Der er langt fra de høje siloer på Tuborg Havn til de små lokaler i Skindergade, men det beskedne kontor i Københavns bymidte går bestemt ikke ubemærket hen af den grund. Her sidder nogle af de advokater, der råber højest i klassen, og det hvad end det drejer sig om Ungdomshuset og Christiania eller økologi, bæredygtighed og socialøkonomiske virksomheder.
Stedet rummer hele den historie og æstetik, der i grunden er med til at fortælle, hvilket foretagende vi er kommet til. Bag ved det lange mahogniskrivebord hænger indianernes skabelsesberetninger afbilledet på et stykke bark, som stammer fra sagerne i Amazonas, hvor der blev kæmpet om indianernes rettigheder. Ved skrivebordet sidder Knud Foldschack, der sammen med sin kone, Lulla Forchammer, driver advokatfirmaet Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod. Nogen ville nok kalde ham tabersagernes vinder, og med 30 år i branchen har Knud efterhånden specialiseret sig i at tage alle de sager, som ingen andre gider tage.
Retfærdighedstrang driver værket
Med hvad han selv kalder Danmarkshistoriens dårligste gennemsnit, var det til Knuds held, at jurauddannelsen dengang ikke havde nogen adgangsbegrænsning. Egentlig ville han gerne have læst til skolelærer på Zahles seminarium, men da han ikke havde gennemsnittet til det, endte han med at læse jura. Senere fandt han ud af, hvad juraen i bund og grund kunne give ham, og tilfældighederne forvandlede sig til drømmen om at ændre noget:
”Jeg har gennem mit liv oplevet meget uretfærdighed, som nok også har givet mig en særlig retfærdighedstrang. Samtidig har jeg også en lyst til at ændre på nogle ting og være med til at gøre tingene på en mere spændende måde. Det er både i forhold til bofællesskaber, økologi, retfærdigheder i sager eller at være med til at lette folks adgang til at starte virksomheder op. Jeg har en stor trang til at arbejde med det, der skaber udvikling, og her øjnede jeg muligheden for, at juraen var en god værktøjskasse til det”, siger han.
Med firmaet Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod i ryggen er drømmen om at stille noget af den retfærdighedstrang blevet til virkelighed. Firmaets vision er at engagere sig i de sager, der giver mening, og det har fået resten af Danmarks opmærksomhed i nogle af de mest højtprofilerede sager som Christiania fond-sagen eller COP15-sagerne. For Knud har arbejdet med disse sager givet ham erkendelsen af, at den objektive advokat ikke eksisterer. Ifølge ham er det afgørende i arbejdet som advokat at have den menneskelige side med:
Den objektive advokat, der kan stille sig ned og forsvare en virksomhed i en eller anden forureningssag om mandagen og gå ned og tage en arbejdsretssag for en af de ansatte den næste dag, det har jeg aldrig forstået
”Den objektive advokat, der kan stille sig ned og forsvare en virksomhed i en eller anden forureningssag om mandagen og gå ned og tage en arbejdsretssag for en af de ansatte den næste dag, det har jeg aldrig forstået. Det kan jeg ikke - når jeg går ind i en forsvarssag, så går jeg ind og giver alt, hvad jeg har i mig. Ellers er der ingen grund til at gøre det”, siger han og uddyber:
”At loven og advokaten er objektiv, og at man som advokat skal kunne tage både den ene og den anden sag, er jeg uenig i. Jeg mener, at lovgivningen er subjektiv i alle henseender. Og jeg mener, at advokaten, der bruger loven som værktøj, også altid vil være subjektiv”, siger han.
Selv er Knud sjældent i tvivl om, hvad hans modparter i sager mener personligt, men det ser han ikke noget problem ved. Tværtimod ser han en stor fordel ved at den menneskelige side kan være med til at drive værket frem. Uden den subjektive advokat ville der, ifølge Knud, ikke være øje for, hvad der er uretfærdigt eller urimeligt – den drivkraft der i sidste ende skal til for at gå ind i en sag. Men her må man også nødvendigvis kende sine begrænsninger:
”Jeg egner mig for eksempel ikke særlig godt til skilsmissesager, fordi jeg kommer nærmest altid til at holde med modparten”, siger han og griner.
Advokater skal tage et større ansvar
Knud er et godt eksempel på, hvordan man gør ’purpose’ til en forretning. For ham er purpose forbundet med at værne om demokratiet på en sådan måde, at alle får en chance. At samfundet er uretfærdigt i forhold til dem, der har råd til at føre proces, og dem der ikke har, er ifølge ham en kendsgerning. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, som han har i sinde at ændre på. I mange af de mere principielle sager kan Knud dog godt nikke genkendende til, at det kan være opslidende, når timelønnen er under 500 kr. Men det gør ikke sagerne mindre vigtige, ifølge ham:
Det er jo et enormt problem, hvis advokatstanden ender med at få en stor kløft mellem den menige borger og den menige borgers problem i forhold til vores retssystem. Det, vi lever af, er jo de demokratiske principper om retfærdighed
”Det er jo et enormt problem, hvis advokatstanden ender med at få en stor kløft mellem den menige borger og den menige borgers problem i forhold til vores retssystem. Det, vi lever af, er jo de demokratiske principper om retfærdighed. Dem sætter vi over styr i vores grådighed, og det er et kæmpe problem. Det er en katastrofe i det her demokrati, at flere og flere mennesker ikke kan åbne dørene til retssalene”, siger han og uddyber:
”Advokater har jo det ry, at de tager penge for alt. Og det er da ikke et særlig godt ry. Jeg ved jo godt, at man ikke kan lave regler om, at advokater skal være forpligtigede til at tage en hvis portion sager gratis, men det ville klæde standen, hvis man havde en mere vidtgående CSR-politik. Jeg vil også sige, at nogle har fat i det, og det er super vigtigt”, siger han.
