”På det niveau er der langt til en seriøs diskussion”

Billedet: Udsnit fra "forsiden" til podcastminiserien med undertitlen 'Revner i retsstaten'.

Efter endt straf skal tidligere indsatte gerne kunne genetablere en normal tilværelse i samfundet. Men tiden før, under og efter løsladelse kan være kaotisk og uoverskuelig, og derved er det nemmere at falde tilbage i velkendte, kriminelle mønstre. Det forsøger Klaus at hjælpe til ikke sker. Af hensyn til sin position fremgår han kun ved fornavn her i artiklen såvel som i sjette og næstsidste episode af vores podcastminiserie, hvor vi undersøger syv revner i retsstaten.

Klaus er frivillig i Primus Motor, der hører under Røde Kors, og her tager han sig af kriminelle, der lige er kommet ud af fængslet, og han agerer mentor for dem i et år efter løsladelsen. Det han bidrager med kan være alt fra hjælp til praktiske ting som bolig og job til, at den løsladte måske trænger til en tillidsfuld sparringspartner.

”Jeg havde en, som kom fra en svag familiebaggrund, der ikke bakkede ham op. Han havde brug for at snakke med os som mentorer om det, og det arbejde, vi gjorde, styrkede ham i at kunne mange ting selv og i at indse, han var dygtig,” siger Klaus, der har næsten 40 års erfaring i det private erhvervsliv i forskellige lederstillinger.

Resocialisering kan ofte forsvinde bag den folkelige retsfølelse. Men hvorfor egentlig? Og hvorfor er det vigtigt at resocialisere de mennesker, der har skåret skiver af vores velfærdssamfund til egen vinding skyld?

”Da jeg startede, var der en psykolog, der sagde til mig, at jeg bare skulle være helt almindelig. De har brug for helt almindelige mennesker, der går på arbejde, henter børn, inviterer venner til middag og drikker et glas vin, så de også kan lære at være almindelige, for de kender ikke til det,” siger Klaus.

Klaus fortæller om sin hands-on-erfaringer som indledning til sjette episode af vores ’Revner i retsstaten’, hvor advokat Erbil Kaya og professor MSO Linda Kjær Minke diskuterer, hvordan det står til med resocialiseringen herhjemme anno 2023.

Vi tror mere på at please retsfølelsen

Netop almindeligheden er afgørende, fortæller forsvarsadvokat Erbil Kaya. Når han har klienter, der sidder i fængsel, eller nu er løsladt, er der tydelig forskel på dem, der har haft mange resocialiseringstilbud modsat dem, der overlades til sig selv.

”De er socialiseret ind i kriminaliteten, så at sige. Det skal de væk fra, og der er det utrolig vigtigt, at almindelige mennesker kommer ind over, så de får nogle helt andre og normale værdier,” siger han.

Linda Kjær Minke er sociolog og professor MSO ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og underviser i kriminologi. Selvom resocialisering er hovedformålet med det strafferetlige system, nemlig at begrænse kriminaliteten, så fylder det for lidt i den offentlige samtale, mener hun.

”Der er en antagelse om, at det skal være hårdt at være i fængsel. Visse politikere var oppe i det røde felt over, at der i et fængsel nu var adgang til toilet og bad i cellen. Når vi er på det niveau, og dét kan forarge, så er der langt til at få en seriøs diskussion, i forhold til hvad vi vil byde indsatte, og hvordan vi kan forebygge kriminalitet fremadrettet,” siger Linda Kjær Minke.

Det er Erbil Kaya enig i.

”Vi lægger nok en større vægt på, at offeret får en retfærdighedsfølelse – at vi ikke krænker folks retsfølelse. Vi tror på at straffe folk hårdt, og at hårdere straffe afskrækker folk fra at begå kriminalitet, men undersøgelser viser, at der er mange andre årsager til, at folk begår kriminalitet,” siger Erbil Kaya.

Samtidig er det et problem, at vi ikke har et overblik over, hvad vi tilbyder indsatte af resocialiserende aktiviteter, påpeger Linda Kjær Minke. I regeringsgrundlaget fra december sidste år står der, at regeringen vil ”undersøge, beskrive og vurdere erfaringerne med resocialisering og alternative strafformer fra sammenlignelige lande, herunder Holland.”

Men det er svært at sammenligne sig med Holland, når vi i Danmark ikke har noget at sammenligne med.

”Der er ikke en liste over resocialiserende aktiviteter i danske fængsler. Hvis vi ikke har et overblik, er det svært at vide, hvad vi skal lade os inspirere af. Og når der er ikke nogen liste, er der heller ikke nogen opfølgning på det,” siger hun.

Du kan høre hele afsnittet med flere kommentarer og konklusioner i playeren, vi har indsat øverst i artiklen her, eller du kan finde den nyeste og sjette episode af ’Revner i retsstaten’ under K-NEWS faste podcast - det hedder Magtens Tredeling.

Under titlen Magtens Tredeling finder du over hundrede episoder, der dækker den juridiske verdens mange afkroge. Du kan finde det via din foretrukne podcastmobilapp. Uanset om det er Podcast fra Apple, Spotify, Pocketcast eller andre podcastapps, så er Magtens Tredeling på hylden - og det som alt det øvrige fra K-NEWS' hånd gratis.

De syv emner vi ser på i miniserien om revnerne i retsstaten er:

*Forenkling af retsstaten.

*Politisk og mediernes indblanding i retssager.

*Varetægtsfængsling.

*Virksomhedernes retssikkerhed.

*Forholdende for domsmænd.

*Resocialisering, som denne artikel tager afsæt i.

Og i det sidste og syvende afsnit, det eneste vi aktuelt mangler at publicere, ser vi på

*Domstolenes rekrutteringsproblemer.