Billedet: Collage af udsnit fra grønbogen samt foto fra Shutterstock.
Den nye grønbog "Initiativer til online beskyttelse af børn", som er blevet lanceret i dag, er udarbejdet af paraplyorganisationen Digitalt Ansvar samt tænketanken Tech & Childhood med støtte fra Dreyerfonden. I bogen er der indsamlet initiativer fra EU, Australien, USA, Tyskland, Frankrig, Norge, Storbritannien og New Zealand, og gennem disse initiativer har forfatterne bag fundet 5 punkter, som i grønbogen kaldes trends, der går igen på tværs af landegrænser.
K-NEWS har, som en af de første, fået adgang til at læse grønbogen og har i den forbindelse delt den med Karina Lorentzen Dehnhardt og Jane Heitmann fra henholdsvis SF og Venstre.
”Jeg synes, det er et stærkt initiativ - særligt fordi man læner sig op ad andre landes erfaringer,” siger Jane Heitmann.
Karina Lorentzen Dehnhardt, som i 2020 stillede et forslag til Folketinget om en ny lov om digital børnebeskyttelse, ser nu et fornyet håb for, at der kan komme større fokus på området.
”Altså, det er jo et kæmpe arbejde, de (red. forfatterne bag grønbogen) har lavet. Det er fantastisk, også fordi man nu faktisk bedre kan dunke regeringen oven i hovedet og sige, 'kom så i gang',” siger hun.
Sidst i denne artikel fortæller de hver især, hvad de har fået ud af at læse den.
En grønbog fungerer som et slags diskussionsgrundlag, hvor formålet er at skabe debat og starte en høringsprocedure på et område. Her er en kort gennemgang af indholdet i de 85 sider, som ”Initiativer til online beskyttelse af børn” strækker sig over.
De 5 trends:
1) Aldersverificering
Denne trend går ud på, at man via dataindsamling kan identificere, om brugeren på nettet er et barn, hvilket er nødvendigt for, at barnet kan nyde beskyttelse. Denne trend møder kritik i form af ”overtrædelse af privatlivets fred”, ”retten til ytringsfrihed for aktører på nettet”, og så er der nogle GDPR-regler, som vil skulle justeres.
2) Teens
Nummer to trend handler om fokus på beskyttelse af de 13-18 årige (teens), som ifølge Børnekonventionen stadig er børn, men som er mere udsatte på nettet. For eksempel på grund af den danske databeskyttelseslov, hvor børn, fra de fylder 13 år, selv kan give samtykke til at benytte og dermed blive overvåget af og profileret på sociale medier og i mange onlinespil.
3) Safety by design
Udtrykket Safety by design handler om, at både stater og det private begynder at tænke sikkerhed for børn ind fra start af, når der udvikles nye digitale produkter. Målet er, at sikkerheden og beskyttelsen ikke er noget, der først bliver tænkt på, når det er udgivet eller gået galt.
4) 360-graders betragtning
Denne betragtning dækker over, at online beskyttelse af børn skal ske på tværs af politiske ressortområder, da det digitale miljø i dag gennemsyrer mange aspekter af barnets liv og dagligdag.
5) Stærke mandater
Australien, Storbritannien og Norge har udpeget sådanne Stærke mandater aktører, som har kompetencer, mandater og ressourcer til mere og andet end skåltaler (som de skriver i bogen, og som må forstås som en henvisning til de danske aktørers nuværende minimale indflydelse på området for online beskyttelse).
Initiativer fra udlandet beskrevet i grønbogen
Grønbogen er delt op i afsnit, som belyser geografiske områders initiativer. Herved får man en dybere forståelse for detaljerne, og desuden er hvert initiativ sat i perspektiv, så man får en indsigt i begge sider af medaljen.
De geografiske initiativer overordnet.
EU
EU har kortlagt online risici for børn i modellen ”De 4 C’er”. Dette er en oversigt over alle de problemer, der kan opstå i cyberspace i relation til børn.
EuConsent er et udviklingsprojekt af en standard for aldersverificering (aldersbekræftelse) og forældresamtykke på internettet i hele Europa, men som i første omgang afprøves som pilotprojekt i tre EU-medlemsstater. Europarådets håndbog (som ikke er juridisk bindende) til politiske beslutningstagere samt andre interessenter og ansvarlige voksne, skal give dem viden til at kunne opfylde børns rettigheder i det digitale miljø.
Herudover er der oprettet Det Europæiske Netværk for Problematisk Internet Brug (PIU), som skal skabe forståelse for en bred vifte af gentagen adfærd på nettet, hvori forskerne er begyndt at betragte visse former for PIU som en alvorlig og invaliderende form for adfærdsafhængighed.
