Platformsøkonomi med plads til ulovligheder i Danmark

”Det er klart ulovligt”, så direkte karakteriserer Peter Breum et aktuelt forhold, som et cykelbud i Danmark er blevet mødt af hos et af de danske firmaer, der opererer i det der kaldes platformsøkonomien.

Ulovlighedskommentaren knytter han til en enkelt case som K-NEWS har vist ham, hvor en ung dansk mand er mødt med trussel fra arbejdsgiveren – en budvirksomhed – om at han vil blive holdt økonomisk ansvarlig for noget, han ikke har gjort. Detaljerne og konteksten vender vi tilbage til. Men truslen kommer, da han siger op og ikke kan påtage sig flere vagter som cykelbud.

De useriøse kommer til at forsvinde

Peter Breum hos SIRIUS Advokater, har – som nævnt – for nylig afleveret et notat til en faglig organisation. Han ønsker ikke at fortælle hvilken. 

Overordnet siger han, at han ikke tror, nogen i dag har et klart billede af, hvilke forhold platformsøkonomiske virksomheder tilbyder deres bude. Han tror, der er stor forskel, men siger også:

”Jeg tror, at mange af virksomhederne som udgangspunkt gerne vil gøre det ordenligt. De har ikke en interesse i at være nogle dumme svin”

Og han fortsætter.

”Jeg tror, at man vil opleve, at om fem-ti år så er de mest useriøse forsvundet fra markedet. Der vil komme et eller andet pres på, at man vil have ordentlige forhold”.

Mens vi venter på det, så lad os slå fast, hvad og hvem vi adresserer, når vi taler om platformsøkonomien – eller gigøkonomien, som vi i K-NEWS oftest har kaldt det, fordi vi har dækket fænomenet i amerikansk kontekst i flere artikler.

Peter Breum har kigget på de virksomheder, der i øjeblikket er på markedet herhjemme, som han karakteriserer med disse ord:

”Det er meget inden for transportbranchen. For det er der, man hurtig kan have brug for nogen, som hurtigt kan træde til og ind og ud.”

Uden for nummer ift. loven

Særlig Californien har været kamplads for afklaringen af, hvad firmaer som Uber og Lyft kan tillade sig, og hvad der er rimelige arbejdsforhold for gigarbejderne – som de kaldes, dem der leverer arbejdskraften til firmaerne.

Firmaerne kæmper for, at de med deres app og den bagvedliggende teknologi blot er en platform, der formidler opgaver fra kunder til selvstændige freelancere, der vil udføre opgaven. Men flere års erfaringer i USA, hvor særligt chauffører fra Uber og Lyft – hvilket ofte kan være samme chauffør tilknyttet begge tjenester for at få tilbudt så mange opgaver som muligt – har oplevet det svært at tjene nok til at leve af det, samtidig med at de selv skal oppebære udgifter til bil, benzin, forsikringer og i øvrigt ingen sikkerhed har i tilfælde af sygdom.

Firmaernes forretningsmodel handler om at have selvstændige, løst tilknyttede samarbejdspartnere og så få forpligtelser overfor dem som muligt. Helt normalt i en relation mellem leverandør og underleverandør. Helt uacceptabelt i en relation mellem en virksomhed og en ansat.

Men firmaerne argumenterer for, at der med den nye internetvirkelighed og den platformsøkonomi, der er vokset ud af det, er en tredje vej – ’a third way’ – der skal defineres, og som skal have sin plads også i de juridiske rammer.

Kampen om den definition har stået på i flere år. En ny lov, som gik fagforeningernes vej, blev vedtaget i 2019. Men den er blevet overtrumfet ved et direkte valg, der fandt sted samtidig med præsidentvalget, således at gigfirmaerne nu har tingene, som de stort set vil have det.

Stort set, fordi de i tiden med kampen om definitionen også har imødekommet nogle af de kritiske gigarbejderes ønsker – i hvert fald delvist. 

