På K-NEWS har vi kigget rundt i de danske advokathuse i et forsøg på at finde ud af, hvad de ti største kontorer gør for at imødekomme de klimaforandringer, der lige nu er et allestedsnærværende emne.
Det har vi gjort af nysgerrighed og i et forsøg på skabe inspiration til små eller store grønne skridt, der kan nedbringe CO2-aftrykket.
I sidste uge bragte vi en artikel, hvor seks ud af de ti største huse gav indblik i deres klimatiltag. Nu er det Poul Schmith/Kammeradvokatens tur til at gå i detaljer med deres klimainitiativer.
I en artikel tilbage i 2020 fortalte managing partner hos Poul Schmith/ Kammeradvokaten, Jens Bødtcher-Hansen, at de har lavet en kortlægning af deres interne CO2-udledning, som er udmundet i et klimaregnskab, der forpligter dem til at reducere deres udledning med 70 procent per medarbejder inden 2030 for de scopes, som firmaet har direkte kontrol over, altså scope 1 og 2.
Det har vi spurgt dem ind til. Og i den forbindelse har managing partner Jens Bødtcher-Hansen, der også tidligere har været ansat i EU-Kommissionens miljøkabinet med klima som ansvarsområde, og Anne Bach Waagstein, der er chef for samfundsansvar og strategiimplementering og derunder ansvarlig for firmaets klimaregnskaber, givet indsigt i udarbejdelsen af klimaregnskabet for 2021, som netop er færdigt.
Med 2018 som basisår har de hvert år udarbejdet og offentliggjort et klimaregnskab og i takt med mere erfaring og viden, er regnskabet også blevet stadig mere udbygget. Det betyder, at de i dag har størstedelen af deres udledning med i regnskabet, det vil sige et såkaldt 'full inventory', oplyser Anne Bach Waagstein.
“Vi har fået fødevarer med i vores klimaregnskab, og det er vi rigtig glade for, ligesom vi i dag også medregner aftryk fra events,” siger hun og forklarer, at firmaet i øvrigt opfordrer deres leverandører og samarbejdspartnere til at arbejde for at kunne opgive CO2-aftrykket på de varer og services, der sælges til firmaet.
”Det har været en svær, men også meget spændende opgave,” siger hun og forklarer, at det blandt andet er lykkedes ved hjælp af en fødevareberegner, som den grønne tænketank CONCITO har udviklet, og som har kunnet anvendes til at beregne klimaaftrykket af den samlede mængde indkøbte fødevarer fordelt på forskellige kategorier, der leveres til firmaets kantiner og mødecentre.
Så udover at have fokus på hvad firmaet står for af deres egen direkte udledning, så arbejder de, ifølge Anne Waagstein, også på at nedbringe de udledninger, som eksempelvis er forbundet med leverandørernes udledning, og som hører under scope 3.
“Vi har i dag et næsten fuldt udbygget scope 3, for med et godt datagrundlag har vi et endnu bedre fundament for at lave en målrettet handlingsplan. Samtidig betyder det, at det bliver endnu mere transparent for både os selv og andre, hvad vi udleder. Så det er hånden på kogepladen,” siger hun.
Og netop nu har Anne Bach Waagstein og hendes kolleger lagt sidste hånd på klimaregnskabet for 2021. Regnskabet viser blandt andet, at kød målt på vægt udgør 9 procent af kontorets madvarer, men at det udledningsmæssigt udgør 53 procent af CO2-aftrykket fra madvarer. Derfor fortæller hun også, at firmaets køkkenchef har vedvarende fokus på at servere mindre kød i kantinen og til mødeforplejningen.
Krav til leverandørkæde
Det er ikke kun maden, der har været under CO2-luppen. Managing Partner Jens Bødtcher-Hansen oplyser, at firmaet har udviklet og er ved at implementere en leverandørstyrings- og indkøbspolitik (Code of Conduct), som de er begyndt at sende ud til deres leverandører og samarbejdspartnere, som opfordrer dem til at arbejde for at leve op til forskellige former for afrapportering på klima og miljø, men også antikorruption, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.
I praksis fungerer det sådan, at Poul Schmith/Kammeradvokaten sender et Code of Conduct ud til underskrivelse samt et selvevalueringsskema, hvor leverandørerne og samarbejdspartnerne skal besvare en række spørgsmål om blandt andet undgåelse af børnearbejde i værdikæden, arbejdstagerforhold, klimatiltag og lignende ting.
