Nye specialenheder skal løfte politiets evner, når volden foregår i hjemmet

Billedet: Privatfoto samt udsnit fra tidligere K-NEWS-artikel der viser statistik over politikredsene.

I de sidste par år er der dukket flere nye paragraffer op i den danske straffelov, hvor flere af dem omhandler vold i nære relationer, herunder stalking, den nye samtykkelov samt psykisk vold. Det har naturligvis også betydet, at politi- og anklagemyndigheder har skullet forholde sig til flere sager, hvor der oftest er komplicerede forhold i spil, fordi det handler om relationen mellem mennesker.

Derfor blev det i 2020 fra politikernes side slået fast, at det var nødvendigt med nye, specialiserede enheder hos politiet, der særligt fokuserer på sager om vold i nære relationer, som skal være med til at klæde politiet bedre på til håndteringen og forebyggelse af sagerne med den nødvendige viden.

Tine Søberg sidder i netop sådan et team, tilknyttet Nordsjællands Politi, som specialkonsulent, og har med sin baggrund i sociologi, psykologi og retspsykologi en anden tilgang til tingene end politi og anklagere. Hun har været med til at sammensætte uddannelsen på området og er kommet med anbefalinger til, hvordan man med mere tværfaglig viden kan forbedre også politiets faglige praksis på området.

”En af vores fornemmeste opgave er at koble det, vi ved fra forskningen på området, til hvad det betyder i praksis for politiets arbejde i sagerne. Det (§ 243, red.) er stadig en ny lovgivning, og vi står alle sammen og er ved at finde ud af, hvad er best practice på området. Når du spørger til min rolle, så bidrager jeg med en anden faglig viden end mine politikollegaer, men det er netop i samspillet med politikollegaerne, altså i det tværfaglige arbejde, at den professionelle udvikling skal finde sted, det er styrken,” fortæller Tine Søberg.

Som vi tidligere har beskrevet her på K-NEWS, er der nemlig fortsat forskel på, hvordan sagerne om psykisk vold bliver behandlet i de forskellige kredse. Det viser en aktindsigt hos Rigspolitiet, hvor Sydøstjyllands Politi løfter 73% af anmeldelserne videre til en sigtelse, mens det hos Nordsjælland derimod er 27% af anmeldelserne.

Politiet skal være skarpe på traumereaktioner

Tallene er dermed med til at vise nødvendigheden af, at der udvikles på området, for at skabe en mere ensrettet behandling af sagerne, som netop er de specialiserede enheders opgave.

Det giver mening, at politiet har viden om sådanne reaktionsmønstre, når de sidder over for den forurettede

Tine Søberg kan med sin viden om vold i nære relationer være med til at guide politiet på rette vej, herunder hvordan de kan identificere og spotte mønstre i volden, samt traumereaktioner hos de forurettede, som er vigtige at forstå blandt andet i afhøringssituationer.

”Det handler bl.a. om, at politiet skal have viden om, hvordan folk i sådanne situationer kan agere og reagere, hvad er det for nogle tegn, vi skal være opmærksomme på. De forurettede kan fx have PTSD eller lignende traumereaktioner som konsekvens af at have levet med psykisk vold i en årrække, og kan derfor opføre sig på måder, hvor det giver mening, at politiet har viden om sådanne reaktionsmønstre, når de sidder over for den forurettede,” siger hun og uddyber:

”Det er nogle super komplicerede sager, og politiet skal være i stand til at identificere de nødvendige elementer i sagerne. Mange gange er den forurettede ikke nødvendigvis selv skarp på, hvad de har været udsat for. Det kan være, de anmelder noget andet, men hvor psykisk vold viser sig at være en del af kriminalitetsbilledet, det skal efterforskerne gerne være i stand til at opfange. Den psykiske vold kan også være blevet en del af normalbilledet for de forurettede, og det er derfor først når de taler med andre om det, at det bliver tydeligt for dem selv, hvad det er, de har været udsat for. Derfor skal efterforskerne være skarpe på, hvad er det egentlig, personen har været udsat for, hvad er det for systematiske og kontrollerende handlinger, der ses, eller helt konkret hvad er det, gerningspersonen gør i dagligdagen, der er udtryk for psykisk vold. Man skal være super dygtig i afhøringen, hvilke afhøringstemaer skal der fx til for at afdække noget, der er så komplekst, måske svært at beskrive, og man skal være i stand til at se de små tegn og samtidig få den forurettede til at formulere det.”

Opmærksom på manipulerende gerningspersoner

Det er mange ting, som politi og efterforskere skal være opmærksomme på i den her type sager, som det også fremgår af Tine Søbergs beskrivelse ovenover. Netop derfor er det helt afgørende, at de får adgang til den viden, som netop personer som Tine Søberg sidder med.