Forholdene er selvfølgelig anderledes herhjemme i Danmark. Men problemerne er også ens. Som Peter Breum opsummer det efter sit arbejde med notatet.

”Det helt store problem er, at man har en gruppe på arbejdsmarkedet som er uden for nummer i relation til den ansættelsesretlige lovgivning, den sociale lovgivning. De har ikke de fordele, der kan være i at være selvstændig erhvervsdrivende.

Det vil sige, at de for et meget meget lavt honorar skal påtage sig risiko for sygdom, pension og andre ting. Det, der jo reelt er tale om, og som er det helt store problem, er, at man kamouflerer et ansættelsesforhold, som om man er selvstændig erhvervsdrivende.

Problemstillingen er derfor, at der er en gruppe af dem, der knyttes til de her platformsøkonomivirksomheder, som efterlades uden social sikkerhed og uden at tjene penge nok til, at de kan klare sig med de penge, de umiddelbart tjener.

Hvis man godt kunne tænke sig at køre som cykelbud med breve eller pizzaer, eller hvad det nu kan være tale om, så kan det sådan set være ok. Men så skal man bare have en løn, man kan leve af, og man skal have sikkerhed i forhold til sygdom, man kan måske have en sikkerhed for et mindste antal vagter eller højeste antal vagter, man skal have regler for, hvem stiller produktionsmidler til rådighed.”

Stor vækst i Danmark

I USA har firmaerne fået rigtig godt fat i markedet indenfor persontransport, rengøring og madudbringning. Herhjemme er det primært indenfor budtjenester, der sørger for madudbringning, at platformsøkonomien har godt fat.

I flere år har vi i danske større byer kunnet se cykel- og knallertbudene fra forskellige firmaer, hvor særligt dem på cyklerne skiller sig ud i trafikmassen med deres store kubiske  rygsække bygget til madtransport.

Vi har spurgt 3F, Danmarks største fagforening, der organiserer en stor del af det lavere lønnede arbejdsmarked, hvad de i 2020 kan konkludere om forholdende for gigarbejdere i Danmark.

”På transportområdet kan vi blandt andet konkludere, at dele af de platformsøkonomiske virksomheder er i ganske stor vækst. Det gælder ikke mindst udbringning af varer og særligt madvarer, hvor virksomheder som WOLT under coronakrisen har hyret flere bude. Det ses både tydeligt i bybilledet, i form af henvendelser til 3F om vilkår og regler, samt i forhold til udmeldinger fra eksempelvis WOLT, der hyppigt optræder i pressen og blandt andet her har meddelt, at man søger flere og flere ”partnere” og har bredt sig fra hovedstaden og til stadigt flere provinsbyer. Omkring forholdene står det desværre sådan til, at WOLT ikke vedkender sig et arbejdsgiveransvar, hvorfor cykelbudene ikke omfattes af normale rettigheder som pension og andre goder. De må i stedet nøjes med den nøgne timeløn og er alene garanteret denne i spidsbelastningsperioderne, der især er i aftentimerne”.

Sådan lyder svaret fra John Bondebjerg, der er forhandlingssekretær for 3F Transport.

Lad det med det samme her blive pointeret, at det ikke er virksomheden WOLT, der er involveret i det eksempel som Peter Breum kalder klart ulovligt. WOLT, der er en af de i Danmark meget synlige platformstjenester, bringer mad ud i konkurrence med firmaer som f.eks. Just-Eat, Deliverit og Hungry.

Artiklen fortsætter efter billedet – et snapshop fra få dage inden jul, hvor et cykelbud netop har hentet en leverance hos McDonalds på Falkonér Alle.

K-NEWS har også spurgt 3F, der tidligere har været synlige i offentligheden med kritik af budvirksomhederne, om det eventuelt er dem som – fra Peter Breum og Sirius Advokater – har fået udfærdiget et notat om platformsøkonomi.

”Vi kan hverken be- eller afkræfte noget som helst vedrørende eventuelt samarbejde med eksterne parter”, lyder det skriftlige svar.

