Billedet: Højesteret (farveredigeret foto) samt PR-foto af skattespecialiseret advokat Christian Bachmann, der er formand fra Advokatrådets skatteudvalg.
”THI KENDES FOR RET: Bech-Bruun I/S skal betale 400.000.000 kroner til Skatteforvaltningen med procesrente fra den 8. juni 2020,” lyder den med spænding ventede første linje i Højesteretsdommens sidste afsnit.
Derudover skal Bech-Bruun også tilbagebetale 6.189.953,70 kroner med procesrente fra den 24. maj 2022 – beløb som Østre Landsrets dom fra april sidste år udløste. Dengang bare den anden vej, fordi Bech-Bruun ved landsretten klarede frisag.
Og deroveni skal betales sagsomkostninger for landsret og Højesteret på i alt 12.394.000 kroner til Skatteforvaltningen.
Samlet set lander det med renter på omkring en halv milliard kroner.
”Jeg er ikke total overrasket. Men noget overrasket er jeg,” siger Christian Bachmann umiddelbart efter dommen, da K-NEWS midt på dagen mandag fanger ham på telefonen.
”Man skal tænke sig umådelig godt om, inden man tager opgaver ind, hvor man ikke har tid til at vende hver en sten”
Christian Bachmann
Det er nok de fleste K-NEWS-læsere bekendt, men lad det være sagt med ordene fra Højesterets dom:
”Sagens hovedspørgsmål er, om Bech-Bruun på baggrund af rådgivningen af North Channel Bank er erstatningsansvarlig for det tab, som Skatteforvaltningen har lidt som følge af de nævnte uberettigede refusioner af udbytteskat.”
I en afsluttede sætning under overskriften: Sagens baggrund og problemstillinger nævner dommerne at: ”[…] Der er under sagen rejst spørgsmål om ansvarsgrundlag, årsagsforbindelse, adækvans, tabsopgørelse, egen skyld og accept af risiko, forældelse og renter.”
Alt taget i betragtning og alt gennemgået, når dommerne frem til, at der er fulgt erstatningsansvar med rådgivningen. Advokaten burde have indset, hvad han potentielt bidrog til. Opsummeret med disse ord på side 19:
”Da advokat A som anført måtte indse, at der var en nærliggende risiko for, at North Channel Bank sammen med andre var involveret i at udarbejde en model for uberettiget refusion af udbytteskat, har han på uforsvarlig måde tilsidesat skattemyndighedernes interesser ved at rådgive banken som sket, herunder
ved i sin legal opinion at anføre, at banken ”ikke bør være underlagt” et civilretligt eller strafferetligt ansvar for sin deltagelse."
Og som der videre står:
"Advokat A har således handlet ansvarspådragende over for Skatteforvaltningen. Det kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden vurdering, at advokat A havde indsat en række forudsætninger og forbehold i sin legal opinion.”
Spids pennen med skat som skadelidt
Christian Bachmann, formand for Advokatrådets skatteudvalg, dengang som nu, var godt tilfreds med frifindelsen i 2022. Han udtalte i en artikel her på K-NEWS at: ”Kravet var grundløst, og sagen burde aldrig være blevet rejst. Det lægges med dommen fast, at Bech-Bruun-advokaten ikke har begået nogen fejl,” sagde han blandt andet.
Han udtalte sig - skal det indskydes - til den artikel, inden Skattestyrelsen havde besluttet om sagen skulle ankes. Og selv om han anså Østre Landsrets præmisser som ret klare, kunne han godt se, at der var en række skattepolitiske argumenter for at anke. Som han siger i artiklen fra dengang:
”De gamle, ansvarlige politiske partier har sluttet ring om skattevæsnet.”
Den konstatering trækker en rød tråd til nogle af hans svar til K-NEWS i dag, hvor det er en 180 grader modsat dom – og en ny virkelighed - branchen skal forholde sig til. Om konsekvensen af Højesteretsdommen siger han:
”Den betyder jo, at man skal være ekstremt forsigtig med at afgive legal opinions i sager af den karakter. Det gælder både advokater og revisorer, der arbejder med skatterådgivning.”
K-NEWS: Forsigtig eller kan det slet ikke lade sig gøre mere?
”Nej det er nok for vidtgående at sige, at det ikke kan lade sig gøre længere. Men det er klart, at når man har skat med som tredjemand som potentiel skadelidt, så skal man i hvert fald da spidse pennen.”
