”Politikerne burde give særloven et eftersyn”

Foto: Shutterstock merge med screendump fra Advokatsamfundets pressemeddelelse fra marts

Selvom særloven har været gunstig for mange af de ukrainske flygtninges adgang til Danmark, er loven usmidigt indrettet, siger Rasmus Nordahl Krogshave. Det mener advokaten på baggrund af den rådgivning, som han og flere af hans advokatkollegaer har givet til ukrainske flygtninge, der kom til landet, da der udbrød krig i deres hjemland.

”Særloven har vist sig ikke at tage højde for en del af de ’skæve’ tilfælde blandt en del ukraineres flygtningehistorie,” siger advokaten fra Eurojuris i Aalborg.

Danske Advokater og Advokatsamfundet indgik i marts et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp om at rådgive ukrainske flygtninge. ”En akut situation, hvor der bliver brug for alle kræfter, der kan hjælpe de ukrainske flygtninge med retlige spørgsmål, når de ankommer til Danmark,” sagde advokatsamfundets generalsekretær Andrew Hjuler Chricton i en pressemeddelse. Mere end 100 advokatfirmaer og advokater tilmeldte sig ordningen om frivillig rådgivning, og mange spørgsmål har drejet sig om opholdstilladelse og den særlov for ukrainske flygtninge, der blev stemt igennem i Folketinget, som betyder, at ukrainere i vidt omfang kan få midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Da særloven blev skruet sammen, var det indledningsvis et krav, at man som ukrainsk flygtning skulle være udrejst fra hjemlandet tidligst den 24 februar - da krigen brød ud. Rasmus Nordahl Krogshave har talt med flere ukrainere, som var nervøse for, om de levede op til kravet.

“Flere var allerede inden Ruslands invasion flygtet til Polen, hvor de havde opholdt sig i transit. Jeg talte med nogle, som ikke havde fået stempel i passet fra Polen, som spekulerede i, om de skulle lade være med at oplyse om, at de havde været der, hvis det kunne få betydning for deres opholdstilladelse.”

”Absurd skæringsdato”

Skæringsdatoen for, hvornår man som ukrainsk flygtning skal have forladt landet, er siden blevet rykket til 1 februar. Men der er stadig situationer, som loven ikke tilgodeser. Forleden ringede en ukrainsk flygtning til Rasmus Nordahl Krogshaves advokatkontor og var i vildrede over, hvordan vedkommende fik opholdstilladelse, da personen studerede og opholdt sig i Italien i månederne inden krigen, men havde en dansk kæreste i Danmark.

“Jeg fortalte parret, at det var tvivlsomt, om ukraineren opfyldte betingelserne for ophold via særloven og rådgav dem til i stedet til at forsøge at få opholdstilladelse som studerende. Særloven blev hurtigt sat sammen, og det var fint, at man ændrede den absurde skæringsdato, men nu er der gået flere måneder, så politikerne burde give særloven et eftersyn,” siger han.

Rasmus Nordahl Krogshave har talt med personer, som ikke var ukrainske statsborgere, men som havde opholdt sig i landet hele livet. De var flygtet i selskab med andre ukrainere, men uden mand eller kone, som var ukrainsk statsborger og ville derfor ikke kunne få opholdstilladelse gennem særloven.

“Deres alternativ var at søge asyl eller at opfylde betingelserne til et af de ‘almindelige’ opholdsgrundlag. Med den i forvejen restriktive udlændingepolitik betyder det, at mange ikke-ukrainere har set sig nødsaget at vende hjem til Ukraine eller til deres oprindelsesland, selvom de var lige så påvirkede af krigen som de ukrainske statsborgere og sikkert havde et lige så stærkt forhold til Ukraine. Jeg ved fra advokatkollegaer, at dette har været en sten i skoen for mange, der er kommet hertil.”

Undgå asylsystemet

Troels Rovsing Koch meldte sig på listen hos Danske Advokater meget tidligt efter krigen brød ud. En dansk læge var på vej til Danmark i en bus fyldt med cirka 50 ukrainske flygtninge og havde brug for rådgivning til spørgsmålet om, hvorvidt de skulle søge asyl eller ej. Dette var før særloven var blevet udfærdiget og trådt i kraft. Advokaten har en fortid som rådgiver i asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp og understregede konsekvenserne ved at komme ind i asylsystemet.

“Er man først registreret i asylsystemet, kan det være vanskeligt at komme ud af igen. Jeg bad lægen forklare dem, at der var en særlig opholdstilladelse på vej, som måske var attraktiv, fordi den betød, at de ikke skulle indkvarteres på asylcentre eller være begrænset til asylsystemets service. På daværende tidspunkt var lovens indretning dog stadig uklar, men ukrainere også kan rejse visumfrit til Danmark på Schengen-ophold i 90 dage,” bemærker advokatpartneren fra Rovsing & Gammeljord i København.

Afvent og søg lægehjælp på et hospital, hvis der er behov, var Troels Rovsing Kochs råd til de ukrainske flygtninge, der kom herop før særlovens implementering. Det var vanskeligt at vide, hvad folk konkret skulle gøre ved ankomsten, og hvad der ville gælde for dem, hvis de eksempelvis skulle bruge lægehjælp og ikke havde søgt asyl, og hvad det ville betyde for dem, hvis de søgte asyl i stedet for at afvente særloven, siger advokaten.

”Situationen blev håndteret ret håndholdt. Så måtte der findes individuelle løsninger i de situationer, indtil systemerne var på plads. Mit væsentligste råd var derfor at gøre så lidt som muligt, indtil vi vidste mere. Derefter kom der heldigvis mere standardiseret rådgivning fra gode advokater og Dansk Flygtningehjælp.”

Ensartet lovgivning er vigtig

Flygtningestrømmen fra Ukraine har understreget vigtigheden af ensartet lovgivning i EU, mener Troels Rovsing Koch.

“Danmark står jo uden for EU’s retlige samarbejde, men indretter i vidt omfang lovgivningen, så den spejler EUs. Da krigen brød ud, og EU iværksatte sit temporary protection mechanism(et tiltag på tværs af EU-lande, der sikrer ukrainsk flygtninge minimum et års opholdstilladelse, red) var det forbundet med usikkerhed, fordi vi ikke kendte mekanismerne herhjemme i ugerne før særloven,” siger han og bemærker, at det ville have svært at håndtere inden for det almindelige asylsystem, hvis en ukrainsk flygtning var kommet til Danmark og havde fundet ud af, at vedkommendes familie befandt sig i et andet EU-land.

Advokaten mener, at særloven for ukrainerne har vist, at flygtninge over en bred kam får en bedre start på deres ophold i landet, hvis ikke de skal bo på asylcentre.

"Håndteringen af de ukrainske flygtninge viser, at hurtig placering væk fra asylcentre og tæt kontakt mellem flygtninge og civilsamfundet giver gode resultater. Det er første gang der har været politisk vilje til at implementere i større skala. Det tror jeg vi generelt kan lære af. Både som samfund og som mennesker.”