Forhandling og politisk pres

På spørgsmålet om, hvilke tiltag der er i gang hos 3F for at forholde sig til de forandringer af arbejdsmarkedet, der følger med den såkaldte platformsøkonomi, er svaret uanset hvad i god sammenhæng med de overordnede linjer, Peter Breum har lagt ud.

Om hvad 3F gør, siger forhandlingssekretær for 3F Transport John Bondebjerg:

”På transportområdet forsøger vi at forhandle med de platformsvirksomheder, der ønsker at tale med os. Målet er, at eksempelvis WOLTS cykelbude bliver ansatte lønmodtagere med de goder og rettigheder, det omfatter. Eksempelvis pension, feriepenge, ret til sygeløn mv. Samt garanti for ordentlige forsikringsforhold. Vi er ligeledes i løbende dialog med politikerne for at få lukket de huller, der findes”.

Det, som 3F kalder for ’huller’, er jo helt almindelig hverdag og arbejdsvilkår i mange andre sammenhænge – hvis du er selvstændig, der kan sætte din egen pris.

Peter Breum opsummerer, mens han inddrager de forhold, der tegner sig i den kontrakt, som budfirmaet Deliverit laver med deres bude. K-NEWS har sendt Peter Breum en kopi af kontrakten.

”Der er mange forskellige typer virksomheder, hvor man hyrer ind som freelancer, det kan være grafikere eller it-folk. Men de giver et tilbud, hundrede timers it-arbejde for halvandet hundretusinde kroner, eller hvad de nu mener, de kan få for deres arbejde. Og det gør en kæmpeforskel.

I den kontrakt, du viste mig, står der, at man er ansat, og man får feriepenge, men man har meget dårlige eller ringe økonomiske vilkår knyttet til den. Man garanteres en timeløn på mindst 50 kroner, men når man ser på deres prisstruktur, så vil de formentlig sjældent eller aldrig komme over hundrede kroner i timen med det arbejde”.

Som bekendt har vi ikke en lovbestemt mindsteløn i Danmark. Men der er lovbestemte rammer for, hvad en kontrakt skal indeholde, og hvordan elementer i en kontrakt kan erklæres ugyldige og tilsidesættes. Peter Breum skærer ud i pap.

”Hvis der ikke er nogen love, der forbyder det, eller en overenskomst, der sætter nogle rammer for det, kan man i princippet aftale hvad som helst. Men der er nogle ydre rammer for, hvor langt man kan gå i relation til aftalelovens § 36, der handler om urimelige klausuler.

Det kan f.eks. være, hvis man ikke afleverer tøj tilbage, man har fået, og så skal man betale et meget stort beløb, en eller anden form for bod. Det kan man så tilsidesætte. Eller hvis man ikke må arbejde for konkurrenter, så kan det også tilsidesættes.”

Dansk budfirma lever ikke op til loven

K-NEWS: Den kontrakt, Deliverit har givet til deres bud, er den i overensstemmelse med dansk lov?

”Den lever ikke op til det, der hedder ansættelsesbevisloven, den lov, der siger, hvilke ting der skal stå i et ansættelsesbevis. Så den er ikke på linje med loven på den måde.”

FAKTA: AFTALELOVEN § 36:

En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler.

K-NEWS: Er der andre detaljer i kontrakten, der kommer under terminologien ’urimelig’?

”Der er den opsigelsesbestemmelse om, at man kan siges op uden varsel. Problemet er, når jeg ser på det, at det medfører, at det i virkeligheden er et daglejerarbejde, man har.

Og det vil sige, at, hvis man nu er en medarbejder, der gerne vil have ordenlige forhold, så kan man blive sagt op alene af den grund.”

I arbejdet med denne artikel har K-NEWS forsøgt at rette spørgsmål til og få svar fra Deliverit. På mail har vi ikke fået svar, og telefonisk fik vi at vide, at der ville blive ringet tilbage. Men ingen fra firmaet, der ifølge eget site er en fem år gammel virksomhed, er vendt tilbage.

