24/09/2020 - Internationalt

Politireformer som del af forlig med dræbt kvindes efterladte


Under den seneste anledning til uroligheder i USA, med afsæt i drabet på en sort kvinde og farvedes retsforhold, er der nogle bemærkelsesværdige konkrete ændringer hos politiet i Kentucky. For som en del af forliget med familien til den dræbte Breonna Taylor har de forpligtet sig til reformer, der skal forhindre lignende tragedier og forbedre retsstillingen hos alle.

Tekst: Dan Poulsen


Billedet: Udsnit af artikel fra mediet Vice med foto af Breonna Taylor, der blev skudt, da politiet udførte en no-knock-raid i hendes lejlighed.

 

Den nyeste bølge af uro i byen Louiseville, Kentucky, skyldes beslutningen om, at to betjente ikke bliver sigtet for drabet på Breonna Taylor. Hun blev skudt 13.marts, da politifolk i civil stormede hendes lejlighed i et såkaldt no-knock-raid.

Hendes kæreste trak en pistol og skød mod de folk, han siger, han frygtede, var kriminelle. Politiet skød af den årsag i selvforsvar, er det nu vurderet. Flere skud ramte Breonna Taylor.

En tredje betjent bliver sigtet. Ikke for drabet på Breonna, men derimod, fordi han med flere skud bragte naboer og andre i fare. Han risikerer nu 15 års fængsel.

 

Alle vidste, beslutningen ville skabe ballade

Sagens afgørelse, der skulle træffes via en storjury anført af statsanklager Daniel Cameron, har været ventet med begrundet ængstelse, da den kommer i slipstrømmen på den velkendte række af andre tragiske og rystende sager med farvede i centrum som ofre for politiets handlinger.

Louisvilles politi og statens demokratiske guvernør har i dagene op til offentliggørelsen af beslutningen forberedt sig på ballade ved at annullere alle betjentes planlagte ferie, barrikadere områder downtown og være klar til at indsætte også Nationalgarden.

Kentuckys statsanklager Daniel Cameron fortæller, at det dræbende skud blev affyret af en af de nu frikendte politifolk. Men at han ikke kan sigtes for drab, da han altså skød i selvforsvar.

Daniel Cameron understreger, at det skete utvetydigt er en tragedie, men skærer samtidig ud i pap, hvad han og storjuryens opgave i den her sammenhæng gik ud på:

“The decision before my office as the special prosecutor, in this case, was not to decide if the loss of Ms. Taylor’s life was a tragedy. The answer to that question is unequivocal yes,” ... “My job as the special prosecutor, in this case, was to put emotions aside and investigate the facts to determine if criminal violations of state law resulted in the loss of Ms. Taylor’s life.”

Det udtaler han i en artikel i Vice igår.

 

Ansvar for no-knock-raid efterforskes

At de to betjente Mattingly og Cosgrove nu er frikendt for drab, fordi de skød i selvforsvar, er ikke det samme som, at der ikke er begået graverende fejl.

Tidligere på ugen, inden beslutningen, som blev offentliggjort onsdag, har et andet amerikansk medie, Courier Journal, kunnet fortælle, at Mattingly og mindst fem andre betjente er hovedpersoner i en igangværende undersøgelse af planlægningen og udførelsen af den no-knock-aktion, der førte til drabet på Breonna Taylor.

I forrige uge lukkede byen Louisvilles administration et forlig med den dræbtes famile, som udover at indeholde en rekordstor kompensation på 12 millioner dollar også igangsætter politireformer.

De skal være med til rette op på og forhindre graverende fejl, herunder forbedring omkring videomaterialet som politiet optager og – nok så vigtigt – krav om, at ransagninger fremover skal have ledelsens opmærksomhed og ansvar, og at ransagninger helt konkret skal være godkendt af ledelsen i politiet.

Breonna-CourierJournal

Billedet: Udsnit af Courier Journals afdækning af den interne undersøgelse, der foretages i politiet i Louisville. Link til hele artiklen HER.

 

 

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak