Produktansvar hos influencere har skabt juridiske gråzoner

Engang for ikke særlig længe siden var reklamer en forholdsvis simpel og gennemskuelig størrelse, men i dag ser billedet mere komplekst ud, og reklamebureauerne har fået konkurrence fra de såkaldte influencere på de sociale medier. For mens de lokker med varer der giver flad mave, glansfuldt hår og kridhvide tænder, hvem kan så tildeles et ansvar, hvis der er tale om produkter med falsk varebetegnelse? Netop produkter for kridhvide tænder har der i den seneste tid floreret en kampagne for på diverse sociale medier. Det er blandt andet radiovært og influencer Peter Falktoft som reklamerer for et produkt, der lover hvidere tænder på 10 minutter i et betalt partnerskab med firmaet SmileBright.

I går aftes rullede DR’s program Kontant over skærmen, hvor de kunne afsløre, at SmileBright rent faktisk indeholder 75 gange den tilladte mængde ren brintoverilte i håndkøbsprodukter, hvilket kan resultere i ætsninger på tænderne. Desuden indeholder produktet slet ikke stoffet natriumbikarbonat, som produktet lover.

Hvem har produktansvaret?

Der er ingen tvivl om, at der her er tale om et produkt, som har lovet mere end det kan holde, men hvem bærer egentlig ansvaret for falsk varedeklaration i tilfældet hvor både influencere, agentbureauer og producenter er i spil? I P1 Morgen kommenterer Ph.d. studerende i Human Branding og Influence Marketing på CBS Anna-Bertha Heeris Christensen netop på denne problematik:

”Hvis man tænker på en klassisk reklame, så vil man jo aldrig give skuespilleren eller statisten i reklamen ansvaret, det ville jo være dem, der har købt kampagnen ind og hyret nogle til at medvirke, som man ville tillægge ansvaret. I virkeligheden foregår det på samme måde med ’Influence Marketing’; der er nogle agenter, som køber en kampagne ind og så ansætter de nogle influencere til at være statister i reklamen. Hvis man tager den opstilling, så vil det være agenterne eller mediebureauet, som køber kampagnen ind, der står til ansvar”, siger hun.

Ser man i produktansvarslovens §1, så omtaler loven det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler, hvis et produkt er defekt. En mellemhandler er defineret ved en person, der uden at være producent – sælger, udlejer, leaser eller på anden måde bringer et produkt i omsætning. Som en naturlig følge af, når udviklingen løber fra lovgivningen, så er det her et område, hvor billedet godt kan blive lidt mudret. Det kan nemlig være svært at definere ansvaret for influencere og de dertilhørende agenter, når de ikke er hverken producenter, direkte mellemhandlere eller passive statister i en reklame. Advokat og partner hos Integra Law med speciale i markedsføringsret Heidi Højmark Helveg mener, at hovedansvaret må ligge hos producenten:

Der er ikke nogen tvivl om, at det er producenten der har produktansvaret for selve produktet

”Der er ikke nogen tvivl om, at det er producenten der har produktansvaret for selve produktet. Hvis der er tale om produkter, der er i nærheden af noget, der kan ligne lægemidler, så kan man godt ende med at pålægge et ansvar hos dem, der reklamerer for produktet, gennem et medvirkensansvar. Jeg vil dog sige, at der skal ret meget til at klandre nogen for et medvirkensansvar”, siger hun til K-News.

Hvis man spørger Heidi Højmark Helveg, så finder hun bestemt spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret i tilfældet med falsk varebetegnelse på de sociale medier interessant, men pointerer samtidig, at svaret må findes i Domstolenes fortolkning og ikke gennem mere regulering:

”I Danmark er systemet sådan, at vi ikke regulerer i detaljen i hver situation, der kan opstå. Det har vi Domstolene og Forbrugerombudsmanden til at tage sig af. Hvis Peter Falktoft har reklameret for en vare med falsk varebetegnelse, så må de stævne ham, og så må Domstolen tage stilling til, om han kan klandres for noget. Mangler vi noget regulering? Nej det tror jeg egentlig ikke”, siger hun.

Influencere skal være på vagt, når de reklamerer

Det slørede billede af, hvem ansvaret skal tillægges, kan alt andet lige gøre det svært for influenceren at vide, hvordan de skal navigere, når de får betaling for at komme med personlige anbefalinger til produkter. Vi spurgte Heidi Højmark Helveg, hvad hendes bedste råd ville være til de her influencere, hvis de var hendes kunder:

De skal tænke sig om, før de reklamerer for noget, der kan ligne lægemidler – hvilke tilladelser, certificeringer der er osv., så de er sikre på, at der ikke er noget farligt i det

”Mit råd vil være, at de sætter sig grundigt ind i, hvilke produkter de reklamerer for, fordi de kan godt ende med at blive pålagt et ansvar. Jeg vil også sige, at de skal tænke sig om, før de reklamerer for noget, der kan ligne lægemidler – hvilke tilladelser, certificeringer der er osv., så de er sikre på, at der ikke er noget farligt i det. Når det er sagt, så kan man jo også tilføje, at juraen er én ting men noget andet er, at det er skadeligt for deres image – fordi det er jo ikke sikkert, at folk vil lytte til personen en anden gang, hvis de reklamerer for produkter med falsk varebetegnelse”, slår hun fast.

For mere indsigt i emnet om influencere læs K-News' artikel: "Krav om hygiejne hos influencere".

Heidi Højmark Helveg, advokat og partner hos Integra Law