Psykolog til Berlingske: Østre Landsret har dømt fejlagtigt i sag om voldtægt af mindreårig

Kan et barn sige ja til en voksen mand? Og hvor stor betydning har det for en dom, når en 13-årig pige ændrer nuancer i sine forklaringer i de forskellige afhøringer?

Det er nogle af de mest centrale elementer i en opsigtsvækkende ankesag, der netop er blevet afgjort i Østre Landsret, hvor en 32-årig mand er tiltalt for seksuelt misbrug af en 13-årig, samt flere forhold om blufærdighedskrænkelser og anden seksuel karakter end samleje med en mindreårig.

Næstved Byret havde oprindeligt idømt manden seks års fængsel, men Østre Landsret ændrede afgørelsen til to år.

Centralt i sagen er bl.a., at den 13-årige piges forklaringer ikke var tilstrækkeligt detaljerede og troværdige til, at der kunne være tale om voldtægt. Men ifølge psykolog Helene Almind Jansen, der var indkaldt som ekspertvidne, da sagen kørte i byretten, fortæller Østre Landsrets afgørelse, at både nævninge og dommere ikke har forstået sagens nuancer. Det skriver Berlingske. 

I retsplejelovens § 931, stk. 2 står der, at der ved afstemning om skyldsspørgsmål i ankesager skal være mindst to juridiske dommere og seks nævninge, der dømmer til tiltaltes 'ugunst', før end man kan blive kendt skyldig i den pågældende forbrydelse.

I et af anklageskriftets forhold, der omhandlede voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, mente et flertal, at idrætslæreren skulle kendes skyldig, men der manglede ét nik fra en nævning, førend retsplejelovens krav var opfyldt.

En af begrundelserne i afgørelsen lyder bl.a. på, at pigens forklaringer ændrede karakter under anden og tredje afhøring. Men det er en helt naturlig konsekvens af, at den 13-årige pige har talt om sine oplevelser med en psykolog hos Børnehus Sjælland, som varetager sådanne krisesamtaler.

"Når barnet begynder at tale med voksne om det, der er sket, får barnet sproglige muligheder, det ikke havde før. Det seksuelle overgreb er tavst, men gennem samtalen om det får barnet mulighed for at sætte ord på det meningsløse, det er blevet udsat for. Det er der intet galt i, og det gør ikke forklaringen utroværdig," siger Helene Almind Jansen til Berlingske.