/Facebook%20mand.jpg)
”Vi har set alt for mange eksempler på unge piger eller helt almindelige borgere, som oplever, at der bliver delt ulovligt indhold omkring dem på de sociale medier, hvor der ikke er nogen, der tager ansvaret for at få det fjernet igen. Sådan skal det ikke være i Danmark. Derfor skal vi have en lov, der nu sikrer, at vi som samfund tager ansvaret, når techgiganterne ikke gør det.”
Sådan lyder udmeldingen fra erhvervsminister Simon Kollerup i en artikel til DR om et nyt lovforslag, der skal sikre, at de sociale medier tager større ansvar for, at ulovligt indhold ikke bliver delt og spredt på deres platforme.
Med forslaget lægges der op til, at platformene skal fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, hvis ikke de vil pålægges en bøde. Ulovligt indhold kan blandt andet være hævnporno, børneporno, billeder af eller opfordring til terror, skriver DR.
Inspireret af den tyske lovgivning
Det danske lovforslag lægger sig op ad den tyske lovgivning, der har eksisteret siden 2018. Tyskland blev det første europæiske land til at tage stilling til spørgsmålet om sociale medier og deres ansvar for deling af ulovligt indhold, og siden er flere andre lande fulgt trop. Den tyske lovgivning, kaldt NetzDG, Netzwerksduchsetzungsgestz, har betydet, at Facebook i 2019 fik en bøde på 2 mio. euro for ikke at leve op til lovgivningskravene i Tyskland. Det er første gang et europæisk land sanktionerer en social medie-gigant.
Siden da har flere organisationer, herunder Digitalt Ansvar, kæmpet for at få en lignende lovgivning til Danmark. Hvilket nu ser ud til at lykkes.
"Det er enormt positivt, at vi nu får en lovsikret garanti for, at ulovligt materiale bliver fjernet hurtigt og effektivt", siger Ask Hesby Krogh, der er kommunikationschef i Digitalt Ansvar, til DR.
Hos tænketanken Justitia er reaktionen dog en lidt anden. Her skriver direktør Jacob Mchangama på sin Twitter: ”Danish Government announces introduction of NetzDG clone bill to be put before parliament in the fall. Bad news for freespeech in a country that has traditionally ben very speech protective”.
Til DR udtrykker Jacob Mchangama også bekymring for, at det er et skridt ’i den helt forkerte retning’, når det gælder ytringsfriheden. Og at det bliver en svær vurderingssag, hvis man på 24 timer skal vurdere, om indhold er ulovligt eller ej.
Ask Hesby Krogh er enig i, at man naturligvis skal passe på ytringsfriheden og ikke begrænse den unødigt, men det gør regeringens lovudspil heller ikke, ifølge ham.
”Også i Tyskland var der bekymring for ytringsfrihed, og om en sådan lovgivning kunne have negative konsekvenser ved, at der blev fjernet en masse lovligt indhold. Men der er senere hen blevet evalueret på den tyske lovgivning, og konklusionen er, at der ikke bliver slettet for meget. Så indtil nu ser det ikke ud til, at lovgivningen har haft negative konsekvenser for ytringsfriheden,” siger han til K-NEWS og refererer her til denne evaluering.
Tiltag kan blive kopieret af autoritære regimer
Allerede tilbage i 2019 advarede Justitia i en analyse om, at man skulle være påpasselig med, at kampen mod hadefuld tale og ulovligt indhold blev kopieret af autoritære regimer til at begrænse kritikeres ytringsfrihed.
I analysen blev det konkluderet, at værktøjer som NetzDG kopieres i stor stil og bruges af autoritære regimer til at censorere internettet for at stoppe eventuelle opstandelser eller revolutionære tanker.
”Autoritære stater kopierer illiberale love designet af liberale demokratier. Mens Tysklands oprindelige mål var at begrænse had online, har NetzDG leveret en plan for internetcensur, der bruges til at kvæle pluralisme. Denne udvikling skaber en lovgivningsmæssig udfordring, da det undergraver ytringsfriheden som er garanteret ved internationale menneskerettighedsstandarder,” sagde Jacob Mchangama som kommentar i analysen.