Nye fonde med krypto-værdi godkendt til aktiehandel

Billedet: Midlertidigt billede. Artiklen opdateres fredag med at foto af Tobias Hermansen, der gæster Magtens Tredeling.

Krypto er for mange lidt "det vilde vesten". Fra kryptoland, som associeres med Tech-folk og iværksættere fra Silicon Valley, udgår drømme om hurtige og store penge og historier om skrøbelige investeringer og lidt-for-smarte-typer-med-svindelnumre-i-håndbagagen. Men det er også en form for 100% digitalt funderet værdi, der har bidt sig fast siden slutningen af nullerne. Og den nye godkendelse i USA er formentlig en stor ændring, der også har betydning for kryptomarkedet, som danskere og danske store investorer også har adgang til.

Dermed kort intro til kryptoland med kryptosnak, der ofte indeholder en del forkortelser. De vigtige i denne historie er ETF og SEC. Og så FTX på en sidenote.

Vi lader gæsten i seneste episode af Magtens Tredeling forklare den første.

”ETF’er er forkortelse for Exchange Traded Fund. Og det er simpelt sagt en fond, hvis underliggende aktiv i det her tilfælde er bitcoin. Så det er en fond, der køber en masse bitcoins, og så udsteder de aktier, som så bliver børsnoterede og solgt på børsen for institutionelle investorer eller detailinvestorer. De køber fondens aktier. Fondens aktier er baseret på bitcoin. Så det er en måde, man indirekte køber bitcoin på”.

Bitcoin is primarily a speculative, volatile asset that's also used for illicit activity

Citat: SEC-formand Gary Gentzler

Gæsten i Magtens Tredeling er Tobias Hermansen, med cand.merc. (jur.)-baggrund arbejder som erhvervsjuridisk rådgiver hos advokatfirmaet Samar LAW, der har specialiseret sig i viden om kryptomarkedet og den regulering, der ifølge dem ikke er fulgt med tiden.

Den anden forkortelse SEC står for Securities and Exchange Commisson, der svarer til det danske finanstilsyn. Og i januar i år kastede de – til stor overraskelse for vores episodegæst - en godkendelse afsted, som lovliggjorde den nye type kryptobaserede ETF’er.

Overraskelsen bundede blandt i, at formanden for det amerikanske finanstilsyn længe har været en udtalt skeptiker, hvilket ikke blev formindsket af det store FTX-krak der rullede fra 2022 ind i 2023.
Kort opsummeret handler den historie mere om en enkelt mands milliardsvindel båret frem på ryggen af kryptohypen, end om problemer med en konkret kryptovaluta eller kryptoværdi. Hvis du vil videre mere om forskellen på de to begreber – værdi og valuta i kryptoverdenen – så læs vores artikler om ”Det store kryptochrash” som vi udgav i december 2022. Her forklarer Esben Neupart, partner hos GL21 Capital, den forskellen.

I november 2023 blev Sam Bankman-Fried dømt skyldig i at svindle sine kunder for 8 milliarder dollar. Men selve krakket var langt større. 26 milliarder var hans personlige formue opgjort til – før svindelsagen rullede. Kort opridset – som også Tobias Hermansen gør det i Magtens Tredeling – brugte Bankman-Fried nye kunders penge til at udbetale overskud til andre.

Du kan få et lidt mere fyldigt oprids af dommen hos Reuters og ellers i øvrigt blot google FTX og den dømtes navn.

Godkendelse men ingen anbefaling

To måneder, et nytårsskifte og en juleferie efter dommen over Bankman-Fried for hans FTX-svindel, besvarede det amerikanske finanstilsyn, SEC, ansøgningen fra nogle store institutionelle investorer med det blå stempel. Deres ønske om at kunne handle med disse ETF’er blev godkendt.

Dog havde formanden for SEC, Gary Gentzler, i samme åndedrag travlt med at understrege, at godkendelsen ikke var en anbefaling. I forbindelse med godkendelsen er han hos BBC citeret for at sige:

"Bitcoin is primarily a speculative, volatile asset that's also used for illicit activity including ransomware, money laundering, sanction evasion, and terrorist financing."

Tobias Hermansen argumenterer for i Magtens Tredeling, at det er en stor begivenhed – også for os i Europa. Han henviser til det marked, der ændrede sig markant, på den første handelsdag med den nye regulering.

”Bare på en dag fordoblede man det generelle marked i Europa. Den allerførste handelsdag for de her nye ETF’e, blev der handlet for 4,6 millarder dollar.”

