Der er ikke brug for et nyt begreb, for lovgivningen findes allerede

Billedet: Længst til venstre et foto, der viser et bud på arbejde søndag den 24. oktober på Frederiksberg, i midten et i Tel Aviv (Shutterstuck) og længst til højre et opstillet billede (ligeledes Shutterstock). Gig-arbejderne, som vi i Danmark tydeligst ser som tohjulede bude, findes i dag overalt i verden, og kampen om deres status og rettigheder er i fuld gang.

“Det bliver bare helt uoverskueligt.”

“Vi har brug for flere sager, hvor grænserne bliver sat. Alt andet diskussion er spild af tid.”

Sætningerne falder som kommentarer til den debat, der lige nu kører om, hvorvidt folk, der arbejder for en digital platform, er selvstændige eller lønmodtagere. Både når det kommer til beskatning, men også i forhold til rettigheder til feriepenge, sygedagpenge osv.

Og netop i dag bliver det diskuteret på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Sociologisk Institut i København.

I den anledning har K-NEWS interviewet Morten Højberg, der er afsender på de to ovenstående citater, og som udover at være jurist med speciale i forholdet mellem lønmodtager og selvstændig, har stiftet Moment, der var den første online freelance-portal i Danmark og nu er et digitalt vikarbureau.

Kernen i problemet

Enten er man lønmodtager, eller også er man selvstændig, sådan er det i Danmark, for det er sådan, arbejdsmarkedsmodellen er skruet sammen. Men i løbet af de sidste år, er et nyt begreb begyndt at snige sig ind.

Platformsmedarbejdere.

Eller, som vi også her på K-NEWS har kaldt dem i tidligere artikler, gig-arbejdere. 

Betegnelsen dækker over de mennesker, der ofte arbejder for en platformsportal. Det vil blandt andet sige folk, der arbejder for Wolt, Happy Helper, Uber, Lyft. De to sidstnævnte er pt. ikke aktive i Danmark

Ifølge Morten Højberg er begrebet opstået, fordi politikerne har tænkt i skat og ikke i jura.

“De tænker, hvordan eliminerer vi sort arbejde. Det kan man med de her platformsportaler. Men der er ingen, der har råbt vagt i gevær i forhold til den juridiske definition,” siger han.

For helt grundlæggende er det kernen i problemet, at man ikke har fået fastlagt juridisk, om man er det ene eller det andet.

“Du kan være lønmodtager eller selvstændig. Der er ikke noget tredje. Der er ikke noget, der hedder platformsmedarbejder, juridisk er det volapyk. Men der har fået lov til at herske uklarhed om ansættelsesformen,” siger han og understreger, at man ikke selv kan vælge, hvad man vil være, for i sidste ende er det retten, der tager det valg.

For ham er løsningen på ingen måde, at der indføres et tredje begreb.

“Der er stor enighed blandt jurister, der beskæftiger sig med arbejdsret, om, at det ikke løser noget,” siger han og tilføjer:

“Jeg har også sagt til politikerne, at hvis man indfører et tredje begreb, skal man være forberedt på, at der er mange fra vikarbranchen, der på et splitsekund kan gå ind og blive freelancere.”

Vikarloven

Morten Højberg peger på vikarloven, når han argumenterer for, at der ikke er brug for et nyt begreb eller ny lovgivning for platformsmedarbejderne.

For i 2013 kom vikarloven til. Den kom på baggrund af et EU-direktiv, og den sørger for, at der er ordnede forhold for fleksibel arbejdskraft.

Derfor mener Morten Højberg også, at argumentet, der ofte hersker om, at man ikke kan ansætte folk midlertidigt ud fra den eksisterende lovgivning, ikke holder.

“Mange platforme kunne i bund og grund, hvis deres arbejdstagere er lønmodtagere, og de formidler mere end platforme, så kunne de bare operere som vikarbureauer. Og så skal de jo bare overholde den lovgivning, som alle andre vikarbureauer overholde,” siger han og fortsætter:

“Det der med, at det er en platform, det er jo bare et middel til at formidle en arbejdsopgave eller et job.”

Det skal prøves ved en domstol

Når løsningen, set med Morten Højbergs øjne, ikke er et tredje begreb, er det oplagt at spørge, hvordan problemet så løses. For selvom vi har en vikarlov, er kernen i problemet stadig at finde ud af, hvilken stol en platformsmedarbejder sidder på.

Og her peger han på, at arbejdstagerorganisationer skal prøve grænser af for, hvornår man er det ene eller det andet. Netop fordi det ikke er blevet afsøgt juridisk, er der nogen, der har fået lov til at være platformsmedarbejdere, hvilket som før nævnt, ifølge Morten Højberg, er juridisk volapyk.

“Lige nu mangler der en klar grænse for, hvornår man er hvad,” understreger han.

En enkelt sag af den her slags, som Morten Højberg efterlyser juridisk tryktestede grænser for, har været for Skatterådet.

Netop en sag hvor en arbejdstager bad om afklaring. Rådet nåede i den konkrete sag frem til, at det specifikke Wolt-bud må betragtes som lønmodtager. Den sag kan du læse mere om HER.

Udover ovennævnte sag, mener Morten Højberg, at der er brug for flere sager, hvor grænserne bliver sat. Og her peger han blandt andet på fagforeningerne som dem, der skal udfordre.

“Fagforeningerne sover i timen. Det er dem, der skal finde ud af, hvornår man er det ene eller det andet.”