Legal Tech Academy er navnet på et nyt initiativ, der skal bringe jura og teknologi endnu tættere sammen. Projektet er skabt i samarbejde mellem studenterforeningen Argument fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og legaltech-startuppen Onlaw, der bl.a. arbejder på at demokratisere adgangen til juridisk data. Hos Onlaw ser man meget positivt på det nye samarbejde.
"Vi faldt i snak med Foreningen Argument til et arrangement sidste efterår, og bemærkede hurtigt at deres bestyrelsesmedlemmer var meget proaktive og interesserede i legaltech området. Samtidig var det et område vi havde beskæftiget os med i et par år, hvorfor det virkede oplagt, at gå sammen om at skabe mere kendskab til legaltech blandt studerende," siger CEO hos Onlaw Claus Nielsen.
Det nye Legal Tech Academy vil gennem kurser, sociale arrangementer og hackathons uddanne deltagerne, så de som ambassadører kan bruge deres viden, når de selv skal ud og arbejde i branchen.
Hos Foreningen Argument har man af flere omgange udforsket området for legaltech, og samarbejdet med Onlaw var derfor en oplagt mulighed for at dele interessen for legaltech med endnu flere studerende. Forventningen fra foreningen er da også, at behovet for tech-kompetencer i advokatbranchen er stigende.
Jeg selv tror på den kommende “digitale revolution” - og i kølvandet på Udenrigsministerens udnævnelse af Danmarks første “tech-ambassadør”, tror jeg ikke vi er langt fra den såkaldte overgang
"Jeg selv tror på den kommende “digitale revolution” - og i kølvandet på Udenrigsministerens udnævnelse af Danmarks første “tech-ambassadør”, tror jeg ikke vi er langt fra den såkaldte overgang. Dette taget i betragtning, tror jeg at behovet er eksponentielt stigende," siger Andjalis Behbahani, bestyrelsesmedlem i Argument.
Spændende perspektiver i at koble jura og teknologi
Hos Onlaw har man længe arbejdet med, hvordan machine learning og natural language processing kan udnyttes til at skabe redskaber, der kan hjælpe jurister og advokater med at spare enorme mængder af tid i deres daglige arbejde. Ifølge Claus Nielsen er der enorme perspektiver i at forene jura og teknologi.
Vi tror på, at de der udnytter teknologiens muligheder, og investerer i løsninger og sågar teknologivirksomheder, vil få en signifikant fordel i markedet inden for de kommende år
"Vi siger faktisk altid teknologi før jura. Men perspektiverne er mange. Vi tror på, at vi med teknologi kan frigive enorme ressourcer i samfundet. Det være sig for legal professionals, myndigheder og private virksomheder, hvor der arbejdes med juridiske problemstillinger. Vi tror på, at de der udnytter teknologiens muligheder, og investerer i løsninger og sågar teknologivirksomheder, vil få en signifikant fordel i markedet inden for de kommende år. ," siger han og supplerer:
"Jeg plejer at lave analogien til bankverdenen og sige MobilePay vs. Swift. Den kan naturligvis ikke bruges 1-1, men de fleste vil vide hvad jeg tænker, når jeg fremhæver dette eksempel. Her var der tale om meget stærke netværkseffekter, og det er nødvendigvis ikke det samme for den juridiske branche, men det er et pænt bevis på, at man kan innovere en traditionel og konservativ branche, og samtidig positionere sig markant, ved at investere i teknologi."
Særligt de store advokathuse vil hurtigt kunne drage fordel af de nye teknologier. Men det kræver at de investerer, siger Claus Nielsen.
(...)når/hvis først det sker, så tror jeg at det vil være meget svært for konkurrerende advokatkontorer at følge trop, blandt andet fordi der findes meget få stærke udviklingsteams med indsigt i legal tech i Danmark
"For de meget ressourcestærke advokatkontorer i Danmark vil mulighederne være enorme, da de reelt set kan begynde at sende produkter/værktøjer i markedet, som andre kontorer kan blive nødt til at købe adgang til. Og når/hvis først det sker, så tror jeg at det vil være meget svært for konkurrerende advokatkontorer at følge trop, blandt andet fordi der findes meget få stærke udviklingsteams med indsigt i legal tech i Danmark. Et realistisk scenarie kunne sagtens være, at andre store kontorer 6-12 måneder efter first moveren, vil se sig nødsaget til også at investere i teknologi, og så er det om noget meget sværere at penetrere og positionere sig i markedet."