Nye tal viser, at politikredsene behandler psykisk vold forskelligt

Hun måtte ikke fortælle, når hun var træt eller havde ondt. Hun måtte heller ikke tale med ham om nyheder, sit arbejde eller vejret. Hun måtte ikke vise billeder af eller tale om sine børn – og hun måtte heller ikke tale med børnenes far. Derudover kontrollerede han hendes telefon, hendes kontakt til familie, venner og arbejdsgiver.

Gennem denne længerevarende, krænkende og manipulerende adfærd formåede han at ødelægge hendes selvværd i en sådan grad, at hun følte, at hans adfærd overfor hende måtte være selvforskyldt.

Alt dette står beskrevet i dommen fra Østre Landsret, der blev den første dom, hvor en person blev dømt udelukkende for psykisk vold efter straffelovens § 243, siden den trådte i kraft 1. april 2019.

Her er det vigtigt, at politi og efterforskere selv er opmærksomme [...] det ligger i hele beskrivelsen af kriminalitetsformen, at du har en forurettet, som ikke er særlig stærk

Gyrithe Ulrich, vicestatsadvokat

Retten fandt adfærden, der som ovenfor er beskrevet i Østre Landsret-dommen, ”groft nedværdigende, forulempende og krænkende”, der var ”egnet til utilbørligt at styre” den forurettede, og som egnet til at nedgøre og ydmyge hende.

Derudover havde den tiltaltes adfærd en ”sådan varighed og intensitet”, at den forurettede blev underlagt et ”regime”.

For dette fik den dømte fire måneders fængsel, hvilket tidligere advokaturchef Jeanette Wincentz Andersen kaldte en ”mild dom” over for K-NEWS.

Stor forskel politikredsene i mellem

I løbet af de tre år § 243 har eksisteret, er der i alt blevet indgivet 1033 anmeldelser, og der er blevet rejst 453 sigtelser, hvilket svarer til at 44% af anmeldelserne. Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange anmeldelser der fører til sigtelser ude i de enkelte politikredse. Det viser en aktindsigt, som K-NEWS har søgt hos Rigspolitiet.

Sydøstjylland er den politikreds, hvor flest anmeldelser fører til en sigtelse – nemlig hele 73% af de i alt 72 anmeldelser, der er blevet indgivet over de knap tre år, lovgivningen har eksisteret.

Omvendt er det 27% af de i alt 161 anmeldelser i Nordsjællands politikreds, der har ført til en sigtelse.

Dette er også en forskel, som vicestatsadvokaten i København, Gyrithe Ulrich, har bemærket.

”Jeg har også kunnet se, at der var forskel på de enkelte politikredse, og det kan jo skyldes både hvor mange anmeldelser, der er indgivet, der kunne føre til en sag, og hvor meget politiet optager af egen drift. Det er det vigtige i de her sager, at politiet selv er opmærksomme på at optage anmeldelserne. Så det handler om at få spottet de rigtige sager,” siger Gyrithe Ulrich og tilføjer:

”Der er meget stor vilje til det, og man vil gerne, men der er bare nogle udfordringer med det.”

Fordi lovgivningen om psykisk vold fortsat er et nyt sagsområde, der er vanskeligt at håndtere, og som er juridisk kompliceret, er det på listen over anklagerfaglige fokusområder for 2022.

Med fokusområderne ønsker man at få prøvet de rigtige sager, så der kan blive fastlagt et strafniveau, og så man kan blive dygtigere til at behandle sagerne og skabe en mere ensartet håndtering af dem, så man får udlignet de eksisterende forskelle, fortæller Gyrithe Ulrich.

Ny type beviser og en sårbar forurettet

Oftest omhandler en strafferetssag en enkeltstående begivenhed eller hændelse. Der kan være håndfaste beviser, såsom en lægeerklæring, der viser de påviste skader eller andre dokumenter, der kan understøtte anklagerens fortælling. Men når det gælder sager om psykisk vold, handler det om at vise mønstret i gerningsforholdene, vise deres varighed og intensitet, og at der netop ikke er tale om en enkeltstående hændelse, men derimod længerevarende forhold, der kan karakteriseres som et ”regime”.

Og netop dette kan volde politi og anklagemyndighed problemer i denne stadigvæk forholdsvis nye type af sager, fortæller Gyrithe Ulrich.

”Det, der er specielt ved denne kriminalitetstype, er, at den oftest er karakteriseret ved en forurettet, der har mistet sin selvfølelse og fået ødelagt sin selvsikkerhed, som har mistet troen på sig selv og måske ikke selv kan se, hvad det er, hun sidder i. Her er det vigtigt, at politi og efterforskere selv er opmærksomme på signalerne, fordi det ligger i hele beskrivelsen af kriminalitetsformen, at du har en forurettet, som ikke er særlig stærk, som kan finde på at trække sin anmeldelse tilbage, og som kan falde tilbage i forholdet,” siger hun og uddyber:

”Tit ser vi også, at de ikke kan gå fra vedkommende, de kan ikke slippe ham, og er fortsat knyttet til ham og vil gerne beskytte ham. Det er det, der er farligt ved det, og det, der gør det svært at have med at gøre, fordi forurettede kan komme og sige, jeg mente ikke anmeldelsen alligevel, jeg vil gerne trække den tilbage, jeg vil ikke være med i en retssag. Og der skal politiet være opmærksomme på, at det ikke er fordi, det er løgn, det hun har fortalt dem. Tværtimod, så er det fordi, det netop er rigtigt, det hun har sagt, og derfor er politiet nødt til at være særligt opmærksomme på at støtte op om den forurettede og sørge for at bygge sagen op. Så derfor er der særlige udfordringer i de her sager.”

Derudover har den nye lovgivning også krævet at efterforskere og anklagere har skullet benytte sig af en helt anden type af beviser:

”Man kan ikke fremlægge en lægeerklæring på skader, og der er nogle særlige omstændigheder, som man skal sørge for at oplyse retten om, fx at selvom den forurettede stadig sidder fast i forholdet, er det ikke ensbetydende med, at overgrebene ikke er sket, tværtimod. Man skal sørge for at få dokumenteret ved vidneførelse ude i andre led, at den forurettede har ændret adfærd, fx en arbejdsgiver, der kan komme at sige, jeg havde tidligere en engageret og social medarbejder som mødte på arbejde og var glad og bidrog til det sociale liv, og nu er vedkommende ofte sygemeldt, indadvendt, trækker sig fra sociale sammenhænge. Det kan jo være et bevis i de her sager, og det er noget, vi normalt ikke ville se som et bevis – normalt ville vi have øjenvidner til vold, eller vi ville have dokumentation for fysiske skader. Det kan vi ikke få på samme måde her, fordi det jo tit er foregået, uden at der er andre vidner til det. Så det her med at dokumentere ændret adfærd hos den forurettede, det er noget vi skal lære,” fortæller Gyrithe Ulrich.

I den konkrete dom fra Østre Landsret, der er beskrevet øverst i artiklen, blev sagen hjulpet på vej ved, at der faktisk også fandtes håndgribelige beviser i form af omfattende SMS- og messenger-korrespondancer.

Artikler på K-NEWS artikler om § 243, lovgivningen mod psykisk vold:

25/2/2022 - Nye tal viser, at politikredsene behandler psykisk vold forskelligt.

11/3/2022 - Beviserne skal hentes uden for hjemmets fire vægge.

17/3/2022 - Nye specialenheder skal løfte politiets evner, når volden foregår i hjemmet.