I 2022 påpegede Christian Bachmann nogle skæve proportioner, der – hvis det faldt anderledes ud end ved Østre Landsret – kunne får store konsekvenser for branchen.
”Ansvaret er gigantisk, når en rådgivningsopgave til 14.000 euro kan udløse et krav på over en milliard. Så er ansvaret jo helt uproportionalt i forhold til den gevinst, advokatfirmaet har ved rådgivningen.”
Når Bachmann siger: ”over en milliard”, er det med henvisning til de 1.135.775.442,18 kroner, som Skatteforvaltningen har opgjort uretmæssige skatterefusioner til. I appelsagen, der i dag har fundet sin afgørelse, rundede det samlede krav også en milliard.
Skatteforvaltningen havde nedlagt påstand om tre beløb 705 millioner, 446 millioner og 201 millioner. Hvordan det pådømte erstatningsbeløb er endt et stykke under summe af disse beløb, kan du læse dig til i dommen. Men det handler blandt andet om de beløb, der er hentet retur til Danmark via forlig med ”et stort antal pensionsplaner og andre aktører, som deltog i de uberettigede refusionsansøgninger”, som det står på dommens side 20. Link til dommen længere nede.
Redefinition påkrævet
Om forholdet mellem den udførte opgaves størrelse, de 14.000 euro og det pådømte erstatningskrav, siger Christian Bachmann i dag:
”Man må jo sige, at Højesteret har været ligeglade med, hvad man har fået for arbejdet - det har ikke haft nogen betydning, og det skal det nok heller ikke have."
"Det er selvfølgelig sådan en tsunami, kan man sige, i forhold til det arbejde, man kan få for 14.000 euro. Det er cirka 100.000 kroner, og det er ikke mange advokattimer, man kan få for det. Til 4-5.000 kroner i timen er vi oppe på tyve timers arbejde. Så jeg vil da sige, at man i hvert fald skal tænke sig umådelig godt om, inden man tager opgaver ind, hvor man ikke har tid til at vende hver en sten. Det er det ene. Og det andet er vel, at jeg også tror, at forsikringsselskaber nu kan have en holdning til, hvad man indlader sig på som advokat."
Allerede i den forrige artikel i maj 2022 her hos os talte Christian om, at ”ansvarsforsikringsselskaber for advokater – og skatteadvokater i særdeleshed – skulle til at redefinere deres opgavevaretagelse," såfremt skatteministeriet fik ret.
Da vi læser det citat op for ham i telefonen i dag, svarer han prompte:
”Ja, det, tror jeg også, man kommer til.”
K-NEWS: Hvad skal redefineres?
”Man skal have en meget, meget forsigtig tilgang til sådan nogle sager.”
K-NEWS: Du sagde dengang om Østre Landsret-dommen: “De har egentlig fjernet sig fra det skattemæssige og er gået over i det erstatningsretlige felt.” Hvad er det så Højesteret har bevæget sig hen til eller fjernet sig fra?
”Det vil jeg ikke ind på. Det må Højesteret hellere svare på, det har de gjort i dommen. Højesterets dom er jo per definition rigtig, så det kan jeg ikke bidrage ydere med.”
K-NEWS: Så du har ikke nogen udlægning i forhold til, hvordan de har bevæget sig væk fra erstatningsretten?
”Nej. Jeg synes, at Landsrettens dom er velskrevet og forståelig. Men det er klart, at der er jo altid en væsentlig procesrisiko i sådan nogle sager. Det må man jo sige. Man er oppe mod det offentlige, og det offentlige har mange ressourcer og sætter alle ressourcer ind."
"Og de har jo også rettens øre, kan vi se i den her sag. Det er Maersk-sagen jo også et eksempel på, den sag er også blevet vendt rundt efter Landsrettens afgørelse. Og det er det, vi har Højesteret til, at tage de svære beslutninger.”
Hele dommen fra Højesteret finder du HER.
Den af Christian Bachmann nævnte Maersk-sag, er den transfer pricing-Højesterets-afgørelse, som for nylig kostede Maersk 10 milliarder kroner. Den afgørelse kan du læse mere om HER.
Og du kan få en grundig gennemgang af, hvordan ”Højesteret laver noget lidt usædvanligt i deres afgørelse”, som skatteekspert Susi Baerentzen siger, da hun gæster vores podcast Magtens Tredeling, for at forklare, hvad den sag handlede om, og hvordan den endte med en dom, der kan få stor betydning for de virksomheder, der både i størrelse og kompleksitet har mange transaktioner på tværs af landegrænser og egne selskaber.