”Vi arbejder ud fra devisen ’dialog frem for diktat’, da det netop er gennem dialogen, at leverandører kan begynde at rykke sig i den ønskede retning,” siger Jens Bødtcher-Hansen og tilføjer:
“Vi er stadig ret tidligt i fasen, men vi holdt inden implementeringen et fokusgruppemøde med nogle af vores leverandører, og de bød alle de nye krav velkomne. Så det har været meget positivt.”
Transportpolitik
Et andet fokuspunkt for kontoret er transport. Derfor har Poul Schmith/Kammeradvokaten i år lavet en transportpolitik med seks principper, fortæller Anne Bach Waagstein.
Den indeholder blandt andet punkter som ‘tag som udgangspunkt hellere toget eller cyklen end bilen’, ’tag cyklen på de korte ture’, ‘overvej, om man kan flyve tre personer afsted frem for fem, hvis praktisk muligt’ og ’hvis du kører i bil, så tag når det er muligt flere med i stedet for at køre flere biler afsted’, uddyber hun.
“Det er hensigtserklæringer, så det er med respekt for virket som advokat og med respekt for den enkeltes hverdag,” siger hun og fortæller, at de eksempelvis har lavet en intern nudging-kampagne med interne rollemodeller i form af ledende partnere.
“Det er en forandringsrejse hen over en årrække, og vi er blevet mere bevidste om rejsebookinger. Vi er også ved at klæde medarbejderne på til at booke de mindst forurenende rejser. Det er for eksempel dem med færrest mellemlandinger eller de flytyper, der er mest klimavenlige,” tilføjer Anne Bach Waagstein.
Derudover har de også fokuseret på at gøre det attraktivt at tage cyklen. Firmaets serviceafdeling har klargjort og smurt alle firmacyklerne og sørget for, at der er hjelme til låns samt cykelkurve til tasker. Samtidig har de sørget for god belysning og automatisk døråbner i cykelkælderen, så det er nemt og trygt at tilgå cyklerne i kælderen.
Anne Bach Waagstein oplyser dog, at de ikke har set effekten af transportpolitikken endnu, da det både er en adfærdsforandring over flere år, og fordi der endnu ikke er et fuldt data-år for 2022, hvor transportpolitikken og -kampagnen er søsat, forklarer hun.
It-udstyr
Når man generelt kigger på, hvad der udleder CO2, så er teknologi som computere, printere, iPhones og lignende en stor forurener.
Men netop på it-området kan det være svært kun at tænke grønt, forklarer Anne Waagstein. For der er risiko for, at man med for høje krav til at beholde udstyr meget længe kan komme i karambolage med sikkerhedskrav.
”Der er komplekse leverandørkæder, og der skal indtænkes indkøb og afskaffelse af mange komponenter. It er også et marked, hvor der hurtigt kommer nye krav til hardware og sikkerhed, som kræver hyppig udskiftning,” siger hun og fortsætter:
“Vi stræber efter overvejende at indgå samarbejder med leverandører, der har en ESG-politik, og vi sørger for, at udtjent hardware bliver gensolgt med henblik på at sikre optimal levetid, og hvor leverandøren kan påvise graden af genanvendelighed. Det handler altså om en dagsorden, der ikke udelukkende fokuserer på økonomi, men hvor der i høj grad også bliver indregnet helheden i form af klima og bæredygtighed – lige fra hvordan datacenteret bliver kølet, til hvilke hardwareenheder vi benytter på kontoret.”
Tankerne bag
En ting er at tage en beslutning om at ville sænke CO2-aftrykket på kontorgangen, noget andet er at ændre en kultur og få medarbejderne til eksempelvis at tage cyklen, sortere endnu flere typer skrald eller printe mindre. Og hos Poul Schmith/Kammeradvokaten er flere af tiltagenes succes også afhængige af medarbejderne.
Spørger man Jens Bødtcher-Hansen, hvordan medarbejderne tager imod de nye initiativer, svarer han, at han tror, at initiativerne møder deres medarbejdere meget godt, for, ifølge ham, har flere af dem et ønske om at sætte mere fokus på at blive et kontor, der tager klimaforandringerne alvorligt.