Som du kan høre i episoden, vi har givet titlen ”Kryptofonde godkendt”, fortæller Tobias Hermansen også om nogle af de generelle forhold for kryptoværdier. Det gælder både andelen af kriminelle kryptotransaktioner på verdensplan og de udfordringer, der omgiver kryptoværdier, når det kommer til regulering og beskatning i Danmark.

Han henviser i interviewet til en analyse, der angiver, at 0,4-0,5 procent af kryptomarkedet er svindelrelateret. Svinderelateret i den forstand, at det kan handle om for eksempel hvidvask, løsesumme i forbindelse med ransomware, omgåelse af international sanktioner og terrorfinansiering.

Der findes forskellige udlægninger af de tal og den kriminelle andel.

Et par links og indgange til yderlige information kan blandt andet findes under overskrifter som:
2023 Crypto Crime Trends: Illicit Cryptocurrency Volumes Reach All-Time Highs Amid Surge in Sanctions Designations and Hacking.

fra Chainalysis. Hos Reuters kan læses Crypto crime hits record $20 bln in 2022, report says

Og under den teatralske overskrift Something is Rotten in the State of Crypto: How Virtual Currency is Used for Sanctions Evasion, finder man en interessant artikel hos Columbia Journal of Transnational Law med yderligere relevante links og formuleringer som,

"we must not forget that virtual currency is not just an imprudent market speculation, but also a dangerous weapon in the hands of illicit actors."

Gammel lov eller speciallov i Danmark?

Tobias Hermansen peger i Magtens Tredeling #165 på to danske problemstillinger, som hans firma sædvanligvis deler op i.

”Der er den finansielle regulering, og så er der den skattemæssige behandling af kryptovaluta."

Om den finansielle side af det, siger han:

”Det handler om, hvordan man kategoriserer kryptovaluta, hvordan er investorer sikret mod, at de selv deltager i at svindle, eller selv bliver svindlet af udbyderen. Og så har kryptovaluta siden 2020 været en del af hvidvaskloven, og det har netop betydet, at man har kunne legitimisere branchen en smule mere”.

Den anden problemstilling herhjemme er den skattemæssige behandling af kryptovaluta. Et emne vi på K-NEWS tidligere har dækket. Blandt andet i interview med Louise Blichfeldt Fjord, adjunkt inden for skatteret og rådgiver i CORIT.

”Det er ingen hemmelighed, at skattemyndighederne har været under stort pres, og derfor har overskuddet nok ikke været der til at have de her mere uformelle fora for digitale og mindre virksomheder, overskud til at samarbejde om rent faktisk at forstå, hvor det er problematisk, og hvor man kan være en hjælp,” siger hun i vores artikel fra oktober 2022. Den artikel indeholder desuden et link til en længere artikel i det skattefaglige magasin Taxo om "Kryptos juridiske vacuum".

”Problemet er,” siger Tobias Hermansen i Magtens Tredeling, ”at kryptovaluta ikke er omfattet af en speciallov, og det vil sige, at man skal anvende generalloven, altså Statskatteloven, og den er fra 1920”.  

Det er velkendt, at ejere af kryptoværdier i Danmark taler om problematisk brandbeskatning, fordi kun indtægter og ikke tab medregnes, når myndighederne opkræver skat. Men i lyset af hvor nyt et marked krypto fortsat er, og at der er gode grunde til at forholde sig konservativt, spørger K-NEWS ind til Tobias Hermansens påstand om, at problemet er en manglende krypto-special-lov.

Et simpelt argument i mod den påstand er, at en eksisterende lov er god – ikke mindst så længe vi endnu ikke helt ved, hvad det nye er, og hvordan det nye bedst gribes an lovgivningsmæssigt.

Tobias Hermanssen anerkender argumentationen men påpeger det åbenlyse, at man ikke i 1920 kunne forudse, at der hundrede år efter vil være opstået noget, der hedder krypto, og at det er noget der handles. Og – fortæller han – myndighederne er klar over det, så der lige nu er, som han siger "et skattekommissorium i gang med at undersøge reglerne for kryptovaluater for at finde ud af, hvordan vi på den bedst måde kan beskatte.”

Altså lader det til, at der er kommet fokus på det, som blandt andre Louise Blichfeldt Fjord pegede på for 15 måneder siden.

Hvad Tobias Hermansen tror, det kommer til at ende med, når det handler om nye danske løsninger på de to problemstillinger – det finansielle og det skattemæssige – forklarer han sidst i Magtens Tredeling #165.

Du finder episoden sammen med alle vores andre Magtens Tredeling-podcast i din foretrukne podcastplayer på mobilen. Eller du kan lytte den i den player vi har indsat i begyndelsen af denne artikel.