På nyt kollegie for jurastuderende er fællesskaber en forpligtelse

Billedet: Bo Rygaard, direktør for Dreyers Fond

Hvis du bor i København eller blot har cyklet ud ad Vesterbrogade, har du måske lagt mærke til det. Det store stillads, der omkranser den hedengangne Hawaii Bio, og som lige nu og måneder frem fungerer som den yderste skal på det, der i sommeren 2025 skal blive til Dreyers Kollegie. Et helt nyt kollegie for arkitekt- og jurastuderende, skabt af Dreyers Fond. Kollegiet, når det står færdigt efter en gennemgribende renovering, kommer til at bestå af cirka 45 boliger, gårdareal og indendørs fælleslokaler.

Men det nye københavnerkollegie skal ikke være som alle de andre, lyder det. På Dreyers Kollegie har man store ambitioner om at skabe helt nye rammer for de arkitekt- og jurastuderende, som måske har svært ved at få studielivet, økonomien, hverdagen eller livet generelt til at fungere. 

Det fortæller direktør for Dreyers Fond Bo Rygaard, da K-NEWS får lov at gå en tur med rundt og se den indvendige skal af det, der om et års tid, skal stå færdigt som Københavns nye kollegie for jura- og arkitektstuderende. Men som altså for nuværende står nøgent med fritliggende spær, rå murstensvægge og slidte trægulve oplyst af tømrernes LED-lysbånd og malerlamper.

Opførelsen af det nye kollegium taler først og fremmest ind i et akut behov for boliger i København, fortæller Bo Rygaard. 

”Vi kan jo se, at der er ekstrem mangel på studieboliger. Når der er for få studieboliger i forhold til efterspørgslen, så er det dels svært at komme ind på boligmarkedet som studerende, og hvis man kommer ind, så er det meget dyrt. Og det viser, at der er behov for at tilføre noget mere kapacitet. Vi kommer med vores bidrag her. Det er klart, at 45 studieboliger er jo ikke med til at revolutionere hele studieboligmarkedet, men det er da et fair bidrag,” siger han til K-NEWS. 

Der ligger dog også en anden motivation bag, som er mindst lige så vigtig, fortæller han.

”Den anden motivation er, at vi også gerne vil være med til at videreudvikle det at have studieboliger i dag, i forhold til den måde man bor sammen på.”

Mangfoldighed, der forpligter

Som bygningen står lige nu, kan det være svært at forestille sig, at der om under to år skal stå lejligheder klar. Støvet står tæt i luften, og man skal træde varsomt for diverse søm, der stikker op fra de gamle gulvbrædder. Brædder, der flere steder efterlader et kig til underetagen nedenunder, hvor håndværkere går og arbejder.

Billedet: Håndværkere arbejder lige nu på at gøre de skrællede lokaler beboelige for de kommende studerende

Bo Rygaard viser rundt i de skrællede lokaler, der altså i 2025 skal stå klar med cirka 45 lejligheder med eget badeværelse og fælleskøkkener fordelt på to etager.  

Ifølge fonden selv ønsker man at øge mangfoldigheden og herigennem skabe et kollegium med en anden sammensætning, end man normalt ser. Bo Rygaard uddyber:

”Vi kunne godt tænke os at lave et kollegium, hvor vi kigger meget bredt, og hvor vi tager mangfoldighed virkeligt alvorligt. Det vil blandt andet sige, at vi vil prøve at få beboere fra Sønderjylland og Nordjylland og andre steder, som synes, det kunne være spændende at komme til København.”

Bo Rygaard kalder det bred mangfoldighed. Han definerer det således:

”Det går på geografi, og det går på køn og etnicitet, men det går også på social baggrund og på forskellige kompetencer. Vi tror på, at mangfoldighed, det kan skabe noget dynamik.”

Men hvordan sørger I for at lave en ansøgningsproces, der både er inkluderende over for de grupper af studerende, I selv påpeger, kan have begrænsede muligheder, men som ikke samtidig er ekskluderende over for for eksempel børn af advokater fra Nordsjælland? For mangfoldighed er vel også at inkludere denne gruppe?

”Absolut. Præcis. For os handler mangfoldighed om at skabe nogle rammer, hvor de kommende beboere bor side om side med folk fra andre livssituationer, som de normalt ikke ville komme så tæt på.”

