Ordlyden var rimelig klar, da Folketinget i sommer præsenterede en ny tilføjelse til markedsføringsloven - det skal være ulovligt for virksomheder at udbyde forbrugslån med en ÅOP på over 35 %, det skal være ulovligt at reklamere for selvsamme lån med en ÅOP på over 25 %, og så må man ikke reklamere for forbrugslån og leasingaftaler i forbindelse med spiludbydere.
Ændringerne blev stemt igennem efter lang tids kritik af de meget dyre forbrugslån, ligesom koblingen mellem disse lån og spiludbydere havde vist sig at være en farlig cocktail for de mennesker, der var lette at overtale. Dengang udtalte erhvervsminister Simon Kollerup:
”I dag gennemfører vi et opgør med kviklån, der har fanget særligt unge og udsatte i uoverskuelige gældsfængsler. Det er på høje tid, for kviklån har været et problem i alt for mange år. Vi har tidligere set eksempler på årlige omkostninger op mod 900 procent. Det er slut nu. Med det nye indgreb sætter vi både en langt lavere grænse for, hvor høje de årlige omkostninger må være, og vi sætter et loft over, hvor meget man som forbruger maksimalt skal betale tilbage i renter og gebyrer. Og oven i det gør vi det ulovligt at reklamere for lån med en årlig omkostning i procent på mere end 25."
Siden har der været meget debat om reklamer på fodboldtrøjer, hvor både lånudbydere, banker og spiludbydere før har optrådt, det som nu med den nye ændring er forbudt.
Men de nye stramninger kan være på kant med EU-lovgivning. For mens de store linjer har været trukket op over for de meget dyre lån, så er en tilføjelse gået hen i det skjulte. En ændring, der har stor betydning for rigtig mange virksomheder, og som kan være ugyldig.
Rammer som spredehagl
På Børsen.dk kunne man søndag læse, hvordan ordlyden af en paragraf i den nyeste markedsføringslov gør det ulovligt for bl.a. bilforhandlere at reklamere for deres leasingaftaler, og det går ud over forretningen. Men faktisk rammer de nye regler langt bredere.
Det drejer sig om markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, der med ændringen i sommer i dag lyder:
"Enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere er forbudt, jf. dog stk. 2 og 3".
Til bestemmelsen gælder i stk. 2 og 3 to undtagelser, således at det er lovligt at markedsføre boligkreditaftaler og kreditkøb i forbindelse med spil eller spiludbydere.
Ordlyden af paragraffen har selvsagt stor betydning - for det betyder, at alle virksomheder, der udbyder fritstående lån - eller leasingaftaler (som udbydes af en virksomhed, som i andre sammenhænge udbyder fritstående lån), ikke må reklamere ' i forbindelse' med spil eller spiludbydere.
Det er en frase, der er værd at hæfte sig ved - for i praksis betyder det, at der i en reklameblok på tv ikke må reklameres for både en udbyder af spil og en konkret leasingaftale i samme blok.
En bank må heller ikke reklamere i samme blok som et sportsbettingfirma, selvom banken kun reklamere for sit brand (alene bankens navn eller logo) og ikke direkte reklamerer for en finansiel tjenesteydelse.
Men det gælder også online, og her bliver det ekstra problematisk.
I lovens noter, jf. Karnovs lovsamling, fremgår det, at spiludbyderen i denne sammenhæng ikke er ansvarssubjekt - det er altså den virksomhed, der markedsfører leasingaftalen, og den forbrugslånsvirksomhed, der udbyder aftalen, som står til ansvar og kan blive straffet, hvis denne markedsføring af begge typer af produkter finder sted.
Derudover står der, at "det påhviler den enkelte forbrugslånsvirksomhed selv at sikre sig, at der ikke købes reklametid eller sker anden markedsføring i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere."
Udfordringen er dog, at det stort set er umuligt for forbrugslånsvirksomheden at styre og vide, hvornår der i onlinemedier reklameres for spil eller spiludbydere.
Derimod er det nemmere at styre på tv, men reglerne begrænser væsentligt, hvor virksomhederne kan markedsføre sig.
”Det har betydet, at hvis man ikke har kunne sikre, at ens reklame ikke bliver vist i forbindelse med spiludbydere, så skal man afstå fra at reklamere. Og det har særligt været et problem på de sociale medier, hvor det jo ikke er til at styre, hvordan ens reklame bliver placeret", siger Jane Frederikke Land, der er advokat med speciale i markedsføringsret og partner hos LIGA Law.
Træder ud over grænserne for EU-direktivet
Ændringen i markedsføringsloven træder ud over de undtagelser, som er tilladt efter gældende EU-regler. Fra europæisk side gælder direktivet mod urimelig handelspraksis, der er et totalharmoniseringsdirektiv, som altså betyder, at de enkelte medlemslande ikke må lave lovgivning, der går videre end direktivets rammer.
Og mens det gældende EU-direktiv har nogle undtagelser i forhold til finansielle tjenesteydelser og fast ejendom qua deres kompleksitet, hvor medlemslandene godt må gå videre i deres egen fastsættelse af regler, så er de danske regler udformet på en sådan måde, at de rammer virksomheder frem for ydelser, mener Jane Frederikke Land.
”Det er problematisk, at man har lavet et generelt forbud, uden at der er hjemmel til det i direktivet om urimelig handelspraksis, som er et totalharmoniseringsdirektiv. Direktivet giver alene medlemsstaterne mulighed for at indføre nationale regler, hvis der er tale om finansielle tjenesteydelser. En leasingaftale eller alene navnet på en bank eller et logo er ikke en finansiel tjenesteydelse, sådan som begrebet er defineret i EU-retten. Danmark har derfor indført et generelt forbud, der går langt videre end, hvad der fremgår af direktivet, og som væsentligt begrænser virksomhedernes kommercielle ytringsfrihed.”
Tirsdag landede Folketinget en bred aftale, som dæmmer op for nogle af de gældende regler. Men aftalen forholder sig kun til markedsføring af spil og finansielle tjenesteydelser i forbindelse med sponsorater til elitesporten. Aftalen ser altså bort fra nærværende problemstilling i denne artikel, da forbuddet mod at reklamere for spil og finansielle tjenesteydelser online og på tv fortsat opretholdes.