/epi1.jpg)
Kristine Bro Holbech er dommer ved Retten i Horsens, en byret hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved de fleste sagstyper er over gennemsnittet sammenlignet med andre byretter. Hun mener, at de lange ventetider truer alles retssikkerhed.
”Når tiden påvirker straffen, begynder vi at nærme os noget, hvor det måske ikke er retfærdigt alligevel.”
Hun indleder vores nye podcastserie, som vi udgiver i den sidste ventetid op til Rørdam-udvalgets rapport. Udvalget har siden januar vurderet tiltag, der skal nedsætte ventetiderne. Ventetider, som skaber så store problemer, at vi har navngivet serien ”Revner i retsstaten”, der gennem syv episoder ser på ligeså mange facetter.
Som part i en retssag kan du i 2023 komme til at vente virkelig længe på en afgørelse ved domstolen. Sagsbehandlingstiden er fortsat stigende, og for eksempelvis domsmandssager og nævningesager nærmer den sig ni måneder i gennemsnit, viser tal fra Danmarks Domstoles Årsrapport 2022. Det vil være en fordobling i forhold til 2018.
”For det første er det en enorm stor belastning for parterne at vente på, at deres sager bliver afgjort. Og så er der også det aspekt, at efterhånden, som tiden går, svækkes hukommelsen. Vi dommere kan godt lide ret og retfærdighed, og retfærdighed er, at man bliver straffet korrekt, hvis man har gjort noget kriminelt, og frifundet hvis man ikke har. Problemet er, at man kan ende med at frifinde folk, fordi der ikke er bevis nok længere, når vidner ikke kan huske detaljerne, om hvad der er sket.”
Det siger Kristine Bro Holbech som indledning til den debat, der efterfølgende udspiller sig mellem Andrew Hjuler Chrichton, generalsekretær i Advokatsamfundet, og retsordføreren fra statsministerpartiet.
Savner politiske målsætninger
I det nylige finanslovsforslag vil regeringen give 32 millioner kroner ekstra til domstolene. Samtidig står der i regeringsgrundlaget, at retsplejen skal forenkles. Men hvordan kan det hjælpe på de lange ventetider? Og går man derved ikke også på kompromis med processuelle retsgarantier? Ikke nødvendigvis hvis man spørger Andrew Hjuler Crichton.
”Retssikkerhed er også at få sin sag igennem og få den prøvet ved domstolene inden for en rimelig tidsgrænse, så hvis sagsbehandlingstiden er for lang, sker der også et tab af retssikkerhed. Derfor skal man se på det totale billede ved domstolene. Hvor er man nødt til at gå på kompromis med nogle ting for at få sagerne hurtigere igennem?” siger generalsekretæren.
Bjørn Brandenborg, der er retsordfører for Socialdemokratiet, hæfter sig ved, at den nuværende regering har valgt at fortsætte Rørdam-udvalget, hvis opgave er at komme med anbefalinger på, hvordan man kan forenkle retsplejen.
”Og så har vi også kastet nogle bolde op i luften, eksempelvis at stramme grænsen for appeltilladelser. Det kan også være, at straffesager i videre omfang skal behandles, når tiltalte udebliver, eller grænsen, for hvornår straffesager behandles som nævningesager, skal forhøjes,” lyder det fra retsordføreren, der også understreger, at noget skal gøres:
”Det er en alvorlig situation, hvor alt for mange oplever for lange ventetider, og domstolenes medarbejdere er pressede, fordi de skal få afviklet en stor pukkel af sager.”
Det er positivt, at regeringen nu vil give 32 millioner kroner ekstra til domstolene i år, påpeger Andrew Hjuler Crichton. Men samtidig ønsker han sig, at man fra politisk side vil sætte nogle målsætninger for, hvad der for en retsstat som den danske er acceptable ventetider.
”Ligesom man har gjort med klimaområdet, kunne jeg godt tænke mig, at man beslutter sig for, hvad det er, man gerne vil opnå i forhold til sagsbehandlingstider. På den måde kan man også sætte de ressourcer af, der skal til, for at nå derhen,” siger Andrew Hjuler Crichton.
Du kan lytte til hele afsnittet af 'Revner i retsstaten' i playeren øverst i denne artikel, eller du kan finde det i din foretrukne podcastapp. Revner i retsstaten er en miniserie på i alt syv episoder under vores faste podcast Magtens Tredeling.