Poul Schmith i nye klæder 

Der er stadig hegn, containere og endda en kran foran Kalvebod Brygge 32, da jeg parkerer min cykel i et åbent cykelskur foran det nye advokatdomicil.

Poul Schmith/Kammeradvokaten flyttede ind mandag i forrige uge. Jeg er der torsdag - blot tre dage efter.

I receptionen bliver jeg sendt op til 4. sal med én af tre store, sorte rustikke elevatorer. På 4. sal mødes jeg af et trægulv og én dør i hver ende af en gang. Jeg spørger tre forbipasserende, hvor jeg finder managing partner Jens Bødtcher-Hansen. De leder mig ind af en af dørene efter lidt forvirring over, hvordan den åbnes.

Alt dufter nyt. Og det er tydeligt, at domicilets nye beboere stadig er ved at finde sig tilrette.

Før var Poul Schmith/Kammeradvokaten i København fordelt på fire forskellige adresser, nu er de samlet under et tag. Og det er der ifølge Jens Bødtcher-Hansen meget positivt forbundet med.

“Nu bliver vi i København endelig samlet under samme tag. Det har vi set frem til i mange år. Det styrker sammenholdet og grundlaget for aktiviteter på tværs af firmaet,” siger han og tilføjer:

“Jeg tror og håber på, at det kommer til styrke vores momentum yderligere, og jeg er sikker på, at de mere tidssvarende rammer vil blive højt værdsat af både mine kolleger og vores kunder.”

Opgør med cellekontoret

Jens Bødtcher-Hansen starter med at vise mig rundt.

Poul Schmith/Kammeradvokaten er flyttet ind i tre etager af DSB’s gamle godsterminal, og så er de ved at lægge sidste hånd på værket med en tagterrasse, der giver udsigt til alle de københavnske tage og spir.

Vi starter på 3. sal, hvor vi går gennem et semi-åbent kontorlandskab. De grå skriveborde står op ad ydervæggene, og store vinduer gør det muligt at falde i staver over vandet, himlen eller Hovedbanegården, hvor S-tog konstant slanger sig rundt i de filtrede skinnesystemer.

“Vi har gjort op med cellekontoret. Alle, også partnerne, sidder i såkaldte sektionsopdelte semi-åbne-kontorlandskaber. Vi har kombineret det med rigeligt med mødelokaler og breakout rooms, hvor man også kan arbejde og fordybe sig. Kontorerne ligger ude i siderne og inde i midten - i kernen - ligger der lokaler med en flerhed af valgmuligheder, alt efter hvordan man bedst kan lide at arbejde,” siger Jens Bødtcher-Hansen.

Er storrumskontoret ikke ret udskældt?

“ Vi har virkelig undersøgt det nøje og har været meget bevidste om at tage ved lære af andres fejl. Vi vidste fra start, at vi skulle finde et sted, hvor der er højt til loftet og rigeligt med plads til alle, ligesom der skulle være mulighed for netop mange breakout rooms, som man kan gøre brug af. Og så har vi valgt at anskaffe et ret avanceret noise reduction-system. Systemet udsender en svag summen, som man næsten ikke lægger mærke til, men som lydabsorberer meget effektivt ved at filtrere mange toner væk,” svarer han.

Jens Bødtcher-Hansen tror på, at KB32 er et godt bud på fremtidens arbejdsplads med kombinationen af semi-åbne-kontorlandskaber, breakout rooms og mange mødelokaler.

Poul Schmith/Kammeradvokaten er sammen med DLA Piper de første advokathuse, der har valgt at indrette med storrumskontorer. Og selvom han ikke endeligt tør sige, om de er i mål med en vellykket arbejdsplads, så har reaktionerne fra medarbejderne indtil nu været positive.

“Jeg tror på, at vi med KB32 rammer noget, som bedre kan matche den måde, man arbejder – og samarbejder - på i dag, fysisk som virtuelt. Det skal også ses i sammenhæng med, at vi netop har lanceret en ny fleksibilitetspolitik, som indrømmer medarbejderne nogle meget store frihedsgrader, både med hensyn til, hvornår de arbejder i løbet af dagen, og hvorfra arbejdet udføres. Derudover ser vi, at stadig flere er ude hos klienterne,” siger han.

”Muligheden for øget fleksibilitet er noget, som mange har taget til sig, men det stiller også krav til nogle fysiske rammer, som kan styrke fællesskabet, når man er samlet, ligesom det stiller krav til IT-understøttelsen og det virtuelle set-up. Det har vi til fulde fået med KB32," fortsætter han.