Skåltaler og nedsat boligydelse

Mangfoldighed og diversitet er tematikker, der fylder bredt i både arkitektbranchen og i den juridiske branche. Bo Rygaard erkender, at det derfor også kan blive lidt nemt blot at påkalde sig ønsket om øget mangfoldighed. Det skal følges op af handling, fortæller han og henviser til, at det bliver den nye ledelse, der skal sætte konkrete handlinger bag ambitionerne. En ledelse, der dog endnu ikke er på plads.

”Når vi siger mangfoldighed, så vil vi gerne se det implementeret. Verdens nemmeste er at råbe mangfoldighed ud i luften, og så sker der ingenting. Og en del af at være sikker på, at mangfoldighed sker, det vil garanteret også være, at vi skal ind og støtte op omkring nogle særlige behov. Det vil jeg da tro. Det vil være meget op til ledelsen at vurdere, men hvis det er det, der skal til, så er det et rigtigt sted at tage fat for at sikre mangfoldighed.”’

Billedet: Rå murstensvægge, der her fungerer som skillerum mellem de længer på det kommende kollegie

Så det er ikke en fjern tanke, at man for eksempel kunne lave en divergeret boligsats for de beboere, der måske måtte komme fra økonomisk svære kår – altså nedsat boligydelse for nogle?

”Nej, det er det ikke. Vi er jo ikke derhenne, hvor det er på plads. Men hvis man skal være sikker på, at mangfoldigheden sker, så bliver man nødt til at understøtte den. Alle snakker i bedste mening om ESG og mangfoldighed, men det, der kan være rigtig svært, det er at bygge bro fra den gode tanke over til, at det sker. Det vil vi her. Vi vil bare sikre os, at det bliver gjort på den rigtige, kvalificerede måde, og derfor er vi i gang med en stor undersøgelse i øjeblikket for at tilrettelægge og tilvejebringe et grundlag.”

Bo Rygaard fortæller, at han ikke kan være mere konkret på, hvordan man på kollegiet vil implementere forandringer, der skal understøtte mangfoldigheden. Det mandat skal varetages af den ledelse, der skal nedsættes på kollegiet. Men det bliver et ufravigeligt forkus, fortæller han. 

Med Dreyers Kollegie følger også et ønske om at være mere end bare en samling studieboliger. Ønsket er at skabe sociale og faglige rammer omkring de nye beboere, så der bliver skabt et særligt fællesskab, fortæller Bo Rygaard. For der er behov for stærke fællesskaber i en verden, hvor studerende i så høj grad som nu oplever mistrivsel.

Er det ikke lidt særegent, at man som kollegie påtager sig en opsøgende og lidt aktivistisk rolle?  Mange steder så går man jo bare hjem på sit kollegieværelse, og så har man måske et fælles areal. 

”Vi er tilbage til, hvad der skal til for at reducere mistrivsel. Og når vi i øjeblikket sidder og snakker med alle de unge mennesker, så er der for mange, der mistrives. Det er ret kendetegnende, at mistrivslen er stigende i det her meget konkurrenceprægede miljø blandt jura- og arkitektstuderende.”

”Vi vil lave et kollegium, hvor fællesskab er en rettighed, men det er også en forpligtigelse til, at man giver lidt tilbage til fællesskabet. Og samtidig vil vi følge de studerende meget nøje og se, hvordan de har det i de her forløb, de er igennem.”

Det nye kollegie vil forpligte beboerne til ikke kun at tage af fællesskabet, men også bidrage til det. Et ansvar, der som sagt ligger hos den kommende ledelse at sætte rammerne for. Dog er det vigtigt, at fællesskabet ikke lukker sig om sig selv, påpeger Bo Rygaard. 

Billedet: Bo Rygaard ser frem til at byde 45 nye studerende velkomne på det nye Dreyers Kollegie i 2025

”Det kan da godt være, at der kommer et miljø, som også åbner sig mod den resterende del af Vesterbro. Hvor der måske er pop-up-cafeer, eller hvor man måske har mulighed for at få et studiearbejde. Vi er helt åbne,” siger han.

Dreyers Kollegie er i fuld gang med en omfattende renovering. Bo Rygaard håber, at selve ansøgningsprocessen for kommende beboer kan sættes i gang allerede om 6-8 måneder, men det er endnu for tidligt at melde noget ud om konkrete datoer, fortæller han.

”Jeg glæder mig rigtig meget til, at kollegiet er på det niveau, hvor vi kan begynde at melde noget ud. Men det er vigtigt, at de, der læser den her artikel, ikke har fornemmelsen af, at vi er dér endnu, for vi er først lige startet på renoveringen.”