed i Grønland, lyder det fra advokat og formand for arbejdsgruppen i Advokatrådet Allan Nejbjerg. Men der er lang vej igen, da der i Grønland er flere faktorer, der udfordrer retssikkerheden, og man kan derfor ikke løse problemerne over natten.

”(…) der er stadig en række udfordringer, som bør løses for at give borgerne i Grønland en bedre retssikkerhed. Det kommer ikke til at ske med et snuptag, men med de initiativer vi foreslår, vil man kunne rykke rigtig meget,” udtaler han i pressemeddelelsen.

Rapporten konkluderer blandt andet, at tilstedeværelsen af uddannede jurister er så tilpas mangelfuld, at hverken dommere, anklager eller forsvarer er uddannet jurister. Forsvarerne er fortrinsvis uddannet autoriserede forsvarer, anklagerne er for det meste politibetjente, og dommerne ansættes på baggrund af det grønlandske nærhedsprincip, hvor kendskabet til lokale geografiske og kulturelle forhold vægtes højt.

Derudover er retssikkerheden i Grønland udfordret af de store geografiske afstande, der gør det svært for små lokalsamfund at få prøvet deres ret, da Grønlands fire lokale kredse kan være mange hundrede kilometer væk.

Med rapport følger derfor også en række anbefalinger, der på lang sigt søger at komme udfordringerne til livs. Og her er det gennemgående tema opskalering af juridiske kompetencer blandt både dommere, anklagere og forsvarere.

“En af vores langsigtede anbefalinger er derfor, at vi skal øge de juridiske kompetencer hele vejen rundt i retsvæsnet, og det skal ske som en naturlig udvikling i takt med, at der uddannes flere jurister i Grønland,” siger Advokatrådets formand, Martin Lavesen i Advokatrådets pressemeddelelse.

Af anbefalingerne kan fremhæves, at man over de næste 10-15 år tilstræbes:

• At stillingen som administrerende kredsdommer i alle fire kredsretter besættes af en dommer eller af en cand.jur. med kredsdommeruddannelse for en yderligere styrkelse af kompetencerne og adgang til vejledning lokalt i kredsretterne.
• At alle kredsdommere, der optages på kredsdommeruddannelsen enten har en bachelorgrad i jura eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse eller læser en bachelor i jura enten ved siden af kredsdommeruddannelsen eller straks i forlængelse heraf.
• At anklageren i alle kriminalsager som minimum har en juridisk bacheloruddannelse eller er en erfaren, specialiseret polititjenestemand, som har gennemført et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb.
• At det i stigende grad er advokater, der varetager forsvaret i alle kriminalsager

På den korte bane fremhæver rapportwn blandt andet:

• At de nuværende kredsdommere over en nærmere tilrettelagt periode tilbydes en bacheloruddannelse i jura som efteruddannelse i samarbejde med Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
• At der gennemføres de ændringer i ansættelsesvilkårene for dommere og dommerfuldmægtige i Grønland, som er nødvendige for at tiltrække og fastholde kandidater i stillinger hos Retten i Grønland og Grønlands Landsret.
• At anklagemyndigheden i Grønlands Politi udvides betydeligt, så det i alle alvorlige og komplicerede sager i kredsretterne om blandt andet manddrab, voldtægt eller grov vold er en juridisk uddannet anklager, der møder i retten.
• At der gennemføres grundigere uddannelse og løbende opfølgning samt kompetenceudvikling for de polititjenestemænd, der fører kriminalsager i kredsretterne.
• At Landsforsvarerens tilsynskompetencer og -muligheder udvides, så der etableres en reel løbende supervision af de autoriserede forsvarere. Det anbefales herunder, at der indføres pligt for de autoriserede forsvarere til at vende ankespørgsmål med Landsforsvareren samt vejlede deres klienter om klagemulighederne til Retten i Grønland.
• At retsplejelovens krav skærpes, så kredsretterne i alle alvorlige og komplicerede kriminalsager om blandt andet manddrab, grov vold og voldtægt skal beskikke en advokat frem for en autoriseret forsvarer. Derudover bør tiltalte og sigtede i alle øvrige sager have valgfrihed mellem at få beskikket en advokat og en autoriseret forsvarer.
• At Landsforsvareren får en særskilt bevilling til gennemførelse af grunduddannelse, så uddannelsen kan gennemføres i fuldt eller forkortet omfang efter det aktuelle samfundsbehov.