/PoulBostrup-skatteprisvinder.jpg)
Billedet: Poul Bostrup da han, umiddelbart efter at være udråbt som modtager af Karnovs Skattepris, tog ordet ved skatteprisarrangementet
Ved en festligholdelse, der finder sted på den svenske ambassade i København, er Poul Bostrup netop kåret som modtager af Karnovs Skattepris. Højesteretsdommer Lars Apostoli har på vegne af priskomiteen netop begrundet valget af Poul Bostrup som dette års modtager.
I otte år har han været retsformand for Landsskatteretten. Samtidig har han været censor ved retssagsprøverne under Advokatsamfundet, underviser i skatteproces på CBS og Aarhus Universitet og frivillig ved advokatvagten i byen, hvor han selv bor, Birkerød.
Forud for det ligger flere år som både formand for Advokatrådets skatteudvalg, fuldmægtig hos Skatteministeriet og advokat i eget hus. Og han har også i sit professionelle virke fundet tid til at udgive 89 publikationer, både artikler, bidrag til større antologier og som forfatter til bøger.
Med andre ord er der en rød tråd, der med rimelighed viser, at Poul Bostrup er godt og grundigt bidt af skatteret. Eller omvendt: At han har bidt sig fast i skatteretten.
”Vi drømte ikke om, at det var noget, man kunne pålægge borgerne som tvungent”
Poul Bostrup om tvungen digitalisering
Han siger at han "da er glad" for at modtage Karnovs Skattepris 2023 og uddyber:
”For det første er det jo en påskønnelse, at der er en del af mit faglige virke som folk støtter op om, og det er da glædeligt. Men så er der også det næste, at jeg kommer med i det her fornemme selskab, som jo går mange år tilbage.”
Poul Bostrup henviser dermed til, at han nu er i et fællesskab, der tæller hædrede skattespecialister som Jane Bolander, Erik Werlauff, Jacob Bundgaard, Lida Hulgaard, Steen Askholt, John Bygholm og Susanne Dahl. Blot for at nævne nogle få. Den fulde oversigt over prismodtagere siden 1998 kan ses sidst i denne artikel, der fortsætter efter billedet.
Billedet: Lars Apostoli kalder Poul Bostrup op fra forreste række for at modtage hæderen og klapsalver fra salen, der var fyldt med mange af landets førende skatteeksperter.
Kimen til hans interesse
Poul Bostrup fortæller, at han mest af alt er drevet af samspillet mellem skat og retssikkerhed. Eller, som han selv specificerer det, det handler om processuelle retssikkerhedsgarantier.
”Altså hvordan sikrer vi borgeren i mødet med statsmagten, både i mødet med skat i første instans, og senere i mødet med nævn og domstolene. En rimelig sikring af deres interesse og deres mulighed for at komme til orde. Det næste hensyn er så at træffe de rette afgørelser.”
Her berører han det, han selv ser som en af de helt store tematikker, når det kommer til retssikkerhed og skat. Nemlig det iboende modsætningsforhold mellem den enkeltes retlige interesse på den ene side og at træffe de rette afgørelser på den anden.
”De to ting behøver ikke være hinandens modsætninger, men de kan være hinandens modsætninger. F.eks. hvis du har en forældelsessag, som siger, at du ikke kan rejse den her sag, fordi den er forældet, selvom det materielt er rigtigt at rejse den. Jamen, så rejser vi den ikke, fordi den er forældet. Nogle gange taler de to hensyn altså mod hinanden, men nogle gange taler de også sammen.”
Og det er det grænseland, der for alvor er kimen til hans interesse i skat, fortæller han.
”Det der krydsfelt mellem på den ene side at passe på borgeren eller virksomheden men også at træffe de rigtige afgørelser, det kryds, det er det man kalder skatteproces, og det er det, jeg kalder skatterettens brændpunkt.”
Udfordringen i brændpunktet
Med afsæt i det brændpunkt, og når nu Poul Bostrup har været på alle sider af bordet gennem sit mangeårige virke i skattebranchen, er det oplagt at spørge ham om vi i Danmark har et retfærdigt skattesystem.
Det korte svar er ja, men med stort forbehold for, hvad der menes, når vi taler om retfærdigt. De længere detaljerede svar kan læses i den kommende udgave af det skattefaglige magasin Taxo, som udgives i samarbejde mellem FSR og Karnov.
Fra det interview vil vi blot her kort referere, hvad Poul Bostrup peger på som en et område i skattesystemet han ser retssikkerhedsmæssigt udfordret. Det handler om digitaliseringen.
”Det jeg er mest bekymret for, det er, at vi har lavet tvungen digitalisering af systemet.”
Han nævner i Taxo, de ikke-it-parate borgere. Borgere, som han frygter, der er ret mange af, og for hvem tvungen digitalisering kan skabe alvorlige konsekvenser.