Tyskland
Tysklands lovgivere har vedtaget en medielov rettet direkte mod børn, som bestemmer, at noget indhold er ulovligt for børn og har en skadelig effekt på deres udvikling. Ulovligt indhold, som børn kan få adgang til, omfatter: selvskade, trivialisering af brug af euforiserende stoffer samt online porno. Enhver udbyder af det ulovlige og skadelige indhold er blevet pålagt at sørge for aldersverifikation for at sikre, at indholdet kun gøres tilgængeligt for voksne. Der har allerede været rettet klager mod flere sites. Og efter en klage til pornositet xHamster, som efterfølgende valgte ikke at følge op på klagen, blev der af de tyske myndigheder udstedt en blokering af webstedet. Dette har følgelig fået kritik i stil med, ”at Tyskland begynder at ligne Kina, og at børn alligevel vil kunne omgå reglerne ved brug af VPN”.
Frankrig
Frankrig har specielt fokus på at beskytte børne-influencere i en del af landets arbejdsmarkedslovgivningen. Der er sat grænser for, hvor længe børn, der laver indhold til de sociale medier, må arbejde, og der er krav til informationen til børnene om risici ved deres online optræden. Loven beskytter både børnene mod de kommercielle agenter men også mod deres egne forældre, som i visse tilfælde profiterer på deres børn. Herudover har Frankrig stillet et nyt lovforslag om blandt andet en oplysningsplatform og andre initiativer, som skal fremme forældrekontrol.
Norge
Norge har en lov med krav om mærkning ved manipulation af influencerfotos. Dette skal afhjælpe børn og unges oplevelser af ”kropspres”. Herudover har Norge en Børneombudsmand (Barneombudet), som er et af de førnævnte mandater, der skal sikre en sammenhængende indsats på tværs af ministerier og ressortområder. Den overordnede opgave er at fremme børns interesser i samfundet. Desuden har Norge et statsfinansieret Forbrugerråd, som også agerer digital vagthund med specielt fokus på børn.
Storbritannien
Storbritannien har indført ”Det Alderssvarende Designkodeks”, som er en guide til virksomheder og organisationer om brugen af børns data i henhold til landets lov. Herudover er hensigten at beskytte børn mod risicis online. Kodekset er blevet kritiseret for at være tvetydigt og muligt at fortolke på flere måder men også for at kunne skade reklamefinansieret internetindhold og tjenester. Google og en række andre tech-giganter har som følge af ”Det Alderssvarende Designkodeks” ændret en del på deres platforme.
Australien
Australien har fået verdens første eSafety Kommissær, som beskytter borgerne på nettet, hvilket oprindeligt udsprang af et ønske om at beskytte børn mod blandt andet online mobning, billeddeling og andre ting. Rollen som eSafety Kommisær er en ledende og koordinerende rolle i forhold til de offentlige myndigheders-, erhvervslivets- og nonprofitorganisationernes indsats for online-sikkerhed i hele Australien.
New Zealand
New Zealand har udnævnt en Chief Censor. Dennes mandat omfatter både oplysning og fjernelse af ulovligt indhold. Chief Censor er forperson for det New Zealandske Klassifikationskontor, som er en uafhængig statslig enhed, der næsten dagligt deler nyheder og guides på websitet henvendt til forældre og andre, så de kan reagere hurtigt, når nye trends opstår online. Det vigtigste er, at kontoret har funktionen til at klassificere publikationer på nettet, som for eksempel film, bøger eller computerfiler og dermed kan begrænse eller helt forbyde disse.
USA
USA har flere lovforslag på bordet, hvoraf tre af disse er beskrevet i grønbogen. Disse er “Kids Internet Design and Safety Act”, “Protecting the information of our Vulnerable Children and Youth Act” samt “Children and Teens Online Privacy Protection Act”. Disse lovforslag skal beskytte børn mod dataindsamling, manipulation og skadeligt indhold. For eksempel vil Kids Act ikke tillade, at de store tech-giganter ser igennem fingre med, at der er børn på deres sites, som ikke har lov til at være der.
Hvad mener de danske lovgivere om de udenlandske trends og initiativer?
Politikerne Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Jane Heitmann (V) har begge i forvejen en del viden på området og har fulgt med i nogle af de nævnte landes initiativer. Men da beskyttelse af børn online ifølge Karina er svært at skabe opmærksomhed omkring på Christiansborg, så glæder hun sig over, at der nu er denne grønbog, som giver et godt overblik over problemerne, og hvad der faktisk kan gøres.
Hendes tidligere lovforslag om en digital børnebeskyttelseslov bygger på inspiration fra Kids Internet Design and Safety Act fra USA (som nævnt foroven). Hun mener, at Danmark er langt bagud på området.
”Det står jo klart, at vi er et uland på det digitale børnebeskyttelsesområde set i forhold til andre lande, der virkelig rykker på det i de her år. Og det er jo helt mærkværdigt, når vi altid har prøvet at have førertrøjen på, når det handler om at beskytte børn herhjemme,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Hun har et konkret eksempel fra den nuværende danske lovgivning:
”I Danmark må voksne ikke vise porno til børn. Det har vi faktisk en regel om herhjemme. Men når vi så går ud på de sociale medier, for eksempel Tiktok, hvor porno vælter ud af mange kanaler, der bliver vist til børn, så kan man jo så diskutere, om der er en decideret voksen person, som viser børn porno. Det kan i hvert fald konstateres, at det er allestedsnærværende på mange af de platforme, hvor børn befinder sig. Men der er ikke nogen håndhævelse af den digitale del, og reglen er jo også lavet til en tid, hvor pornoen ikke var digital.”
