Oddsene for GDPR-aftalen har aldrig været bedre

Billedet: Udsnot fra ec.europa.eu samt fra googlemaps

”Bliver det den høj, det hele dør på,” siger Tim Krarup Nielsen da han med Søren Sandfeld Jakobsen i Magtens Tredeling diskuterer, hvad de svage led i aftalen kan være.  

Bliver det et spørgsmål om proportionaliteten? Altså om overtrædelser af aftalen bliver bedømt ud fra rette proportionalitetsprincipper, som vi er vant til i Europa eller ud fra en ’forkert’ amerikansk proportionalitet. For om det er amerikanske eller europæiske proportioner, der kommer til at lægge til grund, er et af de elastiske tvivlspunkter, der ifølge de to gæster er tydelige i aftalen.

Men de er forholdsvis enige om, at det ikke er dén høj på slagmarken, at slaget kommer til at stå. Begrebet er ganske enkelt for elastisk.

Diskussion handler om det nye data framework mellem USA og EU. Aftalen, der er blevet til gennem det politiske og juridiske arbejde, der har været i gang siden 2020. Aftalen, der erstatter Privacy Shield, som blev gennemhullet med Schrems II-dommen. Og før det ramte samme skæbne Safe Harbour-aftalen. I begge sager var det privacyforkæmperen, privacyaktivisten vil andre kalde ham, Max Schrems, der anlagde og udkæmpede ved EU-domstolen.

Alle regner med, også de to GDPR-regeldebatterende gæster i vores podcast Magtens Tredeling, at der kommer et sagsanlæg mere fra Max Schrems, og det er i den forbindelse, at den nye aftale skal stå igennem på slagmarken - for at blive i Tim Krarups sprogbrug, da han som gæst i vores podcast udlægger skæbnen for den nye aftale med ordene ”Bliver det den høj, det hele dør på, eller bliver det nogle af de andre ting, der kunne vælte det.”

De andre høje, to styk, udpeges af de to advokater, handler om overvågningsmulighederne og om de reelle muligheder for, at EU-borgere får prøvet deres retsstilling.

Sidstnævnte er aftalens mest udsatte stridspunkt.

”Jeg tror, det bliver det, den falder på, hvis den falder,” siger den ene af gæsterne, inden de kort uddyber de to høje.

Overvågningen – eller ’oversight’ som de løbende kalder det - handler om, at det for de enkelte landes tilsyn og myndigheder skal vise sig effektivt reelt at overvære, hvilke data der overføres og hvordan, det sker.

Og så er der retsstillingen tilbage. Særligt på det punkt er der sket store ændringer i forhold til tidligere. Før havde du en slags ombudsmand, som Tim Krarup Nielsen opridser det, med tynde beføjelser. I det nye framework er det blevet erstattet af et toleddet organ, hvor en klage, der får medhold og resulterer i en konklusion om, at her går man over stregen, har bindende virkning for efterretningstjenesterne.

Et potentielt problem i den nye aftale er dog, at det ikke er en ægte domstol. Den er ikke nedsat med grundloven, det er et administrativt organ, der er gjort uafhængigt af regeringen. Men der er stadig nogle hemmelighedsforhold omkring det, forklarer Tim Krarup.

Sidste rettelser

En af de ting, der er kommet med i de sidste gennemlæsninger og de sidste kommentarer på EU-siden, er, at der skal være et årligt review, som Tim Krarup refererer det. I stedet for at det blot sker en gang imellem, når kommissionen synes det, så skal det allerede om et år vurderes, om det her nye system er sikkert nok. Tim Krarup Nielsen ser det mest som et politisk signal.

”Personligt tror jeg mest, den er taget med for at lukke munden på kritikerne, men det står for egen regning,” siger Tim Krarup Nielsen.

Men alt taget i betragtning tror de to GDPR-eksperter, at den nye aftale vil vise sig at holde vand og stå stand på den slagmark, der venter forude. Det er mange års arbejde, det er trial and error-logikken, der har drevet det, og der skal muligvis et par småjusteringer til.

Som Søren Sandfeld Jakobsen siger det.

”Det er altså kun fem år siden, at GDPR trådte i kraft,” og - fortsætter han:

”Jeg tror, at fem år mere down the line, så er vi klogere på at fælde dom over tilsynsmyndighederne. Har vi det tilsyn, vi kan forvente og forlange?”

Og som Tim Krarup altså - jævnfør denne artikels overskrift - siger, så er det nye framework så gennemarbejdet og har imødegået de væsentlige huller, som Schrems II-dommen blottede, at det leder ham til at konkludere:

”Oddsene har aldrig været bedre for, at dataaftalen holder.”

Hele podcasten, 35 minutter i faglig fordybelse  og godt selskab, kan lyttes i playeren i toppen af denne artikel eller via din foretrukne podcast-app på mobilen. Du finder den under Magtens Tredeling - titlen på vores faste podcastserie, hvor vi sammen med solide aktører fra diskuterer og kommenter aktuelle og eviggyldige juridiske emner.