Et levende hus

Vi har bevæget os forbi både et fitnesslokale, store, rolige mødelokaler med stole i flere forskellige nuancer og en kantine, hvor dagens frokost var ved at blive pakket væk. Nu føles det som om, vi står på toppen af København, selvom vi bare er trådt ud på en tagterrasse ovenpå en gammel godsterminal.

“Det er ambitionen og visionen for huset, at det skal være et meget levende hus. Det skal til dels fungere som arbejdsplads, men det skal også være et sted, hvor man kan samle rigtigt mange mennesker og blive inspireret i en bredere forstand,” siger Jens Bødtcher-Hansen.

Blandt andet fortæller han, at tagterrassen, som vi står på nu, skal kunne fungere som socialt ”time out-sted”. Det skal være muligt for de ansatte at invitere klienter eller kollegaer fra branchen over.
Samtidigt forestiller han sig, at det nye domicil skal være vært for mange faglige, sociale og kulturelle arrangementer.

“Det kan være forfatteraftener eller unge fra musikkonservatoriet, der spiller. Det kan være faglige arrangementer eller talks med fokus på samfundskritiske emner, som typisk også vil indeholde retspolitiske temaer. Sådanne arrangementer har vi en fantastisk ramme til at afholde nu. Her er muligheder, som ikke var i det gamle. Og netop fordi mange kommer til at ”commute” mere, er behovet for en samlende ramme, større end nogensinde før,” siger han

Medarbejderne har været med hele vejen

Fra tagterrassen og ned går en smal trappe. Vi går igennem kantinen igen, før vi befinder os på 4. sal, hvor vi også startede, og hvor Jens Bødtcher-Hansen har booket et af de mange mødelokaler. Overalt på vores rundtur er vi blevet mødt af kunst. Han fortæller, at de har fokuseret meget på at vælge kunst af unge, spirende kunstnere.

Men det er ikke kun progressiv kunst, der har været i fokus under indretningen af det nye hus. Faktisk fortæller Jens Bødtcher-Hansen, at de har inddraget medarbejderne rigtigt meget i processen.

“Vi har gjort det på forskellige vis. Der har været en række udvalg, som har haft indflydelse på, hvordan tingene er blevet gjort. Der har eksempelvis været et møbeludvalg og et kunstudvalg, ligesom mange har givet input til, hvordan vi kan være mest muligt bæredygtige i materialevalg, ift. affaldssorteringssystemer mv. Vi har lavet bruger-surveys undervejs og spurgt ind til, hvad der har været interesse for at huset skal rumme, eksempelvis om der var interesse for et fitnessrum, og hvad der i så fald skulle være i det,” siger han.

Også repræsentanter fra Advokatfuldmægtigforeningen har været inde over, og et arbejdsmiljøudvalg har været med til blandt andet at vælge stolene, og hvordan opsætningen af bordene skal være.

“Vi har forsøgt at inddrage medarbejderne så meget som muligt. Det er jo et hus for dem, så det handler om at ramme behovene, som de italesætter, bedst muligt. Medarbejderne har også givet mange gode input, som vi ikke selv har været opmærksomme på,” siger Jens Bødtcher-Hansen.

Farvel til et historisk hus

Vinduerne er omkranset af grå cementvægge, der fremstår rå og trækker tråde til den gamle DSB-godsterminal, som bygningen på Kalvebod Brygge oprindeligt var. De lyse trægulve med bløde tæpper og møbler i gyldne nuancer, bløder det hårde op, og får bygningen til at fremstå som en rolig og rar arbejdsplads.

Godsterminalens fortællinger sidder stadig i væggene og Kammeradvokatens medarbejdere er vant til at arbejde i historiske omgivelser. De er flyttet fra et historisk hus til en ny bygning med en ny fortælling.

“Vi kommer fra Shellhuset, der under 2. verdenskrig husede frihedskæmperne. Det emmede af historie, og det er selvfølgelig altid vemodigt at sige farvel til et sted, man har været glad for. Men vi kunne ikke være der længere. Så tiden var inde til, at der skulle ske noget nyt,” siger han og fortsætter:

“Det var en epoke, der er overstået nu. Vi tager fat i en ny del af firmaets historie. Vi er jo et firma med mange år på bagen, men vi også et firma i konstant udvikling. Det her flytter os et nyt sted hen.”