Karina Lorentzen Dehnhardt er også meget interesseret i, hvordan vi skal håndhæve de regler, vi efter hendes mening skal indføre, og hun er ikke i tvivl om, at vi skal kigge mere på at få personer ind med stærke mandater på området som beskrevet i grønbogen. Men hun nævner, at der skal arbejdes på, i hvilket regi det skal være, og hvem der skal finansiere det.
”For eksempel har vi jo nogle regler om reklamer, men det er mit indtryk, at det ikke bliver håndhævet i den digitale verden overhovedet. Og det synes jeg jo er et kæmpe problem. Så har vi nogle regler, om at man skal være 13 år for at være på sociale medier for at sikre, at man kan give samtykke til forskellige ting. Men vi ser i vid udstrækning, at selv for børn under 13 år, så bliver der jo høstet data an mas fra de børn. Data, som bliver brugt til aggressive algoritmer, så børnene bruger mere tid og flere penge på deres digitale produkter.”
Karina Lorentzen Dehnhardt har planer om at lave et nyt lovforslag kun med fokus på aldersverificering, hvilket hun mener vil være lettere at få igennem, da det ikke er så omfattende som hendes oprindelige forslag.
Jane Heitmann fra Venstre er enig med Karina Lorentzen Dehnhardt i, at der bør gøres noget mere for at beskytte børnene bedre, men hendes afsæt som formand for Udvalget vedrørende Det Etiske Råd gør, at hun ikke er lige så klar på at indføre aldersverificering i Danmark, da der rejser sig en del etiske spørgsmål, som hun mener er vigtige at få afklaret inden.
”Det, jeg er bekymret for, er, om man får lavet det rigtige setup, så børnene ikke lige pludselig har fået givet oplysninger om sig selv, som så ligger på databaser forskellige steder, hvor de måske kan blive misbrugt. Jeg ved godt, vi har GDPR-regler, som skal beskytte børn. Men hvis det er det spor, man vælger at gå ned af i Danmark, så er der i hvert fald nogle etiske spørgsmål, der skal afklares,” forklarer hun, hvorefter hun henviser til, at hun helst vil vente og se, hvad EU-initiativerne vil vise:
”Der er jo mange skibe i søen her, men jeg synes først og fremmest, at man skal afvente og se, hvad forsøget i de tre EU-lande viser. Men jeg mener sagtens, at man med den her rapport i hånden kan være nysgerrig på, hvad man har gjort i andre lande og så lade det være udgangspunkt for, hvad vi kan forestille os, at vi kunne gøre i Danmark, hvis vi ikke skal vente på EU lovgivningen,” siger Jane Heitmann.
Hun vil meget gerne se på, om forældre for eksempel skal have adgang til en håndbog med oplysninger om, hvordan de passer bedre på deres børn i cyberspace.
Karina Lorentzen Dehnhardt har en klar holdning til forældrenes ansvar:
”Det er ikke nok med forældreansvar, fordi det er jo altid de ressourcesvage børn, du efterlader på perronen, når du vælger ikke at regulere noget som helst. De ressourcestærke skal nok forsøge at gøre alt, hvad de kan, og så er der alle os andre i mellemlaget. Altså, før jeg begyndte at beskæftige mig med det her, så tror jeg heller ikke, at jeg havde den dybere forståelse for, hvad det er mit barn bliver udsat for. Og i en hverdag, hvor der er virkelig mange ting, som forældre skal forholde sig til, så synes jeg, vi er bedst tjent ved at supplere forældrenes arbejde med at danne deres børn digitalt med en god sikkerhed i de produkter, børn bevæger sig på”.
Efter at have læst grønbogen har Jane Heitmann valgt at stille spørgsmål til Børne- og Undervisningsministeren for at få et overblik over, hvad der er af lovgivning på området i Danmark. Herudover har hun stillet spørgsmål om, hvordan ministeren har tænkt sig at bruge oplysningerne fra grønbogen, og hvilke overvejelser de giver anledning til hvad angår cybersikkerhed for børn og unge. Specifikt har hun spurgt ind til, hvad ministeren mener om det australske initiativ med en eSafety Kommissær, og om man i en dansk kontekst kunne forestille sig Børneombudsmanden involveret i cybersikkerhed for børn.
Vores i alt artikler om grønbogen er:
Artikel 1: Grønbog med forslag til beskyttelse af børn online.
Artikel 2: Den digitale verden skal designes med børns sikkerhed for øje.
Artikel 3: Aldersverifikation kan øge beskyttelsen.