Den røde tråd i flere af de sager, som Knud har ført, synes at være samfundets brud på et menneskes rettigheder. Det, der driver ham, er en brændende retfærdighedssans og synet på, at ethvert menneske har ret til frihed.
”At forsvare menneskerettigheder i forhold til f.eks. COP15-sagerne, det at forsvare fair betingelser i forhold til at føre processer, det at forsvare christianitterne, der har været lovligt på Christiania i 40 år og at finde en fredelig løsning, det at sikre at unge mennesker i København har et ungdomshus i stedet for at lave problemer ude på gaderne, det er noget af det, som driver mig”, siger han.
Knud har formået at opfylde mange af de ting, han står for, og gjort dem til virkelighed. Selv føler han sig som en privilegeret mand, når han hver dag får lov til at arbejde med netop det, der også driver ham på det personlige plan. Til spørgsmålet om, hvad der har været den største triumf gennem hans karriere, siger han:
”Man bliver stolt, når det lykkes 1000 mennesker at blive enige om at overdrage Christiania til en fond og dermed lave et lovligt eksperimentarium. Men jeg bliver også stolt, når jeg står ude i Amazonas og hjælper et barn med at blive reddet eller en handicappet dreng med at få en uddannelse”, og han uddyber:
”Hvis jeg skal nævne en sag, så er det nok COP15-sagerne, som jeg synes var utrolig afgørende. Vi fik klart medhold i, at man var gået for langt med de kollektive anholdelser. Da vi vandt den sag, der tænkte jeg, at det giver mening det her. Både i forhold til de mennesker, der havde været udsat for et overgreb efter min mening, men også i forhold til, at vi stadigvæk skal tage vores frihedsrettigheder i Grundloven alvorligt”, siger han.
Jeg tror i virkeligheden ikke, at der er så meget privat-Knud. Juraen er så stor en del af mit engagement, så det kan til tider godt være svært at prioritere privatlivet og få plads til det
Eftertænksomheden sænker sig i ham, og Knud kommer pludselig i tanke om en nær ven, der engang sagde til ham, at han er et sammensat menneske – at han er 51 % velgørenheds-Knud og 49 % erhvervs-Carlo. Den bemærkning kan han ved nærmere eftertanke godt genkende sig selv i:
”Jeg kan godt lide at sætte noget i gang og at se virksomheder blomstre. Jeg kan nok også til tider være krævende at være sammen med. Det må være hårdt at arbejde her, vores arbejdsdag er lang. Jeg tror i virkeligheden ikke, at der er så meget privat-Knud. Juraen er så stor en del af mit engagement, så det kan til tider godt være svært at prioritere privatlivet og få plads til det”, siger han.
Juridisk gøgler eller socialøkonomisk forkæmper
Knud er overbevist om, at den private sfære bliver mindre og mindre, og det er også tanken bag hans tilgang til både arbejde og privatliv. Selv bor han på en gård sammen med fire andre generationer, hvor de laver økologisk korn, og i øjeblikket arbejder han på et spændende projekt:
”Jeg arbejder i øjeblikket med et nyt projekt, hvor man har bytteøkonomi, sådan at man kan bytte en barnepigeforpligtigelse med udleje af et sommerhus osv. Jeg er mere og mere overbevist om, at det bliver almindeligt at arbejde med en lille privat sfære”, siger han.
Også til dagligt arbejder Knud for, at man kan kombinere økonomisk kapital med velgørende formål for eksempel gennem socialøkonomiske virksomheder. I sin egen forretning vil han hellere kaste kapital ind i ansvarlighed end at skrive en faktura til en milliardvirksomhed:
”Socialøkonomi er jo et forholdsvist nyt begreb. Vi har som kontor været med til at vedtage en lov om socialøkonomi, og det tror jeg på bliver fremtidens verden. Socialøkonomi er, at man som virksomhed gerne vil være socialt ansvarlig i forhold til overskud osv. Og det tror jeg bliver fremtidens virksomhedsform. Vi har masser af store erhvervsvirksomheder som klienter, og de ønsker ansvarlighed”, siger han.
Nogle gange kan jeg godt tænke over, om jeg i virkeligheden bare er en juridisk gøgler
Knuds image er bundet op på social ansvarlighed. Han står for at få den kolde jura til at vige for den varme beslutning. I et kritisk blik på sig selv kan han somme tider godt komme til at tænke over sin egen position i branchen:
”Nogle gange kan jeg godt tænke over, om jeg i virkeligheden bare er en juridisk gøgler. Men jeg synes også, at vi når nogle ting. I al ydmyghed tror jeg, at vi som kontor bliver respekteret for, at der er nogen som os, der tager det, som også skal tages. Jeg føler ikke, at vi er sådan et undsagt barn”, siger han og smiler.