/Samtykke1.jpg)
Medvirkende: Henriette Laursen, jurist og direktør i Kvinfo, og Zen Donen, jurist og bestyrelsesmedlem i foreningen Everyday Sexism Project Danmark
For seks år siden underskrev Danmark Istanbul-konventionen, der har til formål at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder. Da vi underskrev konventionen, forpligtede vi os samtidig på, at vi ville indføre en samtykkebaseret voldtægtsdefinition.
I februar måned kom Straffelovsrådet med en mere end 300 sider lang betænkning, der lagde op til to nye forslag til voldtægtslovgivningen. Dengang lød det fra justitsminister Nick Hækkerup, at: ”Jeg er meget glad. Det er et retspolitisk stort og efter min mening et vigtigt skridt, vi har taget i dag.” Og at ”Ambitionen er, at før Folketinget lukker for denne sæson, vil vi have en ny regulering for voldtægt i Danmark.”
Folketinget lukkede sæsonen af og gik på sommerferie – uden en ny regulering for voldtægt. Justitsministeren meldte ud, at de ville bruge det som en tænkepause. Men nu pludselig, før Folketinget egentlig officielt er åbnet, er der pludselig sket nyt. Et flertal er blevet enige om, at Danmark nu skal have en samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Selvom et flertal i Straffelovsrådet faktisk anbefalede en frivilligbaseret version.
Men hvorfor har det været så svært at nå frem til den ændring? Hvorfor er juridiske eksperter på området ret uenige om, hvad det kommer til at betyde for retspraksis? Og hvad betyder det overhovedet, at den er baseret på samtykke?
Du kan også finde podcasten via HER