”Der vil være en del skatte – og momsafgørelser, som de her mennesker ikke får viden om, før de bliver tvangsinddrevet.”
Han har selv siddet med i internationalt arbejde, hvor digitaliseringen er blev udviklet og diskuteret. Og han peger i dag på, at den oprindelige forventning om, at digitalisering ville løse alle problemer, nok var en lidt for optimistisk tanke.
”Jeg har været i udvalg under både EU og FN, hvor vi skulle kigge på at fjerne hindringer for elektronisk kommunikation i lovgivningen. Og dengang troede vi at elektronisk kommunikation var noget, der kunne forbedre ting for virksomheder og borgere, men vi drømte ikke om, at det var noget, man kunne pålægge borgerne som tvungent. Det bekymrer mig, og der synes jeg, at vi retssikkerhedsmæssigt godt kunne gøre noget ved det her."
Taxo, som ovenstående er et lille citatuddrag fra, udkommer i slutningen af juni.
Skatteprisen uddeles ved, at Karnov hvert år anmoder foreninger, institutioner og personer inden for skatteret om indstillinger af prismodtagere til årets hæderspris. De indstillede bedømmes af priskomiteen ud fra ”en videnskabelig, praktisk eller organisatorisk indsats indenfor det skatteretslige område”, som Karnov Group skriver på deres hjemmeside. Nederst på samme side vises også priskomiteens ni medlemmer.
Siden 2016 er også Specialeprisen blevet uddelt, som gives til et speciale fra en af de højere læreanstalter, hvor der i udvælgelsen lægges vægt på aktualitet, relevans, sværhedgrad, faglighed, behandlingsdybde og selvstændighed. Den uddeles for at sætte fokus på de unge talenter, som i fremtiden skal sætte deres præg på skattebranchen.
Vinder af af årets Karnovs Specialepris 2023 blev Mie Bonderup, med sit speciale, der undersøger momsafgifter i forbindelse med virksomheders salgsfremmende foranstaltninger, som eksempelvis giveaways og klippekort. Hun arbejder i dag hos PwC efter at hun tidligere i år har færdiggjort sit studie på Aarhus Universitet.
Billedet: Mie Bonderup, der vandt Specialeprisen i år ved siden af Skatteprismodtager Poul Bostrup. Foto: Rasmus Hylleberg.
HERUNDER ALLE MODTAGERE AF KARNOVS SKATTEPRIS FRA 1998 TIL 2022, SAMT AF SPECIALEPRISEN, DER BLEV INTRODUCERET I 2016.
2022 - Bent Ramskov, partner og skatteretsadvokat, Dahl Advokatpartnerselskab, modtog Karnovs Skattepris.
Årets Specialepris gik til Asta Naja Helms og Laura Fredslund.
2021 - Jane Bolander, Professor ved CBS og formand for Skatterådet modtog Karnovs Skattepris.
Årets Specialepris gik til Christian Hjortshøj.
2020 - Skatteprisen blev aflyst pga. Covid-19. Årets Specialpris gik til Steffen Strande Olsen
2019 - Margethe Nørgaard, Borger- og retssikkerhedschef, modtog Karnovs Skattepris. Årets specialepris gik til Denise Malou Faber.
2018 - Clive Baxter, Head of Tax Policy and Governance, Mærsk Group, modtog Karnovs Skattepris.
Årets Specialepris gik til Isabella Hinze Glenstrøm,
2017 - Jacob Bundgaard, Managing director, honorary professor, Ph.D modtog Karnovs Skattepris.
Årets Specialepris gik til Rasmus Mathias Blom
2016 - Tommy V. Christiansen, Advokat, modtog Karnovs Skatterpris.
Årets Specialepris gik til Anne Varming og Steffen Bonde Jensen
2015 - Professor, dr.jur. Erik Werlauf
2014 - Partner John Bygholm
2013 - Advokat H.C. Vinten
2012 - Retspræsident Erik S.M. Hansen
2011 - Advokat Lida Hulgaard
2010 - Afdelingsleder, skatterevisor Leo Holm
2009 - Partner, dr.jur. Jens Wittendorff
2008 - Direktør, cand.jur. Hanne Søgaard Hansen
2007 - Told- og skattedirektør Ole Kjær
2006 - Advokat Hans Severin Hansen
2005 - Lektor Ole Aagesen
2004 - Konsulent, cand.jur. Steen Askholt
2003 - Professor, dr.jur. Jan Pedersen
2002 - Professor Aage Michelsen
2001 - Afdelingsleder Susanne Dahl
2000 - Professor Niels Winther-Sørensen
1999 - Professor Ole Bjørn
1998 - Skatterevisor Christen Amby