Krænkelseskabalen del 1: Er en penis i linsedej krænkende?

Billedet: Logoet for podcastminiserien Krænkelseskabalen, samt Maria Reimer Rasmussen, da hun blev fotograferet, da K-NEWS stiftede bekendtskab med hende. Hun blev i 2020 interviewet som ekspertkilde til en artikel om det emne, der også er omdrejningspunktet for Krænkelseskabalen, som K-NEWS har bedt hende være vært på.

Det skal være slut med den friske tone som undskyldning for seksuel chikane. Sådan lød det, da politikerne i den tidlige MeToo-bølgegang besluttede, at lovgivningen skulle ændres. Det betyder for eksempel, at du ikke længere kan undskylde grænseoverskridende opførsel med arbejdspladsens normale tone og dermed kan slippe afsted med at bage en penis i linsedej til en kollega. Dette eksempel nævnt her med direkte henvisning til en dom, som Maria Reimer Rasmussen fortæller om i første del af Krænkelseskabalen.

Maria Reimer Rasmussen blev for små fire år siden interviewet her i K-NEWS på et tidspunkt, hvor hun var igang med sin ph.d. om sexuelle krænkelser på arbejdsmarkedet, og mens hun til daglig arbejdede som advokat i fagforeningen HK. Hun fortalte dengang i november 2020 om en lovgivning, der ikke lever på arbejdspladserne. Qua sine arbejdsopgaver er hun en af de jurister herhjemme, der formentlig har talt med flest danskere på begge sider af krænkelsesproblematikken. Derfor har vi bedt hende være gæstevært i Krænkelseskabalen.

Når du spørger, om det har haft en betydning for arbejdsgiverne derude, at der har været en retlig regulering, så vil mit svar nok være nej

Martine Kiding, ansættelsesretschef i Dansk Erhverv.

I 2024 efter nogle år med det, Maria Reimer Rasmusseen skitserer som tre MeToo-bølger, kan ingen vel længere være i tvivl om, at der på arbejdspladserne som andre steder i samfundet er et ændret fokus på seksuel chikane. Og på K-NEWS vil vi derfor gerne stille spørgsmålet: Hvor godt rustet er vi egentlig med vores erfaringer fra de seneste års bølger til at håndtere krænkelsesanklager og -sager?

Det handler om håndtering på arbejdspladserne. Og det handler om håndtering, der er retfærdig for alle parter. Både dem som har oplevet krænkelser og de, som anklages for at krænke.

Virksomhederne er, kan der ikke være tvivl om, under et større pres end nogensinde for at handle, når anklagerne opstår. Et pres, der ikke mindst kan accelereres af sociale medier. Og virksomhederne, kan der heller ikke være tvivl om, har helt konkret også skulle have øjnene op for, hvad der er foregået, hvad der har været accepteret og usagt. Og de har skulle finde ud af, hvordan helt nødvendige ændringer bliver gennemført. Det har de skulle gøre i høj fart uden meget tid til at stoppe op. Og det har en konsekvens, som erhvervspsykolog Louise Dinesen siger i Krænkelseskabalen.

"Forekomsten af krænkelsesproblematikker og seksuelle chikaner er stigende, men vi har ikke tilsvarende haft en stigning i vores erfaring som ledere og arbejdsgivere, at vi har kunne oparbejde kompetencer og læring."

Enkeltpersoner skal bære historisk skyld

Igennem seriens fire dele opsøger Maria Reimer Rasmussen flere kilder, folk hun kender fra sit arbejde og andre, hun ikke kender. I serien deltager advokat med speciale i ansættelsesret Peter Breum, Pernille Knudsen fra Dansk Arbejdsgiverforening, FH's Flemming Grønlund, Martine Kiding, som er ansættelsesretschef i Dansk Erhverv, og altså erhvervspsykolog Louise Dinesen, der i serien fortæller om en ubalance mellem et individuelt og et kulturelt ansvar, hun har noteret sig i sit arbejde:

"Jeg oplever helt klart, at der kan være en tilbøjelighed til, at enkeltpersoner skal bære skylden fra en historisk uhensigtsmæssig måde at være sammen på på arbejdspladsen. Og så bliver det den enkelte, som kommer til at skulle bære konsekvenserne af, at nu har tiden ændret sig. Det kan gøre, at vi simpelthen kommer til hurtigere at sanktionere enkelte personer, inden vi egentlig kigger i et læringsperspektiv på, hvad er det, der er sket i forhold til den måde, vi kan være sammen på helt generelt."

