Ny uranlov kan være ugyldig

Billedet: Foto af Cecilie Uhre Jørgensen plus Shutterstock.

Med en ny uranlov i hånden vil styret i Grønland afvise en anmodning fra et australsk mineselskab om at hente kritiske mineraler op af Kvanefjeld. Det skrev Danwatch tidligere denne måned.

Mineselskabet, som hedder Energy Transition Minerals, fik en efterforskningstilladelse i 2007 og har siden da fundet store mængder af de såkaldte kritiske mineraler i fjeldet, som kan være med til at sikre den grønne omstilling. Men sammen med mineralerne ligger også radioaktive stoffer, der kan have alvorlige konsekvenser for beboerne omkring Kvanefjeldet, hvis udvindingen af mineralerne går galt.

Derfor har den grønlandske regering vedtaget en uranlov, der forhindrer mineselskabet i at udvinde mineralerne.

Det har ført til, at Energy Transition Minerals kræver milliarderstatning, medmindre Grønland giver projektet grønt lys.

”Sådan som sagen er oplyst for mig, handler striden grundlæggende om, hvorvidt det grønlandske hjemmestyre kan vedtage ny lovgivning, som ændrer på det australske mineselskabs mulighed for, efter den gamle lovgivning, at få adgang til den del af undergrunden, de har interesse i,” siger advokat med ekspertise i international ret Poul Hauch Fenger med sit forbeholdne kendskab til sagen.

Energy Transition Minerals har kastet mange penge i projektet med forventningen om at få forekomsterne fra Kvanefjeldet, fortæller Poul Hauch Fenger. Men minens planlagte konstruktion har mødt massiv modstand blandt den grønlandske befolkning.

”Mineselskabet har jo brugt utrolig store summer på geologiske forundersøgelser, og de har dermed også opnået en udvindingstilladelse. De har gjort det på baggrund af lovgivning, der dengang tillod det. Men nu, hvor boringerne har været genstand for så meget debat i Grønland, har man så valgt at vedtage den her lovgivning, som virkelig hvis ikke besværliggør så umuliggør det australske mineselskabs ret til at få de forekomster ud,” siger Poul Hauch Fenger, som har en baggrund i FN og EU.

Han vurderer dog, at uranloven kan være ugyldig. For selvom det ser ud som om, at loven er designet til at regulere flere ting på en gang, så er det noget meget specifikt, loven skal regulere.

”Efter min opfattelse er der umiddelbart tale om et stykke singulær lovgivning, hvor man prøver at ramme Kvanefjeldet og det australske mineselskab. Man må ikke lovgive på den måde, så mineselskabet har efter min opfattelse en god sag,” siger Poul Hauch Fenger og tilføjer, at hvis loven bliver erklæret ugyldig, skal den annulleres.

Sag med stor samfundsmæssig betydning

Et centralt spørgsmål i sagen er, om den skal føres for en voldgift eller overføres til de almindelige domstole.

Selvom sagen har stor samfundsmæssig betydning, mener Poul Hauch Fenger, at den vil skulle afgøres ved voldgift, fordi det er det, parterne har aftalt.

”En domstolsbehandling kan alene komme på tale, hvis den efterfølgende indbringes for domstolene med påstand om, at voldgiftskendelsen efter voldgiftslovens § 37 er ugyldig, for eksempel på grund af tilsidesættelse af fundamentale retsprincipper,” siger han.

En ting er sikkert, og det er, at parterne gerne vil have afgjort striden hurtigt. Grønland risikerer nemlig, at virksomheder i fremtiden ikke tør investere, hvis der bliver vedtaget ny lovgivning, lige så snart det politiske klima ændrer sig.

”Mineselskabet har en meget stor investering ude at svømme, og for Grønland er sagen ganske uheldig, idet den signalerer, at der ikke er orden i penalhuset, og det forringer den attraktion, Grønland ellers er for internationale investeringer. Begge parter har således en ekspedit interesse i få sagen bragt i juridisk orden,” siger Poul Hauch Fenger.