/K%C3%B8benhavns%20byret.jpg)
Nedlukningen af domstolene i forbindelse med corona-krisen har haft stor betydning for mængden af både straffesager og civile sager, som lige nu ligger i kø ved byretterne rundt omkring i landet.
Samtidig er der et betydeligt antal af pensionerede dommere - for mens aldersgrænsen på 70 år for tjenestemænd sim udgangspunkt er blevet ophævet, så er det ikke sket for dommere. Og mens man både ved Højesteret og ved Sø- og Handelsretten har flere eksempler på indkaldelse af pensionerede dommere, så er det ikke muligt ved byretterne.
Derfor bør flere pensionerede dommere have mulighed for at tiltræde embedet på ny og give en hånd med, så sagsbunkerne kan bringes i bund.
Det mener tidligere kriminaldommer ved retten i Hillerød Peter Garde, der i UfR 2021B.138 foreslår en ændring af retsplejeloven, så det bliver muligt for dommere, for hvem pension er nært forestående, at tilmelde sig en ordning, hvor indkaldelse i perioder kan komme på tale.
"Jeg ser intet forkert ved dette, dommeren mister jo ikke sin ekspertise med 70 årsfødselsdagen", skriver Peter Garde med henvisning til aldersgrænsen for tjenestemænd.
Formand afviser forslaget
Forslaget skydes dog til hjørne af formanden for Den danske Dommerforening Mikael Sjöberg. I en replik i samme nummer af UfR afviser han Gardes forslag. For mens han er enig i behovet for flere ressourcer tilført til domstolene, så mener han problemet skal løses andetsteds.
"Det eneste konstante gennem de sidste år har været antallet af dommere. De økonomiske ressourcer er hvert år reduceret med den følge, at de, der skulle bistå dommerne i sagsafviklingen – dommerfuldmægtigene og kontorfunktionærerne – enten er kraftigt reduceret i antal eller helt sparet væk. Omvendt er antallet af domsmandssager og nævningesager steget voldsomt. Ikke underligt har dette ført til øget sagsbehandlingstid og berammelser langt ind i 2022", skriver Sjöberg i sin replik.
Han hæfter sig desuden ved, at Anklagemyndigheden har produceret masser et hidtil uset antal straffesager under corona-nedlukningen, hvor byretterne ikke har kunne følge med.
Han mener derimod, at det er godt, at aldersgrænsen går ved de nuværende 7o år for dommere og 72 år for tilkaldedommere, som domstolene allerede benytter sig af.
"For arbejdet - ikke mindst som byretsdommer - har ændret sig radikalt de senere år, og dette desværre ikke til det bedre. Væk er den tid, hvor dommeren gik i retten flankeret af en dygtig retssekretær, der tog mod diktat, eller den tid, hvor dommeren dikterede forklaringerne i retten på bånd, som efterfølgende blev renskrevet af egen sekretær. En dommer har ikke mere en egen sekretær!(...) Man skal nærmest være it-ekspert for at kunne tilgå sagerne med værdigheden i behold! (...) Det er med andre ord i dag ikke nok at være en dygtig, erfaren jurist. Man skal også besidde teknisk snilde og kreativitet, hvis det hele skal funger", skriver han.
Peter Garde mener dog, at der hos de pensionerede dommere fortsat er et kæmpe uudnyttet potentiale.
"Justitsen råder over en uudnyttet kapital i skikkelse af de mange pensionerede dommere. En fornuftig brug af denne kapital vil kunne medvirke til afhjælpning af den aktuelle bunkedannelse særlig under den grasserende pandemi."