Lad det være understreget, at der ikke i serien er nogen, der stillet spørgsmål ved det individuelle ansvar, og at der findes en lang række eksempler på enkeltpersoner, som har opført sig indiskutabelt uacceptabelt. Som Pernille Knudsen, fra Dansk Arbejdsgiverforening siger det i et senere afsnit:

"Det er svære sager. Det kan være svære sager. Og nogle gange er det ikke svære sager. Så er de super enkle. Og så er der bare nogen, der skal fyres. Så også dér er der mange versioner over temaet."

Maria Reimer Rasmussen og de mange kilder taler - med enkelte retligt afsluttede undtagelser - ikke om enkeltsager, og de diskuterer problematikken med stor respekt både for nuancerne og med en klar erkendelse af, at historien, de taler om, langt fra er slut.

Multinationale Mærsk og også Madkastellet fra det danske restaurations- og natteliv, der på hver deres felt fik åbnet øjnene for nogle problemer, som både var store og komplekse at håndtere, fortæller i slutningen af serien om deres erfaringer og kendelser. Og ikke mindst vejen derhen.

Ønsket med podcastserien er at få lavet et juridisk professionelt kig på det handlerum, arbejdsgiverne har at bevæge sig i, når anklagerne rammer. Selv arbejdsgivere, der synes, de gør deres yderste for at opklare, afklare og afrunde sagerne bedst muligt, kan stå med en følelse af, at der reelt kun er én mulighed: At skille sig af med den anklagede, koste hvad det må. Men Maria Reimer Rasmussen sætter gennem de fire dele af Krænkelseskabalen væsentlig flere nuancer på, hvad der reelt er det retvisende billede. Hun fortæller, hvordan lovgivningen egentlig ser ud på området. Og hun undersøger, hvordan den stemmer overens med arbejdsgiveres praksis.

Podcastens første del: Lovændringerne

Med denne artikel skyder vi fra K-NEWS's side serien igang. Det gjort med den kortfattede forklaring af, hvad du samlet set får af de fire afsnit, der alle varer en halv times tid.

I seriens første del, hvor en konkret sag om en kage formet som en penis spiller en betydelig rolle, fortæller Maria Reimer Rasmussens om de lovgivningsmæssige ændringer, som MeToo satte igang. I de efterfølgende dele af Krænkelseskabalen spørger hun blandt andet, om lovændringerne har en effekt. Til det spørgsmål svarer Martine Kidding, ansættelsesretschef i Dansk Erhverv.

"Når du spørger, om det har haft en betydning for arbejdsgiverne derude, at der har været en retlig regulering, så vil mit svar nok være nej. Det er jo kommet mere på deres radar. Men om det er fordi, der har været noget retlig regulering, eller om det er fordi, der har været rigtig meget omtale i form af hele MeToo-bølgen, det er svært at sige."

Første del af Krænkelseskabalen kan lyttes nu som en del af Magtens Tredeling, den faste podcast fra K-NEWS. Vi publicerer nye afsnit en gang om ugen i den kommende måned.

Du finder serien i playeren i toppen af denne artikel eller på mobilen i din foretrukne podcastapp under titlen Magtens Tredeling.

Forekomsten af krænkelsesproblematikker og seksuelle chikaner er stigende, men vi har ikke tilsvarende haft en stigning i vores erfaring som ledere og arbejdsgivere

Louise Dinesen, erhvervspsykolog. Citat fra en af de senere episoder i Krænkelseskabalen.