“Vi har generelt mest oplevet positive reaktioner. Samfundsansvar er noget af det, der efterspørges. Om det så efterleves, det er det næste spørgsmål. Men vores bæredygtighedschef, Anne, sagde til mig, at hun allerede nu synes, hun kan se en tendens i data til, at vi kører mere i tog eksempelvis, og det glæder mig,” siger han og fortsætter:
"Jeg har ikke hørt kritik af det, men jeg har hørt nogen sige, at vi også skal have forståelse for, at der er nogle forretningsmæssige hensyn, der kan trække i en anden retning.”
Har der været store udgifter ved at sætte alle de her initiativer i gang?
“Tingene koster jo noget. Selvfølgelig koster det os og vores udlejer at opsætte solceller og el-ladestandere. Forhåbentligt kan solcelleanlægget opvejes af, at forbrugsudgiften bliver et nøk lavere, og navnlig lige nu giver det nok mere tilbage, end hvad vi havde ventet, men i udgangspunktet har det været dyrt med alle de ting, vi skal have lavet,” siger Jens Bødtcher- Hansen
I forhold til at I nu har sat et stort fokus på klimatiltag, hvilke tanker har I så gjort jer i forhold til det her med at flytte ind i et nyt domicil, som jo er blevet renoveret, går jeg ud fra, hvilket må have udledt noget Co2 i processen?
“Jeg vil sige, helt overordnet, det sted, vi er nu, er mere energieffektivt, end det vi kom fra. Før var vi spredt over fem matrikler, og nu er vi i København blevet samlet i én bygning. Vi har været meget bevidste om at indtænke klimahensyn i en række henseender både med solceller, energieffektivisering og med sensorstyret lys og så videre.”
"Vi har i flytteprocessen haft stærkt fokus på møblernes klimaaftryk, holdbarhed og mulighed for at indgå i en cirkulær økonomi. Helt konkret har vi indhentet tal på CO2-udledningerne fra en meget stor del af de møbler, vi har købt, da det fra start har været et krav for os at kunne forsøge at træffe grønnere valg på baggrund af denne indsigt. Derudover har vi fokuseret på langtidsholdbart design og vedligehold, der giver os mulighed for at udskifte dele af et møbel uden at skulle kassere det hele ved en defekt eller ved slid og ælde."
“Så det kan godt være, der er et stort aftryk det første år, men det skulle meget gerne tilsvarende reduceres de efterfølgende år. Det var noget af det, vi var inde og kigge på og stille krav til de leverandører, vi gjorde brug af i den sammenhæng. Så har vi over en årrække arbejdet rigtig meget for at reducere madspild og øge mulighederne for at affaldssortere på alle etager.”
”Om miljø- og klimahensyn var afgørende for, at vi valgte ikke at gå med nybyggeri, det vil nok være at tage munden for fuld, men det indgik i overvejelserne at flytte i et eksisterende byggeri, ligesom det betød noget, at kontoret ligger centralt placeret i forhold til medarbejdere, kunder og muligheden for offentlig transport, da vi ligger lige op ad Hovedbanegården,” siger Jens Bødtcher-Hansen
Hvorfor har I besluttet jer for at gå i gang med at lave det her klimaregnskab og sætte så meget fokus på det?
”Det, at vi som samfund skal gøre noget, er jo evident for alle nu - modsat for bare ti år siden. Jeg tror også, der er en langt større anerkendelse af, at teknologien ikke bare kan løse alt – reelle adfærds- og forbrugsvaner og generel omtanke skal også til, hvis vi skal igennem det,” siger Jens Bødtcher-Hansen og fortsætter:
“Så vil jeg også sige, at der er mange, især mange af firmaets medarbejdere – ikke mindst de yngre - der er optaget af ESG-dagsordenen. Og der er også så småt begyndt at komme krav til vores klimaindsats fra vores kunder. Vi har i flere tilfælde skullet skrive under på Code of Conduct fra vores kunder, hvori der ofte fremgår fokus på bæredygtighed, og derfor er det vigtigt for os at kunne vise, at vi ikke blot lever op til deres krav og ønsker, men i forskellige sammenhænge faktisk overstiger deres forventninger.”
Anne Bach Waagstein tilføjer:
“Klimaregnskaber er en mindre del af en større klimastrategi – for data er udgangspunktet for at kunne se, hvor meget vi rykker os år for år. Vi arbejder i to søjle – det, vi gør på egne matrikler – og den forskel, vi gør gennem rådgivningen om eksempelvis ESG, offentlige indkøb, energi-ø og havvindmølleparker. Og på en måde bliver det også hele tiden et spejl indadtil: Gør vi selv nok for at leve op til de her ting?”