På bunden af samfundet vil ingen høre dit råb om hjælp

Allan mangler det ene ben, og han har åbne sår på kroppen efter for mange møder med euforiserende kanyler. Alene på en briks på et herberg i København ligger Allan i sin egen afføring. Der har han ligget i flere dage, og han er ude af stand til at gøre noget ved det.

Da gadejuristen, Nanna Gotfredsen, afsluttede sin PowerPoint-præsentation sad tilskuerne tilbage med en klump i halsen. Spørgsmålene trængte sig på – er den danske retssikkerhed i en sådan forfatning, at mennesker på laveste samfundstrin overses og ignoreres af systemet?

Gotfredsen fastslog indtrængende, at historien om Allan desværre ikke er enestående og fortalte, om sit første møde med et system, der svigter de svageste.
På gaden mødte Gotfredsen en mand, der havde været hjemløs i otte år og levede af at samle flasker, fordi han ikke havde fået udbetalt sin kontanthjælp og ikke vidste, hvordan han skulle få den. Gadejuristen armerede ham med en paragraf, som tydeligt opridsede hans ret til kontanthjælp og sendte ham afsted til en sagsbehandler. Desværre måtte sagsbehandleren beklage, at selv samme paragraf ikke gør sig gældende i København. 

Det kunne se ud som om, at der er noget galt med retssikkerheden i Danmark.

Tonen ved dagens konference var dog noget mere udramatisk, da retspræsident Christian Lundblad bød velkommen i Landstingssalen på Christiansborg. Den lette summen af forventningsfulde deltagere rungede i den stukbelagte og højloftede sal, hvor vigtigheden af dagens emne ikke var til at tage fejl af. Konferencen var stablet på benene af tænketanken Justitia, for hvem retssikkerheden er et af deres primære forskningsområder.

"Der er ved at sænke sig en andægtig stilhed", bemærkede Lundblad og bød velkommen til dagens talere. Lyset strømmede ind i salen fra de enorme vinduer, der kunne fylde to etager på et almindeligt lejlighedskompleks, og stod i skarp kontrast til de tordenskyer, der ifølge forskningsleder hos Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, hviler over den danske retssikkerhed.

Budskabet var entydigt – der er noget galt med retssikkerheden i Danmark.

Retskredsreformen, der for ti år siden reducerede de 82 byretskredse til 24 har medført færre retshjælpskontorer og færre advokatvagter. Borgere udenfor de store byer skal i dag bevæge sig langt for at få retshjælp, og mens der ingen retshjælpskontorer er syd for Roskilde, så findes der ligeledes ingen advokatvagter på Samsø og Langeland. En pointe der gav genlyd i den dårlige akustik i Landstingssalen, og som gik hånd i hånd med det larmende faktum, at selve konferencen blev afholdt i hjertet af København, og altså ikke syd for Roskilde, hvor behovet er størst.

Retten til at få et råd, drukner i regler

Advokat Nikolaj Linneballe indtog talerstolen og fortalte indigneret om det bureaukratiske farvand, som private advokathuse forsøger at navigere igennem, når de tilbyder at yde retshjælp for samfundets svageste, og flere vælger det derfor fra. "Retten til at få et råd, drukner i regler, og retshjælp skal være ligeså tilgængeligt som lægehjælp", proklamerede han efterfulgt af et øjebliks tænkepause, der fik den slående ligning til at sive ind hos tilskuerne, som kvitterede med en anerkendende klapsalve.

Retten til at få et råd, drukner i regler, og retshjælp skal være ligeså tilgængeligt som lægehjælp

En kaffepause senere var samhørigheden blandt publikum til at tage og føle på. De mange fremmødte havde gået med samme frustrationer og bekymringer, men havde ikke fået anerkendelse og afløb fra ligesindede. En løsningsorienteret Ole Dueholm fra retshjælpen i Silkeborg præsenterede i formelle vendinger sit eget bud på, hvordan man kunne løse nogle af problemerne ved den nuværende retshjælpsstruktur.

Så trådte Nanna Gotfredsen op på talerstolen med historien om Allan. En hjemløs narkoman, der er så langt nede på samfundsstigen, at den selv samme retssikkerhed, som er sat i verden til at beskytte ham, har givet op på ham og hans problemer. Ifølge Nanna Gotfredsen har systemet ignoreret hans behov for hjælp.

Gadejuristen er en udgående retshjælp, der etablerer kontakt til sine kunder over ryggen på en ladcykel, hvor der serveres kaffe og dialog i øjenhøjde til mennesker, som har mistet troen på et system, der har sviget dem. Det er netop over ladcyklen, at Nanna Gotfredsen flere gange har været i kontakt med Allan i forsøget på at hjælpe. Med sin afslappede stil, let hængende over talerpulten og væbnet med det makabre billedmateriale på PowerPoint-præsentationen bag sig, pustede Gotfredsen nyt liv og perspektiv ind i den indignation, som i forvejen var samlet i salen, personificeret ved de fremmødte. Gennem historien om Allan fortalte Gotfredsen ikke om tilstanden – hun malede et pittoresk eksempel på, hvor galt det står til med retssikkerheden i Danmark.

Fra drama til debat

De mange deltagere myldrede ud til frokost med billederne af en misrøgtet Allan brændt fast på nethinden, og harmen over det præsenterede eksempel fra Gadejuristen gav et ekstra bid til de halvkedelige sandwiches.

En gennemgang af de gængse regler for fri proces blev efterfulgt af en kort paneldebat mellem fem politikere fra hver sin side af det politiske spektrum.
Her forsøgte to herrer fra salens bagerste pladser, der øjensynligt havde været i klemme i systemet, med insisterende viften med pegefingeren at dreje opmærksomheden over på løsninger, der kunne afhjælpe deres egen penible situation. Dog uden succes.

En overrasket Mette Vejlø fra retshjælpen i Værløse fik ordet og fortalte, at hun egentlig synes, at det hele fungerede ret fint, indtil hun blev opmærksom på de uigennemsigtige tilskudsregler, der foreskriver, hvem der er berettiget til at få hjælp. Til det tilføjede hun, at det faktisk kun er middelklassen, der har mulighed for at få retshjælp: "For overhovedet at kunne rette henvendelse til et retskontor, skal man have et vis niveau af ressourcer. Ressourcer som mennesker lig den misrøgtede Allan ikke besidder".

For overhovedet at kunne rette henvendelse til et retskontor, skal man have et vis niveau af ressourcer. Ressourcer som mennesker lig den misrøgtede Allan ikke besidder.

En kort debat senere tog Christian Lundblad igen ordet, og sagde tak for denne gang. De deltagende bevægede sig mod de store dobbeltdøre og ned af marmortrappen og ud på slotspladsen. Og med dem et klart budskab.

Hør mere i podcasten 'Magtens Tredeling', hvor Birgitte Arent Eriksson fra Justitia og advokat Jens Klokhøj tager debatten.