Vi ville gerne spørge til det konkrete forløb, hvor de på mail skriver til en ansat, der har sagt op, at de kan holde ham økonomisk ansvarlig for deres tab af indtægter. Det vil de gøre, såfremt han ikke kan få afsat de vagter som bud, han er blevet tildelt en måned frem. Det skriver de på et tidspunkt, hvor han ikke har fået udbetalt løn for allerede udførte opgaver.

At få andre til at tage vagterne undsiger firmaet sig ansvaret for, og de henviser til, at vagter skal afsættes og byttes via en Facebook-gruppe.

Klart ulovligt

At firmaet kan opsige kontrakten med stort set øjeblikkelig varsel, og at de kan aflyse vagter med et par timers varsel, sammenholdt med kravet om langt opsigelsesvarsel for den ansatte er en urimelighed. Og at de kobler det sammen med at tilbageholde allerede optjent løn er klart ulovligt. Den konklusion kommer utvetydigt fra Peter Breum.

K-NEWS: Hvad med den anden side af en opsigelse, at den ansatte siger op? Det står formuleret i kontrakten, at hvis den ansatte siger op, så er det den ansattes ansvar at afhænde de tildelte vagter?

”Det sidste, det er klart ulovligt, fordi det, der er situationen, er, at det firma her mener sig berettiget til at opsige en vagt, der er tildelt én med to dages eller to timers varsel.

Det vil sige, at virksomheden siger, at vi vil slippe for vores forpligtelse overfor dig uden at varsle det overfor dig, men du har stadigvæk et varsel over for os, der skal iagttages.

Og hvis man knytter det sammen med, at man ikke får løn for andet allerede optjent arbejde, så er det klart i strid med ’redelig handlemåde’ og i strid med aftalelovens § 36.

McDonalds Danmark bruges til blåstempling af kontrakt

Udsnit af kontrakt med anonymisering af personnavne.

Deliverit er som nævnt ikke vendt tilbage på K-NEWS’ henvendelser. Den ansatte, der har sagt op hos Deliverit, har i en mailkorrespondance stillet spørgsmål ved den kontrakt, de har udfærdiget. Til det svarer Deliverit blandt andet, som argument for at kontrakten er i orden, at McDonalds Danmarks advokater har gennemgået kontrakten.

'Til kontrakten kan jeg fortælle, at vi både har haft vores egne advokater til at udarbejde den, og advokater fra McDonalds Danmark til at gennemgå den', svarer Deliverit-chefen i mailen.

Den information har K-NEWS forelagt for McDonalds Danmark, hvor kommunikationschef Pia Tobberup svarer:

”Vi har ingen kontrakt med Deliverit. Men vi ved, at de samarbejder med Hungry, som har været vores leverandør på et testprogram i enkelte restauranter. Testprogrammet er for længst afsluttet, og vores samarbejde med Hungry er ikke aktivt. Det er ikke op til os at godkende vores leverandørers underleverandørers kontrakter med deres medarbejdere. Men det er som nævnt således, at vi i etableringen af McDelivery har været interesseret i at se medarbejderkontrakter hos leverandører og evt. underleverandører for at forstå konstruktioner ift. bude. 

Hvis samarbejdet med Hungry aktiveres igen, vil Hungry som alle andre samarbejdspartnere i kraft af, at de fra starten har underskrevet vores Code of Conduct selvfølgelig være forpligtede til, at både de og dem, de måtte samarbejde med, lever op til vores Code of Conduct og dermed også lovgivningen”, afslutter Pia Tobberup fra McDonalds Danmark.

Netop hvordan det forholder sig i den spirende platformsøkonomi, når det kommer til forholdene mellem leverandører og underleverandører og ansvaret hos kunden, har for nogle år siden været afsæt for kritiske historier om blandt andre Nemlig.com og deres brug af underleverandører.