”Der er ikke nogen lang retspraksis på området og i nogle af sagerne, er det måske kun få informationer af bevismæssig værdi. Det kræver træning at være helt skarp på, hvad det egentlig er, der sker i de her forhold – det er ikke som med den fysiske vold, hvor der kan være skader – det er i virkeligheden relationen mellem to mennesker, der skal afdækkes,” siger hun og tilføjer:

”Derfor er det nødvendigt med en voldsfaglig viden, for at føle sig klædt på til at kunne håndtere de her ofte meget alvorlige sager. Du har med forurettede at gøre, der måske er traumatiserede og helt sikkert meget psykisk påvirket, men i retssystemet har vi meget fokus på, at de skal kunne huske de enkelte episoder, så hvordan får man afhørt til det, når volden er foregået over en lang periode?”

Derfor er det vigtigt, at have det som opmærksomhedspunkt, så vi ikke selv som professionelle bliver udsat for manipulation

Derfor er det vigtigt for politi- og anklagemyndighed at kende til voldens mønster og også i en vis grad være i stand til at kunne sætte ansigt på den, fortæller Tine Søberg. Det er nemlig ikke kun den forurettedes adfærd, men også gerningspersonens, som politiet skal kunne håndtere. Oftest har udøvere af psykisk vold manipulerende træk, og det skal politiet være bevidste om.

"Vi ved, at manipulation, kontrol og styring er en del af den psykiske vold, og derfor er det vigtigt, at have det som opmærksomhedspunkt, så vi ikke selv som professionelle bliver udsat for manipulation. Så det handler om at være opmærksom og at kunne spotte de dynamikker, der er til stede i den slags forhold og samtidig kunne adskille det fra ”det dysfunktionelle forhold”, hvor der ikke er psykisk vold men en række andre problemer,” fortæller Tine Søberg.

Afhøringer kræver tillid

I nogle sager om psykisk vold kan det særligt være vidnebeviset fra den forurettede, der skal understøtte sagen, og som derfor er afgørende. Og det kræver netop dygtige efterforskere med viden om volden, dens mønster og konsekvenser, for at kunne få de rigtige oplysninger frem gennem afhøringerne, forklarer Tine Søberg:

”Man skal være ekstremt dygtig til at afhøre for at kunne afdække det strafbare i de her sager. Det her med at få en forurettede til at forklare, hvilke handlinger, der har været dybt ydmygende og nedgørende, det er svært at tale om, fordi det kan være skamfuldt og sårbart. Den forurettede skal jo dybest set have tillid til, at politiet kan hjælpe dem, og at de er i sikkerhed. Det kræver, at man har fokus på kontaktetablering og kontaktfastholdelse i afhøringssituationen. Og måske er den tillid der først efter flere afhøringer. Efterforskeren skal yderligere have afdækket systematik, progression over tid, alvoren og mønstret - der skal både skabes et overblik og et indblik, kan du sige, og du sidder oftest foran en forurettet, der måske ikke kan skille tingene ad. Og det er vanskeligt."

Det er jo nogen ret vilde ting, som nogle af de her personer finder på at udsætte deres partner for

GPS-udstyr og kameraovervågning

Selvom de fleste sager om psykisk vold vil være påstand mod påstand, er det vigtigt for politiet at være opmærksom på, at der også kan være håndfaste beviser at hente. Anklager Lise Dyrby Nielsen forklarede i en tidligere artikel, at særligt telefonen var en sladrehank og derfor et stærkt bevis.

Andre gange kan man blive overrasket over, hvor ’kreative’ gerningspersonerne har været i deres kontrol af den forurettede, fortæller Tine Søberg:

”Det er jo nogen ret vilde ting, som nogle af de her personer finder på at udsætte deres partner for,” siger hun og uddyber:

”Det kan være GPS-udstyr, der er sat på den forurettedes bil. Der er også lige faldet dom i en sag, hvor gerningspersonen havde overvåget den forurettede med kamera inde i lejligheden og i øvrigt haft installeret en række apps til at overvåge hendes færden på nettet, og kontrollere hvad hun foretog sig. Så der er mange af de her it-redskaber, og muligheder for overvågning og kontrol, som man skal være opmærksom på, og det er faktisk allerede meget tidligt i anmeldelsesfasen, at politiet skal være opmærksomme på at indsamle sådanne beviser, som kan være med til at underbygge sagen.”

Artikler på K-NEWS artikler om § 243, lovgivningen mod psykisk vold:

19/1-2022 - Fire måneders fængsel for psykisk vold: "Jeg håber strafniveauet bliver hævet"

25/2/2022 - Nye tal viser, at politikredsene behandler psykisk vold forskelligt.

11/3/2022 - Beviserne skal hentes uden for hjemmets fire vægge.

17/3/2022 - Nye specialenheder skal løfte politiets evner, når volden foregår i hjemmet.