/Tigger.jpg)
”Det er på tide, vi stopper med at kriminalisere hjemløshed.” Sådan siger direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, i et interview med K-News, og fortsætter:
”Og det er det, man gør. Man kriminaliserer hjemløshed, når man straffer en person for en adfærd, man forbinder med hjemløshed, og som for en hjemløs er en livsopretholdende handling. Det kan f.eks. være tiggeri.”
Louise Holck skrev sammen med Vibe Klarup, formand for Rådet for Socialt Udsatte, et debatindlæg i Information. Her rejser de kritik af regeringens og Folketingets plan om at gøre den såkaldte tiggerlov permanent. Dels på grund af, at den blev hastet igennem og tilkendegivet som ’midlertidig’, da den blev lavet tilbage i sommeren 2017. Dels på grund af, at der ikke er iværksat en grundig undersøgelse af, hvordan loven hidtil har påvirket de hjemløses i forvejen svære levevilkår.
”Hvis man ikke har et overblik over, hvordan loven bliver brugt, hvilke nationaliteter der hovedsageligt bliver ramt, og hvordan den påvirker hjemløses og fattiges liv, kan man jo risikere at fortsætte en praksis i årevis, der ikke er den tiltænkte, og som gør mere skade end gavn,” siger Louise Holck.
Tiggerloven og loven om utryghedsskabende lejre har i flere omgange vakt stor kritik, da tilsyneladende fredelige tiggere er blevet sigtet, når de har siddet med en kop eller hat i hånden. Derfor er det også et vigtigt første skridt, at regeringen sammen med støttepartierne har taget initiativ til en aftalte om de såkaldte ’utryghedsskabende lejre’, så man sikrer sig, at lejrforbuddet kun gælder de lejre, der faktisk skaber utryghed, og ikke enhver hjemløs, skriver de i debatindlægget.
Men det er ikke nok. Man bør på lige fod nemlig sikre sig, at det ikke er, hvilken som helst fredelig tigger der risikerer at ryge i fængsel.
”De seneste tal, vi har set, viser, at det næsten udelukkende er udenlandske statsborgere, der bliver dømt for tiggeri. Om det så er, fordi der næsten ikke er nogen danske hjemløse, der tigger, eller om det er, fordi de ikke skaber ”utryghed”, ville det jo være rart at få svar på,” siger hun og lægger endnu en gang stor vægt på, at der skal udføres grundigere undersøgelser, før loven gøres permanent.
Der har i mange år været forbud mod tiggeri. Det, der blev ændret med skærpelsen, var, at man kunne risikere at få fjorten dages fængsel, første gang man blev taget i at tigge på en gågade, ved en station, i et tog eller ved et supermarked. Før fik man en advarsel første gang – og derefter kunne man få 7 dages ubetinget fængsel. Det er altså en markant skærpelse, som kan have indgribende konsekvenser for nogle af de allermest udsatte mennesker i vores samfund.
”Når et menneske sidder foran SuperBrugsen med et tomt papkrus foran sig og tigger mønter, er der en grund til det. Den grund er sociale problemer, men hverken de sociale problemer, hjemløshed eller fattigdom bliver løst ved truslen om en fængselsstraf”, skriver de i debatindlægget, og Louise Holck uddyber:
”For mange er tiggeri jo den sidste udvej for at kunne få opfyldt deres basale behov. Derfor finder vi det også meget problematisk, når vi de seneste år har set en tendens til, at man forsøger at straffe sig ud af sociale problemer i stedet for at skrue op for de sociale indsatser.”
Louise Holck og Vibe Klarup slutter af med at opfordre Folketinget og regeringen til at lytte til anbefalingerne fra FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder og helt fjerne fængselsstraffe for tiggeri.